Mercedes Benz S Klasse 2026

Afdelingsleder Used Cars - Mercedes-Benz Certified - søges til P. Christensen Middelfart

Vil du stå i spidsen for en stærk Mercedes-Benz Certified Used Cars forretning og sætte retningen for både mennesker og resultater på tværs af tre lokationer? - så har vi muligheden til dig.

Hos P. Christensen A/S søger vi en ambitiøs og forretningsdrevet Afdelingsleder, der får det samlede ansvar for vores Mercedes-Benz Used Cars i Middelfart, Albertslund og Rødekro samt for vores trader- og indkøbsafdeling på tværs af P. Christensen.

I rollen leder du salgsafdelingerne til effektiv drift, strukturerede processer og højt performancefokus samtidig med at sætter retningen, følger op på KPI’er og skaber et stærkt team med en kultur præget af engagement, faglighed og resultatskabelse. Du får til ansvar at sikre optimal lagerstruktur, omsætningshastighed og indtjening gennem professionelt indkøb, skarp prissætning og løbende markedsanalyse. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af lokationer og afdelinger samt med eksterne samarbejdspartnere.

Du vil referere til Salgsdirektøren for Mercedes-Benz personbiler og indgår som en aktiv del af ledelsesteamet, hvor du bidrager til den samlede forretningsudvikling og strategiske retning for salgsorganisationen.

Du vil få base i vores forretning i Middelfart.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og klare ambitioner. Vores værdier - Modig, Ansvar og Passion - er fundamentet for måden, vi arbejder på, både internt og i mødet med kunder og samarbejdspartnere, og vi søger en leder, der kan spejle sig i disse værdier og bringe dem i spil i det daglige arbejde.

Du kan forvente:

  • En central lederrolle med stort ansvar og indflydelse, hvor du kan præge Used Cars forretningen på tværs af lokationer
  • Et stærkt premium-brand og et professionelt setup, hvor du får mulighed for at udvikle og optimere processer, samtidig med at du kan fokusere på resultater
  • Dygtige og engagerede kolleger samt et samarbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel, tillid og fællesskab er i fokus
  • Mulighed for at udnytte og udvikle dit stærke købmandskab, både nationalt og internationalt

Hvem er du?

Du har solid erfaring fra autobranchen - gerne med premium- og brugtvognsfokus - samt dokumenteret erfaring med ledelse- og resultatansvar. Du er en tydelig leder, der skaber retning, engagement og ejerskab, og du ved, at succes skabes gennem motiverede medarbejdere.

Du har stærkt kommercielt DNA, hvor du skaber resultater gennem strategisk styring, stærke relationer og motiverende ledelse. Du har et stærkt netværk i ind- og udland og kan bruge dine sprogfærdigheder i tysk/engelsk i dagligdagen.

Skal du med på holdet?

Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Samtaler afholdes løbende, og indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør for Mercedes-Benz personbiler Jan Meier på telefon 2522 2920.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 12 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Hongqi, VOYAH, Fiat, Jeep og Mitsubishi. Tilsammen beskæftiger vi mere end 500 dedikerede medarbejdere.

Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.

Søg jobbet hos P. Christensen - Middelfart

Send ansøgning
P Christensen Lille Facade Middelfart 2024
P Christensen
Arbejdsgiver
P. Christensen - Middelfart
Stensgårdvej 19
5500, Middelfart
Telefon: 70 202 203
Kontaktperson
Salgsdirektør for Mercedes-Benz personbiler Jan Meier
Annonce ID: 23992
Indrykket: 26. februar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Skorstensgaard Værksted 2024
Indrykket 23. februar 2026
Afdelingschef søges til Skorstensgaard i Randers

Vil du drive en værkstedsafdeling, som var det din egen og være med til at gøre os til bilisternes førstevalg i Randers? Hos Skorstensgaard har vi travlt og store ambitioner. Derfo…

Skorstensgaard A/S - Randers
Nellemann KIA Facade 2026
Indrykket 19. januar 2026
Forhandlerkonsulent til Nellemann Automotive Distribution i Fredericia

Salg og målopfyldelse, lokal branding, implementering af koncepter, sparring og oplæring, motivation og energi, messer og masser af besøg i moderne bilhuse. Får de ansvarsområder o…

Nellemann Automotive Distribution A/S
Super Dæk Service Mekaniker 7
Indrykket 03. december 2025
Afdelingsleder til Super Dæk Service og Bosch Car Service Esbjerg, Kjersing

Vil du være en del af Danmarks og ”Branchens bedste” dæk- og værkstedskæde? Er du en dygtig leder og forretningsfører? Så er du måske vores nye leder af Super Dæk Service og Bosch…

Super Dæk Service - Esbjerg, Kjersing