BCA Luftfoto 2024

Ambitiøs International Car Buying Specialist til T4G International Car Buying Team, BCA Vejle

Er biler din passion, og brænder du for at arbejde i et dynamisk miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer? Og er du skarp til forhandling og motiveres af at tage ansvar? Så har vi jobbet til dig!

Vi leder efter en talentfuld indkøbsspecialist til vores T4G International Car Buying Team.

Her får du muligheden for at sætte dit præg på vores indkøb af biler fra udenlandske forhandlere, importører, udlejningsselskaber og leasingselskaber i Europa og Norden, for at sikre de bedste biler til BCA’s bilauktioner.

Hvad indebærer rollen?

Som international Car Buying Specialist bliver du en nøglespiller i vores team. Din primære opgave bliver at opkøbe biler uden afgift, beregne og prissætte, så du sikrer skarpe og værdiskabende handler. Du vil arbejde med avanceret software og et opdateret datagrundlag, der gør dig i stand til at træffe beslutninger hurtigt og præcist. Samtidig bliver du en del af et team, der altid står klar til at støtte dig – vi tror på, at vi når længst sammen.

Dine opgaver vil inkludere at:

  • Besvare henvendelser fra bilprofessionelle i hele Europa, der ønsker at sælge biler uden afgift.
  • Sikre et stærkt samarbejde med vores afdeling i Sverige.
  • Opdyrke nye indkøbskanaler internationalt.
  • Følge op på handler for at optimere vores prissætning.
  • Pleje og udvikle relationer til nøglekunder.
  • Bidrage med idéer og forbedringsforslag til videreudvikling af vores softwareløsning.

Er det dig, vi leder efter?

Du er den ideelle kandidat, hvis du:

  • Har 3+ års erfaring med bilhandel, indkøb, import og eksport.
  • Er skarp på beregning og prissætning af biler.
  • Har økonomisk forståelse og evne til at vurdere markeder.
  • Har gode IT-evner og er vant til MS365, særligt Excel.
  • Har erfaring med internationale online bilhandelsplatforme.
  • Har stærke sprogfærdigheder: dansk, engelsk og måske endda tysk eller svensk.
  • Har et stærkt netværk,- gerne internationalt- og evner at bruge det strategisk.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.
  • Trives med frihed under ansvar og stor selvstændighed.
  • Er en teamplayer med et skarpt øje for potentiale og værdiskabende løsninger.

Personligt beskrives du som åben, engageret og relationsskabende. Du tager initiativ og er ikke bange for at tage beslutninger, der skaber værdi.

Hvad tilbyder vi?

Hos T4G stræber vi efter at være branchens bedste arbejdsplads – og vi mener det!

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en succesfuld, international virksomhed.
  • Et dynamisk miljø med højt humør og plads til faglig og personlig udvikling.
  • Moderne faciliteter i Vejle med direkte adgang til vores biler.
  • Attraktive personalegoder, herunder sund frokostordning og fordelagtige muligheder for bilkøb eller leasing.
  • En konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
  • Fleksible arbejdstider mandag -fredag.
  • Muligheden for at sætte dit præg på jobbet – vi værdsætter initiativ og resultater.

Klar til at søge stillingen?

Har du spørgsmål eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte International Car Buying Manager, Dan Mølgaard, på tlf.: 20 75 00 93

Du kan også straks sende en kort motiveret ansøgning og dit CV til dk.hr@bca.com Mrk. ansøgningen "International Car Buying Specialist"

Ansøgningsfrist er den 20.januar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er T4G?

T4G er et Car Buying datterselskab af BCA (British Car Auctions), Europas største bilauktionshus. Vi er specialiserede i opkøb af biler hos nationale og internationale forhandlere og leasingselskaber, i et stærkt samarbejde med vores Car Buying familie i Holland, Tyskland, Norge, Sverige og Finland.

Sammen deler vi erfaring og kunder – hvilket gør os til specialister på de fleste biler og de fleste markeder i Europa. Sammen kan vi løfte rigtig store puljer af biler og genkende hvor den tilbudte bil har sit største potentiale i Europa. Vores placering ud til E45, afkørsel 59, i Vejle, gør det nemt at samarbejde både nationalt og internationalt.

Læs mere om T4G på www.t4g.dk

Søg jobbet hos T4G One Europe

Send ansøgning
BCA Bilauktion Tæt På Bygning
t4g-2022.jpg
Arbejdsgiver
T4G One Europe
Auktionsvej 8
7120, Vejle Ø
Telefon: 75 85 83 00
Kontaktperson
Dan Mølgaard
Annonce ID: 21078
Ansøgningsfrist: 20. januar 2025
Indrykket: 19. december 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

BCA Bilauktion Biler På Pladsen
Indrykket 19. december 2024
Indkøbsspecialist til beregning og prissætning af biler uden afgift søges til T4G Car Buying Team, BCA Vejle

Er biler din passion, og brænder du for at arbejde i et dynamisk miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer? Og er du skarp til forhandling og motiveres af at tage ansvar? Så har…

T4G One Europe