
Customer Sales Representative / Udlejningsassistent til Hertz kontoret i Valby
Hertz biludlejning i Danmark har travlt, og derfor søger vi endnu en fuldtids Customer Sales Representative til vores kontor i Valby. Du kan derfor nu blive en del af et af verdens største biludlejningsfirmaer
Daglige opgaver:
Du kommer til at arbejde i en travl hverdag på kontoret i Valby i et spændende og socialt miljø, hvor dine primære ansvarsområder vil være.
- At betjene og rådgive Hertz’ kunder i forbindelse med billeje. Både ved skranken, pr. telefon og mail
- Udarbejdelse af lejekontrakter
- Fysisk gennemgang af bilerne sammen med kunden ved udlejning og retur
- Tage aktivt ansvar for kundehåndtering på stationen og stile efter den absolut bedste kundetilfredshed som overhovedet muligt
- Udarbejde og sende generelle tilbud på korttidslejemål / minilease
- Holde kontor og områder ved stationen i præsentabel og sikker stand
- Med hjælp fra øvrige afdelinger arbejde for et acceptabelt og konkurrence dygtigt prisniveau
- Fakturering af lejemål
- Ad hoc-opgaver – Hver dag er forskellig og du skal være klar til at gribe de spændende opgaver og udfordringerne, som pludseligt kan opstå
Arbejdstiden:
- Arbejdstiderne er indenfor kontorets åbningstid, som er kl. 07.00 – 17:00 mandag - fredag
- I fremtiden vil der sandsynligvis komme visse vagter i weekenden også
Hvem er du?
Det er vigtigt for os at finde dedikerede medarbejder med de samme værdier som os. Derudover ønsker vi, at du som vores nye kollega har følgende kompetencer:
- Serviceminded, smilende og i stand til at sprede god stemning
- Fleksibel, stabil og positiv
- Er nysgerrig og kan arbejde selvstændigt med et godt engagement
- IT-Flair
- Perfekt i tale og skrift på dansk og gode egenskaber i engelsk
- I besiddelse af B-kørekort i minimum 12 måneder
- Skal kunne arbejde selvstændigt og være god til at få afsluttet opgaverne
Hvem er vi?
Hertz Valby er et af vores kontorer i Hovedstadsområdet og er en del af vores netværk i hele Danmark og selvfølgeligt en del af Hertz i hele verden. Du vil derfor få en bred kontaktflade med resten af Hertz holdet i Danmark, hvor vi har et supergodt og velfungerende sammenhold iblandt vores kolleger. Derudover er Hertz Danmark en del af Via Biler-familien og du bliver dermed en del af en stor organisation med mange muligheder.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Der indkaldes og afholdes samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Area Manager Dannie Ibsen på 44 12 09 48 eller mail: daib@hertz.nu
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
