Automekaniker søges til et rigtigt godt job på vores AutoMester E+ værksted
Vi har travlt på vores AutoMester E+ værksted
Derfor søger vi endnu en kollega, som kan indgå i vores værkstedsteam, hvor vi med kvalitet løser opgaver for vores kunder. Selvom vi har meget at se til, er vi altid opmærksomme på at hjælpe hinanden, så du får både selvstændige opgaver og ansvar, samtidig med et hold gode og loyale kollegaer, som du både kan trække på og have en sjov arbejdsdag med. Det er vigtigt, at du både har lysten til og interesse i løbende at dygtiggøre dig.
Du:
- har en uddannelse som mekaniker, gerne med en autotekniker-uddannelse
- er teknisk dygtig og kvalitetsbevidst omkring udførelsen af dine opgaver
- er bevidst om god kundeservice og har et imødekommende væsen
- arbejder selvstændigt og har høj arbejdsmoral
- er engageret og har høj faglig stolthed
- har god ordenssans
- trives med at holde flere bolde i luften ad gangen
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- bidrager positivt til det gode fællesskab på værkstedet og er en teamplayer
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Fejlfinding både på elektriske og mekaniske systemer
- Reparation og servicearbejde
- Bestilling af reservedele
- Kundekontakt.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads på et teknisk opgraderet værksted
- Løbende efteruddannelse, specialkurser og lign.
- Mulighed for indflydelse på egen hverdag og arbejdsopgaver
- En dagligdag, hvor du er i tæt kontakt med kunder og kolleger
- Løn, der afspejler dine kvalifikationer
- En plads i en nytænkende organisation der er under stadig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø i et stærkt team af professionelle unge kolleger med høj arbejdsmoral
Du er altid velkommen til at besøge os og få en snak med værkfører Steffen Kjær eller kontakte ham på telefon 3021 4598.
Send din ansøgning ved at trykke på "Send ansøgning" og udfyld felterne.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om os
S.E.J. Biler i Nørre Snede blev grundlagt i 1938 og har gennem de seneste år opbygget en forretning fra at være et mindre autoværksted til et bilhus med 30 ansatte. Medarbejderne er fordelt på værksted / klargøring, salg, indkøb og administration. Et landsdækkende salg på +1000 biler årligt samt en stor ekstern kundekreds på værkstedet. Vi er medlem af AutoMester E+ - Danmarks største kæde af frie værksteder.
Læs mere om os på: sej-biler.dk