Via Biler Sælger 1 2024

Bilrådgiver søges til Via Biler A/S i Odense

Ønsker du at være en del af en bilforretning, hvor det gode kollegaskab, købmandskab og kunderne sættes i højsædet?

Er du sælger helt ind til benet? Drives du af glæden og lysten til at rådgive kunder? Og vil du være en del af en spændende bilvirksomhed, hvor kvaliteten af dit salgstalent og engagement er to altafgørende egenskaber? Så er denne stilling med sikkerhed noget for dig!

Vi har travlt i vores afdeling i Odense, og vi søger derfor en bilrådgiver med solid erfaring fra branchen.

Hos Via Biler Odense bliver du en del af et stærkt hold, hvor alle er medskaber af en udpræget vinderkultur. Du skal mestre det gode købmandskab, og du skal være klar til at yde vores kunder den bedst tænkelige bilrådgivning og ikke mindst give dem en fantastisk kundeoplevelse. Du får stor indflydelse på din hverdag, ligesom du aktivt bidrager til og har medansvar for at opnå salgsafdelingens målsætninger.

Vi leder efter en bilrådgiver med følgende kvaliteter:

  • Relevant kendskab til autobranchen
  • Minimum 2 års erfaring med køb og salg af biler
  • Du er proaktiv og opsøgende i dit arbejde med at skabe salg
  • Du er skarp til opfølgning på kundeemner, ligesom du arbejder struktureret og målrettet
  • Du ved, at den gode kundeservice ikke stopper, blot fordi kunden forlader butikken
  • Du trives i et performancedrevet miljø
  • Du er topmotiveret og står til ansvar for indfrielse af økonomiske mål

Hvad kan Via Biler tilbyde?

Hos Via Biler tror vi på langvarige forhold - hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger.

Du bliver en del af en af branchens førende bilkoncerner, hvor tilfredsheden hos vores kunder og medarbejdere vægtes utrolig højt. Hos Via Biler handler det nemlig ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere, og det gør vi gennem vores værdier: glæde, ordentlighed, ansvarlighed og tillid. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt og udfordrende sted at arbejde - hver eneste dag!

Ansøgningsfrist: Senest den 20. december 2026. Vi gør opmærksom på, at samtaler holdes løbende, og at jobbet kan være besat inden ansøgningsfristen.

Du søger stillingen via linket "Send ansøgning" i dette jobopslag. Tiltrædelse sker efter nærmere aftale. Henvendelser vedrørende stillingen kan ske til Lasse Zebitz Tagesen på mail lzta@viabiler.dk eller direkte på 63 11 89 65

Vi glæder os til at høre fra dig

Om os

Hos Via Biler gør vi det nemt at være bilejer - lige fra bilkøb til service og reparation. Du finder vores bilhuse og autoværksteder i Østjylland, Fyn og Storkøbenhavn.

Søg jobbet hos Via Biler A/S - Toyota Odense M

Send ansøgning
Via Biler Facadeskilt 2024
Bilrådgiver søges til Via Biler A/S i Odense video
Via Biler Nyt Logo 2024
Arbejdsgiver
Via Biler A/S - Toyota Odense M
Stærmosegårdsvej 54
5230, Odense M
Telefon: 66 15 60 01
Kontaktperson
Lasse Zebitz Tagesen
Annonce ID: 25669
Ansøgningsfrist: 20. december 2026
Indrykket: 29. oktober 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs