Karrosseritekniker-lærling / Pladesmed-lærling søges til Autohuset Vestergaard i Birkerød
Drømmer du om at arbejde med biler og lære et håndværk, der kombinerer præcision, teknik og kreativitet? Hos Autohuset Vestergaard i Birkerød søger vi en engageret lærling/voksenlærling til vores skadeværksted.
Du kommer primært til at beskæftige dig med førende bilmærker som bl.a. BMW & Peugeot. Dette gøres sammen med et erfarent og dedikeret team, der brænder for at lære fra sig og sikre, at du får den bedst mulige start på din karriere.
Hvad kan du forvente af uddannelsen?
Karrosseritekniker-uddannelsen hos os giver dig en dybdegående forståelse af at analysere og vurdere skader på bilers karrosseri. Du lærer at reparere og opbygge karrosserier til alt fra personbiler til varevogne, lastvogne og busser. Du vil arbejde med forskellige materialer som stål, aluminium og plast, og du får praktisk erfaring, der gør dig klar til en fremtid i branchen. Der vil efterfølgende være rig mulighed for at udvikle sig i andre roller, hvis dette ønskes, da du opnår en solid baggrundsviden inden for autoeftermarkedet.
Vidste du, at efterspørgslen på pladesmede aldrig har været højere? Det betyder, at du med denne uddannelse i fremtiden vil være eftertragtet med netop disse kompetencer!
I vores skadescenter i Birkerød får du fire dygtige kolleger, som vil guide dig gennem hele din uddannelse og sikre, at du får det bedste ud af din lærlingetid. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab med 30 kolleger i resten af bilhuset, der alle glæder sig til at byde dig velkommen.
Dine arbejdsopgaver som lærling:
- Reparationer af små og store skader på biler i tæt samarbejde med erfarne pladesmede
- Elektronisk vurdering af skadeomfang og planlægning af reparationer
- Opretning af autoskader og genopbygning af karrosserier
- Uddannelse i nyeste sammenføjningsteknologier på attraktive mærker
Hvem er du?
- Du har godt humør og trives i et stærkt kollegialt fællesskab
- Du er serviceminded og sætter en ære i, at vores kunder altid får en god oplevelse
- Du vil lære et niche håndværksfag og udvikle dine færdigheder inden for området
- Du har eller er på vej til at få kørekort til personbil
Vi tilbyder dig:
- En afvekslende og lærerig hverdag med spændende udfordringer
- Et struktureret oplæringsforløb med støtte fra erfarne kolleger og en mentor, der følger dig hele vejen
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på din trivsel og udvikling
- Muligheder for videreuddannelse og karriere efter endt læretid
Søg stillingen allerede i dag
Send din ansøgning allerede i dag via linket "Send ansøgning".
Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef skade, Martin Dengsø på mail: martin.dengso@autohuset-vestergaard.dk
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via linket "Send ansøgning" her på siden. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.