Semler Kontor 3 2026

Booking- og kundeservicefunktion til Semler Mobility Audi Gladsaxe

Vil du være en central del af den daglige drift i et værksted med højt tempo – hvor din evne til at skabe struktur og gode kundeoplevelser gør en reel forskel?

Hos Semler Mobility Audi Gladsaxe opbygger vi vores booking- og kundeservicefunktion internt, og vi søger derfor 2 servicemindede og strukturerede kunderådgivere, der trives i en hverdag med mange henvendelser og et højt tempo.

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af teamet, der sikrer et effektivt flow mellem vores kunder og værksted. Din indsats har direkte indflydelse på både kundetilfredshed og den daglige drift.

Dine primære opgaver:

  • Håndtering af kundehenvendelser via telefon og online kanaler
  • Booking og koordinering af værkstedsaftaler
  • Planlægning og reservation af lånebiler
  • Indskrivning af kunder til værksted
  • Administrative opgaver relateret til booking og opfølgning

Du vil få en central rolle i at skabe overblik og sikre, at vores kapacitet udnyttes bedst muligt – også når tempoet er højt.

Om dig

Du er struktureret og serviceminded med flair for kundekontakt i en travl hverdag. Du skaber gode kundeoplevelser med en professionel og løsningsorienteret tilgang, arbejder effektivt og bevarer overblikket – også når tempoet er højt. Samtidig er du en engageret teamplayer med sans for detaljer, høj kvalitet i dit arbejde og en positiv energi, der smitter både kunder og kolleger.

Vi forestiller os også, at du:

  • Har erfaring med kundeservice
  • Du kan formulere dig på dansk og engelsk – både i tale og skrift
  • Er naturligt udadvendt og trives med kundekontakt
  • Er struktureret og arbejder systematisk
  • Har en naturlig lyst til at hjælpe kunder og finde løsninger

Kendskab til bilbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Om os

Semler Mobility Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg leder med fokus på retning, tillid og udvikling. Med mange års erfaring i autobranchen ved jeg, hvor vigtigt det er at skabe klare mål og en fælles forståelse af, hvor vi skal hen – både fagligt og som team. Jeg tror på frihed under ansvar og på at give plads til, at netop du, kan finde egne løsninger, tage initiativ og vokse med opgaverne.

Min ledelsesstil bygger på åbenhed, dialog og gensidig respekt. Jeg lægger vægt på at være tilgængelig, støttende og tydelig i mine forventninger, så alle ved, hvad der skal til for, at vi lykkes sammen.

Som leder er jeg ordentlig i min tilgang, dedikeret til både mennesker og resultater, og nytænkende i måden vi udvikler vores arbejdsgange og service på. Og så gør jeg en ære ud af at bevare et glimt i øjet – for godt humør, engagement og samarbejde er drivkraften bag et stærkt team.

For mig handler god ledelse i Semler om at skabe rammer, hvor mennesker trives, tager ansvar og lykkes – både som individer og som hold.

Lyder det som noget for dig?

Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via linket "Send ansøgning"

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Nickey Larsen på tlf. 3133 9661

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Send ansøgning
Semler Mobility Kontor 2025
Booking- og kundeservicefunktion til Semler Mobility Audi Gladsaxe video
Semler Mobility
Arbejdsgiver
Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility
Turbinevej 1
2860, Søborg
Telefon: 70 70 10 25
Kontaktperson
Servicechef Nickey Larsen
Annonce ID: 25202
Indrykket: 28. august 2026
Del jobopslag