Autocentralen Hr Manager

Bliv en del af værkstedet som tekniker hos Autocentralen Ishøj

Er du skarp på fejlfinding, og motiveres du af at finde løsningen? Hvis ja, så har du nu muligheden for at blive en del af værkstedet hos Autocentralen Ishøj.

Vi leder efter dig, der har fagligheden i orden, er nysgerrig og sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde. Du trives med ansvar for egne opgaver, men sætter samtidig pris på at have dygtige kollegaer omkring dig og giver gerne en hjælpende hånd, når der er behov for det.

Hos os får du en alsidig hverdag med Volkswagen og Škoda og mulighed for at udvikle dig inden for både mekanik, diagnose og fejlfinding. Du kommer til at arbejde med alt fra service og mekaniske reparationer til de mere teknisk krævende opgaver, hvor du skal bruge din nysgerrighed til at finde den rigtige løsning. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Har du ambitionerne og lysten til at blive endnu dygtigere, vil vi gerne investere i din udvikling.

Du bliver en del af et værksted med dygtige og engagerede kollegaer, hvor samarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på frihed under ansvar og på, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden og samtidig giver plads til den enkelte. Til gengæld får du en arbejdsplads med højt til loftet, gode muligheder for faglig udvikling og plads til både ambitioner, faglig stolthed og et godt grin i løbet af arbejdsdagen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Service og vedligeholdelse af Volkswagen og Škoda
  • Diagnose og fejlfinding på både nye og brugte biler
  • Tekniske problemløsninger på moderne biler
  • Store og små mekaniske reparationer
  • Samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer
  • Bidrage til høj kvalitet, effektivitet og et godt arbejdsmiljø

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet mekaniker
  • Har interesse for diagnose, fejlfinding og moderne bilteknologi
  • Gerne har erfaring med Volkswagen og Škoda
  • Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet
  • Har lyst og ambitioner til at udvikle dig fagligt
  • Er en teamplayer, der bidrager med godt humør og en positiv indstilling

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og ordentligt håndværk
  • Dygtige og engagerede kollegaer med stærk faglighed
  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet og godt humør
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Muligheden for at arbejde med nogen af branchens bedste mærker
  • Løn efter kvalifikationer

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning:

Hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfristen, forbeholder vi os retten til at ansætte og lukke stillingsopslaget.

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte servicechef Daniél Santos på mail: dasan@autocentralen.com eller 5362 4681.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hos Autocentralen er vi så meget ”Mere End Biler”.

Vi er en bilkoncern, hvor alle har hjertet med i dét, som vi laver. Vi har en uhøjtidelig og positiv omgangstone. Kodeordene er service, tillid og ordentlighed. Vi går altid en ekstra mil for kunderne og hinanden. Vi tror på længerevarende relationer, både med kunder og medarbejdere. Vi er dedikerede Autocentralister med passion for biler, service og ordentlighed, og vi yder hver dag vores absolut bedste. Ikke kun overfor de trofaste kunder – men også overfor hinanden.

Vi tager ansvar for det vi laver og for vores fælles arbejdsplads. Vi har initiativrige medarbejdere, og tror på ”frihed under ansvar”. Vi behandler hinanden med gensidig respekt. Både respekt for den enkelte person og for det job vedkommende udfører. Vi er alle afhængige af hinanden og kan kun gennem samarbejde nå vores fælles mål. Vi er aldrig stærkere end det svageste led. Vi holder, hvad vi lover, både når det gælder vores kunder, vores leverandører og hinanden.

Søg jobbet hos Autocentralen A/S - Ishøj

Send ansøgning
Autocentralen Ishøj Facade 2023
autocentralen.png
Arbejdsgiver
Autocentralen A/S - Ishøj
Industriskellet 3
2635, Ishøj
Telefon: 43 73 22 55
Kontaktperson
Daniél Santos - Servicechef
Annonce ID: 25762
Ansøgningsfrist: 31. januar 2027
Indrykket: 09. november 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs