Semler Mobility Sælger / Weekendhjælper 2024

Salgsrådgiver til Semler Mobility i Silkeborg

Har du salgserfaring og ambitioner om at fortsætte din karriere hos en af Danmarks største bilvirksomheder? - Så er denne mulighed måske lige noget for dig!

Vi søger lige nu en professionel og dedikeret salgsrådgiver til vores salgsteam hos Semler Mobility i Silkeborg, hvor kundetilfredshed og professionel rådgivning er i højsædet.

Om stillingen

Vi forhandler Volkswagen og Skoda. Dine primære opgaver vil være at sælge biler, samt at rådgive og vejlede vores kunder. Du vil også følge op på kundehenvendelser og deltage i forskellige salgsfremmende aktiviteter og events. Hos os har vi fokus på at udvikle dig løbende i dit arbejde og bakker dig op med relevant uddannelse og træning, så du har opdateret viden til at rådgive kunderne bedst muligt.

Om dig

Det er vigtigt, at du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer. Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive. Du kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke.

Derudover forventer vi, at:

  • Du evner at møde kunderne i øjenhøjde, er imødekommende, loyal og troværdig
  • Du er resultatorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du har erfaring fra en lignende stilling i bilbranchen

Om os

Semler Mobility i Silkeborg er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Skoda og SEAT.

Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team der med respekt for kollegaer og kunder går til opgaverne med et smil på læben. Du får løn efter dine kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Som leder er jeg dedikeret til at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere føler sig værdsatte og motiverede. Jeg sætter klare mål og forventninger, og jeg støtter dig i at nå dem. Samtidig anerkender jeg vigtigheden af work-life balance og sørger for, at vi opnår resultater uden at gå på kompromis med vores trivsel.

Lyder dette som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Ansøgninger behandles løbende og kandidater indkaldes til samtale, så vent ikke for længe med at søge stillingen.

Tiltrædelse er efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Thomas Pedersen på telefon 81 88 45 44.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024
Salgsrådgiver til Semler Mobility i Silkeborg video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Silkeborg
Lillehøjvej 44
8600, Silkeborg
Telefon: 86 82 00 01
Kontaktperson
Salgschef Thomas Pedersen
Annonce ID: 23123
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Via Biler Solgt
Indrykket 12. december 2025
Bilrådgiver med salgsglæde og menneskefokus søges til Via Biler i Middelfart

Har du benzin i blodet og et skarpt blik for kundens behov? Hos Via Biler Middelfart  søger vi en erfaren bilrådgiver, der både kan skabe resultater og levere kundeopleve…

Via Biler A/S - Toyota Middelfart
Nyt Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 12. december 2025
Bilrådgiver med salgsglæde og menneskefokus søges til Via Biler i Aarhus Vest

Har du benzin i blodet og et skarpt blik for kundens behov? Hos Via Biler Aarhus Vest  søger vi en erfaren bilrådgiver, der både kan skabe resultater og levere kundeoplevelser…

Via Biler A/S - Ford Aarhus V
Nyt Audi A6 Avant Bagfra 2025
Indrykket 12. december 2025
Audi Ekspert søges til Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Vil du være en del af et premium bilhus og få mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i bilbranchen? Brænder du for at skabe begejstring og levere førsteklasses kundeoplev…

Audi Fredericia - En del af Semler Mobility
Nyt Holmland Biler 9
Indrykket 11. december 2025
Salgsrådgiver søges til HOLMLAND BILER i Ikast

Skab resultater og kundeoplevelser i topklasse Holmland Biler i Ikast søger en initiativrig og resultatorienteret salgsrådgiver, der brænder for kundeservice og stærke relationer.D…

Holmland Biler
Nyt Audi Sælger 2024
Indrykket 11. december 2025
Brugtvognsansvarlig i salgsafdelingen søges til Audi Odense - En del af Semler Mobility

Vil du stå i spidsen for salget af brugte biler hos Audi Odense? Brænder du for godt købmandskab og stærke kunderelationer? Så læs med her! Hos Audi Odense har vi de seneste år opl…

Audi Odense - En del af Semler Mobility
Nyt Helsingør Bilhus Facade 2025 (1)
Indrykket 11. december 2025
Salgskonsulent søges til Helsingør Bilhus

Har du passion og erfaring for biler og salg – og vil du være en del af et stærkt salgsteam i en moderne bilforretning i vækst? Helsingør Bilhus søger en dygtig og engageret Salgsk…

Helsingør Bilhus ApS