
Karrosseritekniker søges til Sølvsten i Viborg
SØLVSTEN er autoriseret forhandler og servicepartner af landets stærkeste bilbrands: Volkswagen Person- og Erhvervsbiler, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Audi Service
Med forretninger i Viborg og Skive råder vi over topmoderne og indbydende biludstillinger med et bredt produktsortiment, højeffektive værkstedsfaciliteter med alt i avanceret værktøj, måle- og opretningsudstyr samt eget dæk- og klargøringscenter med alt i bilplejeprodukter og -tilbehør.
Virksomheden servicerer en omfattende kundekreds i hele det midtjyske område, herunder såvel private som offentlige virksomheder. Vi har, lever og brænder for at levere bilbranchens højeste kvalitet og kundetilfredshed.
ARBEJDSOPGAVER & ANSVARSOMRÅDER
På vores skadecenter har vi det nyeste udstyr til udbedring af skade og vi er godkendt til at lave alle typer skader. Du vil derfor få en varieret arbejdsdag med opgaver inden for reparation og genopbygning af skader og havarerede biler samt taksering af skader. Som autoriseret mærkeværksted arbejder vi efter fabrikkens forskrifter og vi har høj fokus på kvalitet- og kundetilfredshed. Du vil indgå i et fagligt stærkt team af karrosseriteknikere ligesom der er et tæt samarbejde med mekanisk værksted.
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
Du er formentlig uddannet karrosseritekniker, eller har autodidakt og dokumenteret erfaring på karrosseriområdet. Du har god erfaring fra autobranchen, har gode IT-kundskaber og det er en klar fordel, hvis du har mærkekendskab samt kendskab til FORSI. Det er en selvfølge, at du har kørekort til minimum personbil.
PERSONLIGE KVALIFIKATIONER
Du er ansvarsbevidst og har en meget høj kvalitetssans. Du arbejder selvstændigt, struktureret, systematisk og energisk i din opgaveløsning, og er samtidig en god teamplayer med en udadvendt, positiv og videbegærlig attitude. Vi forventer, at du er fleksibel, især i travle perioder.
SØLVSTEN TILBYDER
En spændende og udfordrende arbejdsdag i et uformelt men fagligt professionelt arbejdsmiljø med stærke brands og dedikerede kolleger. Du kommer til at arbejde i et topmoderne skadescenter med det nyeste udstyr og den mest avancerede teknologi på området. Lønpakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau iht. dine kvalifikationer. Du tilbydes hertil muligheden for personlig og faglig udvikling med optimale rammer for at påvirke og skabe de bedste kundeoplevelser.
YDERLIGERERE INFORMATION
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller til SØLVSTEN generelt, bedes du kontakte Skadecenterchef Rasmus Møller Vermeulen på tlf. 89 29 20 60, eller mail rasve@soelvsten.dk
ANSØGNING
Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag på mail job@soelvsten.dk mærk stillingen ’Karrosseritekniker’
Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer vi alle uanset køn, etnicitet, alder etc. til at søge stillingen.
Bemærk at vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og derfor afholder samtaler løbende. Stillingen lukkes derfor, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

