Arbejdsmand/-kvinde til Mercedes-Benz lastbiler hos Ejner Hessel i Vejle
Vi søger en køremand/-kvinde til vores autoriserede værksted for Mercedes-Benz lastbiler i Vejle. Værkstedet har rygende travlt, og derfor har vi brug for dig hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt (fuldtid), og du vil indgå i en tidlig morgenordning, hvor man typisk møder ind kl. 05.00. Den præcise arbejdstilrettelæggelse aftales nærmere ved en eventuel samtale.
Vi kan tilbyde dig et alsidigt job hos en af Danmarks største bilforhandlere, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi sørger for grundig oplæring, gode kolleger og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Dine primære arbejdsopgaver indbefatter bl.a.:
- Kørsel, flytning og hentning af lastbiler samt diverse kørselsopgaver (lastbilkørekort C og CE er et krav)
- Oprydning, tømning af skraldespande og lignende på værkstedet ved behov
- Forefaldende opgaver i og omkring værkstedet
Du har muligvis erfaring fra autobranchen og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Samtidig trives du i et miljø med højt tempo og kan arbejde selvstændigt. Du er fleksibel i forhold til både opgaver og arbejdstider og trives med en varieret hverdag.
Vigtigst af alt er, at du er serviceminded og klar til at gå den ekstra mil for kunden – som Ejner Hessel er kendt for.
Kontakt Værkstedschef for vare/-lastbiler Michael Persson på tlf. 81 77 25 95, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Koncernen er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.
Virksomheden tilbyder både personbiler, varebiler, lastbiler og busser og dækker dermed hele transportområdet fra privat mobilitet til tung erhvervstransport.
Ejner Hessel fungerer desuden som importør af både lastbiler og busser. Derudover har koncernen sit eget samlede leasingselskab, Hessel Solutions, som tilbyder fleksible leasing- og finansieringsløsninger til både private og erhverv.
Ejner Hessel blev etableret i 1968 og har gennem årene ekspanderet og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,5 mia. kr.