Ejner Hessel Reservedelsekspedient 2024

Handelselev med speciale i reservedele og logistik til Ejner Hessel i Silkeborg

Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig?

Hos Ejner Hessel får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedition – vigtige kerneområder, der binder hele vores forretning sammen. Som handelselev kommer du i løbet af det toårige elevforløb til at specialisere dig i nogle af de mest efterspurgte kompetencer i bilbranchen og skabe fundamentet for en spændende karriere med gode fremtidsmuligheder.

Om stillingen

I rollen som handelselev hos Ejner Hessel i Silkeborg bliver du en del af et engageret team og en flad organisation, hvor dine ideer tæller fra dag ét. Du vil blive grundigt oplært i arbejdet med reservedele, herunder ordre- og lagerstyring, logistik, indkøb og kundeservice. Du får hurtigt dit eget ansvar og bliver dygtig til at hjælpe både kolleger og kunder. Ansættelsesstart vil være december eller januar måned - dette aftale nærmere ved en evt. samtale.

Dine arbejdsopgaver

  • Varemodtagelse, udpakning og pluk af reservedele.
  • Indkøb og disponering af reservedele til lager.
  • Opfølgning og eskalation af restordrer.
  • Generel lagerstyring og -optimering.
  • Forberedelse af kommende bookninger.
  • Ekspedition af mekanikere på eget værksted.
  • Ekspedition af eksterne kunder i butikken samt pr. telefon.
  • Salg og tilbudsgivning på dæk, tilbehør, mm. til salgsafdeling.
  • Samarbejde og ekspedition med øvrige Ejner Hessel afdelinger.

Din udvikling

Uddannelsesforløbet hos Ejner Hessel varer to år, og du vil blive oplært i Mercedes-Benz og Renault sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark. Når du afslutter din uddannelse, vil du stå solidt rustet til en karriere i bilbranchen med eftertragtede kompetencer inden for indkøb, lager, logistik og med specialviden inden for tilbehør og reservedele. Vi sætter en stor ære i at uddanne egne fremtidige medarbejdere, hvorfor din kommende karriere inden for branchen, faget og ved en af Danmarks bedste og største aktører starter her.

Hvem er du?

Vi søger dig, der enten har en ungdomsuddannelse som STX, HHX, HTX eller EUD/EUX Business – eller en anden relevant baggrund med erfaring fra detailhandel. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX, EUD/EUX Business, så skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Du er som person struktureret, god til at skabe overblik og brænder for at levere god service i et travlt miljø. Du trives med at tage ansvar og bidrager med god energi og gåpåmod - ligesom dine nye kolleger!

Vi tilbyder

  • En spændende studietur til Tyskland sammen med dine medstuderende fra Ejner Hessel.
  • Faglige skoleophold på Business College Syd, hvor der prioriteres fællesskab, relationer og godt studiemiljø.
  • En flad organisationsstruktur med kort vej til beslutninger og ansvar.
  • En humoristisk og uformel arbejdsplads, hvor vi glæder os til at få dig med på holdet!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:

  • Det første år: 16.335 kr.
  • Det andet år: 17.660 kr.

Der ydes et tillæg på 1.140 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år og godkendt til at modtage voksenlærlingetilskud gennem det lokale jobcenter. Her vil satsen være lidt højere.

Kontakt Lagerchef i Silkeborg Michael Venø Jensen på tlf. 23 99 02 78, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ejner Hessel Karina Reservedele 2024
Handelselev med speciale i reservedele og logistik til Ejner Hessel i Silkeborg video
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Silkeborg
Stagehøjvej 3
8600, Silkeborg
Telefon: 72 11 65 00
Kontaktperson
Lagerchef i Silkeborg Michael Venø Jensen
Annonce ID: 23084
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Lastbilsmekaniker Og Navn 2024
Indrykket 12. juni 2026
Mekanikerlærling søges til Mercedes-Benz lastbiler hos Ejner Hessel A/S i Aarhus

Er du vild med de helt store biler, teknologi og teamwork? Så har vi måske den perfekte læreplads til dig. Vi søger lige nu en lastbilmekanikerlærling til vores afdeling i Aarhus,…

Ejner Hessel A/S - Århus
Nyt Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 12. juni 2026
Handelselev til eftermarkedet med Mercedes-Benz lastbiler hos Ejner Hessel i Hjørring

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning på lastbiler i Hjørring - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandida…

Ejner Hessel A/S - Hjørring
Nyt Ejner Hessel Salg 2025
Indrykket 12. juni 2026
Handelselev søges til eftermarkedet med Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Horsens

Vi søger en engageret handelselev tilknyttet vores værkstedsindskrivning på Mercedes-Benz i Horsens. Start din karriere som handelselev hos os! Du får en spændende og udfordrende e…

Ejner Hessel A/S - Horsens (Mercedes-Benz)
Nyt Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 12. juni 2026
Eftermarkedstrainee hos Ejner Hessel Nykøbing Falster

Er du serviceminded, struktureret og klar på at få en solid start i autobranchen? Så har du nu muligheden for at kickstarte din karriere som eftermarkedstrainee hos Ejner Hessel i…

Ejner Hessel A/S - Nykøbing Falster
Nyt Nellemann Eftermarkedselev 2026
Indrykket 12. juni 2026
Eftermarkedselev søges til Nellemann i Viby J

Er du nysgerrig og videbegærlig? Er du frisk på spændende arbejdsopgaver? Vil du være en del af et stærkt team af dygtige ildsjæle? Vil du kickstarte en karriere i bilbranchen – så…

Nellemann A/S - Aarhus
Nyt Bayern Autogroup Sælger 2025
Indrykket 11. juni 2026
Salgstrainee søges til BMW & MINI hos Bayern AutoGroup i Esbjerg

Brænder du for at skabe gode og nærværende kundeoplevelser med professionel kundeservice af høj kvalitet? Har du interesse for biler og motiveres du af at gøre en forskel? Så har d…

Bayern AutoGroup A/S - Esbjerg