Arbejdsmand/-kvinde, varebiler søges til vores autoriserede Mercedes-Benz og Renault varebilværksted hos Ejner Hessel Avedøre
Vi søger en køremand/-kvinde til vores autoriserede Mercedes-Benz og Renault varebilværksted i Avedøre.
Der er høj aktivitet på værkstedet, og vi har derfor brug for en ny kollega hurtigst muligt. Du bliver en del af dagholdet med arbejdstid mandag til torsdag kl. 07.00–15.00 og fredag kl. 07.00–14.30.
Vi tilbyder et alsidigt job hos en af Danmarks største bilforhandlere, hvor dagene sjældent er ens. Du får grundig oplæring, hjælpsomme kolleger og bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt tempo.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Kørsel, flytning, afhentning og levering af biler hos kunder samt øvrige kørselsopgaver (almindeligt kørekort er et krav, mens stort kørekort er en fordel).
- Oprydning og praktiske opgaver på værkstedet, herunder tømning af affald mv.
- Vedligehold af bygninger og inventar på arbejdspladsen.
- Diverse ad hoc-opgaver.
Du har gerne erfaring fra autobranchen og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Du trives i et travlt miljø, arbejder selvstændigt og er fleksibel i forhold til både opgaver og arbejdstider. Det er vigtigt, at du er serviceminded og klar til at gå den ekstra mil for kunden – præcis som Ejner Hessel er kendt for.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,6 mia. kr.