Autocentralen Brugte Biler

Ambitiøs bilsælger søges til Volkswagen, Škoda & Cupra i Esbjerg hos Autocentralen

Har du et naturligt salgsgen i dit DNA, benzin i blodet og lyst til at blive en del af et bilhus med masser af energi? Hvis ja, så har vi måske pladsen til dig på vores salgsteam i Esbjerg.

Her får du hele paletten. Branchens mest efterspurgte mærker - Volkswagen, Škoda og Cupra - samt adgang til mere end 400 nyere brugte biler. Du får derfor rig mulighed for at finde den helt rigtige løsning til kunden. Hos os handler bilsalg ikke bare om at få en underskrift på en slutseddel. Det handler om at forstå kunden, spotte mulighederne og skabe en oplevelse, der gør, at kunden vælger os igen næste gang.

Vi leder efter en salgsrådgiver, der tænder på den gode handel, elsker kundekontakten og motiveres af at skabe resultater. Vi har fart på, ambitionerne er høje, og vi forventer, at du har lyst til at gøre en forskel. Til gengæld får du frihed under ansvar, dygtige kolleger omkring dig og stor mulighed for at udvikle dig.

Dine arbejdsopgaver:

  • Rådgive kunder om køb af nye og brugte biler
  • Arbejde med salg på tværs af Volkswagen, Škoda og Cupra
  • Håndtere kundehenvendelser i bilhuset, på telefonen og online
  • Sælge finansiering, forsikring, serviceaftaler og øvrige tillægsydelser
  • Følge salgsprocessen fra første kontakt til bilen er afleveret
  • Følge aktivt op på leads, tilbud og eksisterende kunder

Vi forventer, at du:

  • Gerne har erfaring med bilsalg og ved, hvad der skal til for at skabe en god handel
  • Har et stærkt salgsgen og motiveres af mål og resultater
  • Er opsøgende, energisk og ikke bange for at tage initiativ
  • Er god til at skabe relationer og opbygge tillid hos kunderne
  • Arbejder struktureret og følger dine kunder og aftaler helt til dørs
  • Har ambitioner om at udvikle dig og på sigt tage mere ansvar

Vi tilbyder:

  • En spændende salgsrolle med Volkswagen, Škoda og Cupra under samme tag
  • Mulighed for på sigt at blive mærkeansvarlig
  • En hverdag med højt tempo, masser af kundekontakt og gode handler
  • Frihed under ansvar og plads til at sætte dit eget præg på jobbet
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og en uformel omgangstone

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning:

Kan du se dig selv hos os, så send din ansøgning. Vi glæder os til at høre, hvad du kan bringe til salgsteamet i Esbjerg.

Hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen, forbeholder vi os retten til at ansætte og lukke stillingsopslaget.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Claus Glintborg Schmidt på mail: claus@autocentralen.com eller tlf. 2753 7530

Vi glæder os til at høre fra dig

Hos Autocentralen er vi så meget ”Mere End Biler”.

Vi er en bilkoncern, hvor alle har hjertet med i dét, som vi laver. Vi har en uhøjtidelig og positiv omgangstone. Kodeordene er service, tillid og ordentlighed. Vi går altid en ekstra mil for kunderne og hinanden. Vi tror på længerevarende relationer, både med kunder og medarbejdere. Vi er dedikerede Autocentralister med passion for biler, service og ordentlighed, og vi yder hver dag vores absolut bedste. Ikke kun overfor de trofaste kunder – men også overfor hinanden.

Vi tager ansvar for det vi laver og for vores fælles arbejdsplads. Vi har initiativrige medarbejdere, og tror på ”frihed under ansvar”. Vi behandler hinanden med gensidig respekt. Både respekt for den enkelte person og for det job vedkommende udfører. Vi er alle afhængige af hinanden og kan kun gennem samarbejde nå vores fælles mål. Vi er aldrig stærkere end det svageste led. Vi holder, hvad vi lover, både når det gælder vores kunder, vores leverandører og hinanden.

Søg jobbet hos Autocentralen A/S - Esbjerg

Send ansøgning
Autocentralen Esbjerg Luftfoto
autocentralen.png
Arbejdsgiver
Autocentralen A/S - Esbjerg
Skagerrakvej 4
6715, Esbjerg
Telefon: 76 14 74 74
Kontaktperson
Claus Glintborg Schmidt - Filialdirektør
Annonce ID: 25727
Ansøgningsfrist: 31. december 2026
Indrykket: 03. november 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs