
Bliv eftermarkedstrainee hos stor bilkoncern i Ringkøbing
Interesserer du dig for biler? Og er du udadvendt, kvalitetsbevidst og klar til at yde service i verdensklasse over vores kunder? Så har vi et spændende uddannelsesforløb til dig som trainee/elev ved vores eftermarked.
Du kan være i gang med at færdiggøre en ungdomsuddannelse, men du kan også komme med en længere erhvervserfaring i bagagen og måske have lyst til et karriereskift. Uanset hvad sørger vi for at lære dig grundigt op fra bunden.
Vi tilbyder også en toårig uddannelse med skoleforløb hos Business College Syd/Mommark, hvor du som eftermarkedselev kommer til at lære om værkstedsdrift, kundemodtagelse og købmandskab, så du kan arbejde som kundemodtager, værkfører eller lagermedarbejder, når du er uddannet.
Dine daglige arbejdsopgaver bliver:
- Modtagelse og rådgivning af kunder i indskrivningen
- Booke og planlægge arbejdet på værkstedet
- Bestilling og fakturering af reservedele til vores lager
- Udarbejde tilbud til kunder samt fakturering
- Administration af lejebiler
Det får du:
En toårig traineeuddannelse indenfor eftermarkedet med skoleforløb hos Business College Syd/Mommark. Hos Bjarne Nielsen er vi en del af en stor koncern, Nielsen Car Group, og vi ser gerne, at du bliver efter endt uddannelse – enten i Ringkøbing eller et andet sted i koncernen. Der er mange muligheder for den rette kandidat.
Bilhuset i Ringkøbing er autoriseret Ford-forhandler (samt kommende Hyundai-servicepoint), ligesom vi er autoriseret på værkstedet, og derfor har vi mange Ford-biler på værkstedet. Men vi kan servicere og reparere alle biler, så vi har mange mærker.
Vi har en moderne ledelse, der sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan derfor i høj grad præge din hverdag.
Hvem er du?
Du har enten en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, og er du uddannet mekaniker eller pladesmed, er det selvfølgelig et plus men bestemt ikke et krav. Vi sørger for, at du opnår den rette oplæring. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har lyst til ikke bare at opfylde kundernes forventning, men også gå den ekstra mil for at overgå kundens forventninger
- Er en teamplayer og sætter pris på godt kollegialt sammenhold
- Er struktureret og kan lide at arbejde efter processer
Stillingen er fuld tid og med tiltrædelse så det passer med skoleforløb. Aftalen forventes dog indgået snarest muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.
Sådan søger du stillingen
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Thomas Villadsen på tlf. 9929 1907 eller thov@bn.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 600 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen-kæden, 3 bilhuse i Dahl Pedersen-kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Viborg og Silkeborg samt to i Esbjerg, Skive og Holstebro. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.
Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.
Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Ringkøbing
Send ansøgning
