Autohuset Vestergaard Kunderådgiver

Reservedelselev med flair for service og salg søges til Autohuset Vestergaard i Horsens

Kan du lide tanken om at være bindeled mellem salg, værksted og lager? Motiveres du af at give god service til kunder, kolleger og leverandører? Hvis du også er god til at holde styr på flere opgaver ad gangen, har vi den perfekte elevplads til dig!

Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor vi arbejder sammen og lærer af hinanden. Du får dit eget ansvar og bliver løbende udfordret, så du hele tiden lærer nyt og bliver bedre til det, du gør. Vi er en branche, hvor der altid sker noget, og ingen dage er ens – men du kan regne med støtte fra dit team og mulighed for at udvikle dig. Som reservedelselev bliver du uddannet inden for mærker som Volvo, Polestar, Renault, Nissan, Dacia og Ford.

Din uddannelse

Uddannelsen som Reservedelselev er et praktisk forløb på 2 år, hvor du veksler mellem administration, backoffice, eftermarked og kundekontakt. Skoleforløbet foregår på Mommark, som er en del af Business College Syd. Forløbet er opbygget i en fleksibel struktur, hvor vi sammen med skolen har mulighed for at kombinere flere af teoriuddannelsens fag, så de passer bedst muligt til dig. Helt konkret kommer du til at modtage undervisning fra brancheuddannede undervisere og samarbejdspartnere, og du vil opnå følgende:

  • God forståelse af bilbranchen, dens produkter og ydelser
  • Færdigheder inden for kundeservice
  • Metoder til at planlægge og styre arbejdet
  • Redskaber til at agere som en effektiv problemløser
  • Et fællesskab og et netværk, som du vil have glæde af i fremtiden

Arbejdsopgaver, du kommer ind over i løbet af din uddannelse:

  • Kundeservice, hvor du tager godt imod vores kunder og hjælper dem med at finde og bestille deres varer – både ved disken og på telefon
  • Prisberegning, tilbudsgivning og nøgletal
  • Salg af reservedele, udstyr og tilbehør
  • Styring af indkøb og distribution, hvor du i samarbejde med mekanikerne får bestilt de korrekte dele
  • Optimering af vareflow, hvor du bidrager til korrekt lagerstyring, pakker ud og lægger varer på plads

Vores forventninger til dig:

  • Du har som minimum gennemført en grunduddannelse, gerne med fokus på handel
  • Du har flair for IT, tal og kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk
  • Du kan arbejde selvstændigt, men samtidig have gode samarbejdsevner
  • Du er serviceminded og trives med daglig kundekontakt

Har du lyst til en fremtid i bilbranchen? Så send din ansøgning og CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til elevpladsen, kan du ringe til Eftermarkedschef, Jacob Balle Larsen på tlf. 21 59 13 67.

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os. 

Søg jobbet hos Autohuset Vestergaard A/S - Horsens

Send ansøgning
Autohuset Vestergaard Eftermarkedselev
Autohuset Vestergaard (1)
Arbejdsgiver
Autohuset Vestergaard A/S - Horsens
Ormhøjgårdvej 2
8700, Horsens
Telefon: 75 64 80 00
Kontaktperson
Jacob Balle Larsen
Annonce ID: 20595
Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Indrykket: 20. september 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Bilhuset Allerød Facade 2024
Indrykket 06. november 2024
Servicerådgiver-Trainee søges til Bilhuset Allerød hvor vi er aut. servicepartner for Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Skoda & SEAT

Vi har travlt og søger derfor en servicerådgiver trainee, som vil arbejde med nogle af branchens bedste mærker og de nyeste teknologier, og som vil være del af en arbejdsplads, hvo…

Bilhuset Allerød
Autocentralen Vejle Facade 2023
Indrykket 05. november 2024
Servicerådgiver-elev søges til stort professionelt bilhus i Vejle

Servicerådgiver som handelselev i professionelt bilhus med branchens bedste brands - skal det være dig der får pladsen? Ikke mindre end 9000 kvm har vi at boltre os på lidt udenfor…

Autocentralen A/S - Vejle
Ejner Hessel Reservedele Line 2024
Indrykket 31. oktober 2024
Reservedelselev søges til vores Renault-afdeling hos Ejner Hessel A/S Nykøbing Falster

Vi søger en reservedelselev til vores Renault-afdeling i Nykøbing Falster. Opstart vil være december/januar måned efter aftale. Hos os er der rig mulighed for at prøve kræfter med…

Ejner Hessel A/S - Nykøbing Falster
HMF Kran 2024
Indrykket 04. september 2024
Kranmekaniker-lærling søges til HMF i Galten

Har du interesse for mekanik, kraner, hejs (krog- og wirehejs) og lastbiler? Har du hænderne skruet godt på og elsker du at skille ting ad, for at samle igen? Så er du måske vores…

HMF Group A/S - Galten
HMF Kran 2024
Indrykket 04. september 2024
Kranmekaniker-lærling hos HMF i Roskilde

Har du interesse for mekanik, kraner, hejs (krog- og wirehejs) og lastbiler? Har du hænderne skruet godt på og elsker du at skille ting ad, for at samle igen? Så er du måske vores…

HMF Group A/S - Roskilde
Seat Ibiza Rød 2024
Indrykket 25. september 2024
Reservedelselev søges til Auto-House Køge

Hos Auto-House Køge A/S søger vi snarest muligt en kompetent og serviceminded reservedelselev, der kan indgå i vores eftermarkedsteam. Om dig som Reservedelselev: Du har bestået H…

Auto-House Køge A/S