Tekniker til Audi Aarhus - en del af Semler Mobility
Vi udvider på vores Audi team og søger derfor en ny kollega, der har lyst til at blive en del af vores fantastiske team. Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team - og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier - så er du måske vores nye kollega?
Om jobbet
Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Vi stiller altid det nyeste og bedste grej til rådighed, så du har de optimale forudsætninger for at yde det bedste stykke arbejde. Derudover får du din egen lift og værktøj, og vi arbejder altid ud fra producentens reparationsvejledninger.
Dine primære opgaver vil være:
- Fejlfinding og diagnose på problembiler
- Service og reparation
- Garantiarbejde i samarbejde med teknisk afdeling
- Softwareopdateringer
- Arbejde med Højvolt (vi står for evt. uddannelse)
Om dig
- Du er grundig og disciplineret, arbejder analytisk og er nysgerrig på at løse selv de sværeste opgaver.
- Du trives i en hverdag hvor du arbejder med afvekslende opgaver, og du sætter en ære i dit job, er kvalitetsbevidst og bevidst om kundens ønsker og behov.
- Du lader dig ikke slå ud af modgang eller opgaver der driller, og du vil være med til at skabe resultater sammen med det øvrige team.
- Du er bevidst om den mest økonomisk løsning – både for kunde og for fabrik.
- Du er uddannet automekaniker og er teknisk velfunderet, og har stor erfaring med, og foretrækker, fejlfinding/diagnose arbejde.
- Du kan forvente et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hvorfor det er altafgørende, at du kan være med til at bidrage positivt og konstruktivt til samarbejdet. Vi har nemlig et godt fællesskab og har det sjovt sammen, når vi er på arbejde - samtidig med at vi sørger for at nå vores mål.
- Du arbejder måske allerede med diagnose i dag, indenfor Audi, Volkswagen eller Skoda. Uanset hvad, så sørger vi for relevant uddannelse og Audi certificering.
Om os
Du bliver ansat i Danmarks største bilkoncern med mere end 3.400 dedikerede kolleger.
Hos Audi Aarhus kan du forvente et spændende fagligt miljø, hvor du har et godt samarbejde med dine kolleger, du får masser af udfordringer og udviklingsmuligheder, og vi vægter det sociale højt.
Stillingen er på 37 timer ugentlig, og vi arbejder med fleksible arbejdstider i tidsrummet mellem kl. 07-17. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en del andre fordelagtige medarbejdergoder, og tilbyder mulighed for videreuddannelse og udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger online via linket "Send ansøgning" og send gerne allerede i dag
Vi ønsker opstart hurtigst muligt, og behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte: Værkstedschef Mikkel Juhl Sørensen på tlf. 6060 9266