
Er du vores nye erhvervssælger hos Arne Stubbe Automobiler A/S i Måløv / Ballerup?
Vi udvider vores salgsafdeling med en branchekendt sælger til erhverv
Du kommer til at arbejde som en del af et dedikeret erhvervsteam med salg og leasing af bilmærkerne Toyota, Renault og Dacia.
Du får store muligheder for at skræddersy indholdet i leasing- og serviceaftalerne med vores kunder, samt skabe dine egne tætte relationer med både nye og eksisterende gæster af huset.
Vores erhvervsteam er placeret “back-office”, hvor der ro til opsøgende salg og håndtering af udløbne aftaler. Herudover får du mulighed for at benytte vores salgskontorer i butikken, når der betjenes gæster.
Vi er i alt syv sælgere i Måløv-afdelingen, og du vil få ansvaret for selv at drive dit eget proaktive, opsøgende salg, som er en vigtig del af jobbet. Herudover vil du naturligvis være med til at rådgive de erhvervsgæster, der besøger os om salg og leasing af nye og brugte person- / varebiler.
Din profil
- Du brænder for at skabe tætte, loyale og langvarige relationer.
- Du struktureret og omhyggelig med papirarbejdet – og skarp under forhandlinger.
- Du kan håndværket og er vant til at arbejde selvstændigt.
- Du arbejder målrettet på at afslutte dine arbejdsopgaver hurtigst muligt i prioriteret rækkefølge.
- Du er glad, udadvendt og kontaktskabende, ansvarsbevidst, resultatorienteret, flittig og energisk.
- Du har god erfaring med erhvervssalg i bilbranchen og med opsøgende salg.
- Du er parat til at give dig selv 112% for at skabe tilfredse og loyale gæster.
- Vi forventer, at du kan lide at have med mennesker at gøre.
- Du sætter en ære i at rådgive bedst muligt, afdække behov og udfordringer fra start for at præsentere den bedste løsning.
Vi tilbyder
- Egen firmabil.
- Pensionsordning.
- Sundhedsforsikring.
- Mulighed for udvikling og uddannelse.
- En plads på et kompetencestærkt team.
- En arbejdsplads med fokus på sociale initiativer.
- Spændende lønpakke baseret på dine hidtidige resultater.
Om os
Arne Stubbe Automobiler A/S er et dynamisk bilfirma i Storkøbenhavn med afdelinger i Måløv / Ballerup og Roskilde. Her forhandler vi Toyota, Renault og Dacia. Vores virksomhed hører blandt eliten i bilbranchen målt på “anciennitet” og omdømme.
Hos Arne Stubbe Automobiler A/S vægter vi trivsel og velvære blandt vores godt 100 medarbejdere højt. Vi tror nemlig på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse gæster. Vores succes afhænger derfor af vores medarbejdere – hvilket er din sikkerhed for en spændende og udfordrende karriere.
Det praktiske
Som vores nye erhvervssælger vil du blive en del af vores afdeling i Måløv / Ballerup på adressen: Måløv Byvej 7, 2760 Måløv.
Send din ansøgning og CV samt andre relevante dokumenter via e-mail til: job@stubbe.dk og angiv “Erhvervssælger” i mailens emnefelt.
Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt, og vi vurderer derfor ansøgningerne løbende.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kan du kontakte Erhvervschef Frederik Møller på tlf. 44 74 90 52.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
