
Værkfører søges til P. Christensen i Kolding
Har du flair for ekstraordinær god kundeservice og teknisk indsigt på værkstedet i bilbranchen? Og ønsker du at blive del af en arbejdsplads med højt humør og tæt samarbejde? - så er du muligvis vores nye Værkfører på lastbilsværkstedet i Kolding
Hos P. Christensen Kolding er vi forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz person-, vare-og lastbiler. Som vores nye Værkfører skal du sammen med det resterende team i indskrivningen og på lastbilsværkstedet være med til at sikre, at vores kunder altid får en købsoplevelse i særklasse.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at sikre en professionel modtagelse af vores kunder i forretningen og på telefonen samt stå for koordinering og drift af værkstedet. Du vil samtidig varetage booking og planlægning af kundeordrer samt yde faglig rådgivning til kunderne.
Vi har stort fokus på kvalitet, de gode kundeoplevelser og stærkt samarbejde, hvor du vil blive del af et stærkt og tæt team med glade, smilende og samarbejdsvillige kolleger, som alle ser frem til at tage godt imod dig.
Vi søger dig, som
- Forventeligt kommer fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med professionel og serviceminded kunderådgivning og koordinering og drift af værksted
- Erfaring med drift af lastbiler på værkstedet er en fordel, men ikke krav
- Er struktureret og administrativ stærk ift. opgaver, systemer og deadlines
- Er udadvendt, opsøgende og imødekommende i din tilgang til både kunder og kolleger
- Sætter en ære i de gode kunderelationer og vægter det gode samarbejde højt, hvor du gerne går den ekstra mil for kunden og dine kollegaer
Skal du med på holdet?
Send os din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og stillingen kan søges, indtil den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Teknisk Chef Michael Dinesen på 25 22 29 22.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.
Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

