Nellemann Administration 2026

Controller / Regnskabsansvarlig søges til Nellemann A/S i Viby / Aarhus

En central rolle i økonomifunktionen med ansvar for drift og videreudvikling. Vi står over for et naturligt skifte i vores økonomifunktion og søger derfor en stærk økonomiprofil, der kan være med til at forme og udvikle fremtidens økonomiafdeling hos Nellemann A/S.

Vores nye medarbejder skal via sit overblik og faglige kvalifikationer være det naturlige samlingspunkt i afdelingen. Du skal være den person, som går foran og dagligt støtter afdelingens øvrige medarbejdere i det daglige arbejde (pt. 4 medarbejdere).

En central rolle med ansvar for den daglige drift

Du får en central og operationel rolle i økonomifunktionen. Du får ansvar for at sikre kvalitet og struktur i den daglige økonomidrift, koordinere og fordele afdelingens opgaver samt være en drivende kraft i den fortsatte udvikling af økonomifunktionen – herunder anvendelsen af AI, automatisering og nye digitale værktøjer.

Du får en vigtig rolle i at sikre, at dagligdagen i økonomiafdelingen fungerer effektivt og struktureret. Det betyder blandt andet, at du har det faglige og koordinerende ansvar for den løbende opgaveløsning og bidrager til, at opgaver bliver prioriteret, fordelt og fulgt til dørs. Det overordnede personaleansvar ligger hos økonomichefen

Dine centrale opgaver

  • sikre, at den daglige drift i økonomiafdelingen fungerer effektivt og struktureret
  • sikre rettidig, korrekt og valid bogføring af virksomhedens økonomiske transaktioner
  • deltage aktivt i den daglige økonomi- og regnskabsdrift
  • sikre kvalitet og struktur i forbindelse med månedsafslutningen
  • færdiggøre og kvalitetssikre datagrundlaget for økonomiske analyser og rapportering
  • samarbejde tæt med økonomichefen om økonomistyring og rapportering
  • identificere og implementere muligheder for anvendelse af AI, automatisering og digitale værktøjer i afdelingens processer
  • udvikle og optimere processer og arbejdsgange med fokus på kvalitet, effektivitet og mindre manuelt arbejde.

Fagligt forestiller vi os, at du

  • har et godt og bredt kendskab til arbejdet i en økonomifunktion og er fortrolig med de traditionelle discipliner inden for økonomi og regnskab
  • har stærke IT-kompetencer og arbejder sikkert i Microsoft Office – særligt Excel
  • har en relevant økonomisk uddannelse, eksempelvis som finansøkonom, merkonom, HD i regnskab eller tilsvarende
  • er nysgerrig på ny teknologi og har lyst til at undersøge, hvordan AI, automatisering og digitale løsninger kan videreudvikle økonomifunktionen.

Hvem er du?

  • Du er kommunikativt robust og trives i en dagligdag hvor du har en stor berøringsflade med den øvrige organisation.
  • Er vant til at arbejde med faste deadlines.
  • Evner at balancere driftsopgaver med udviklingsopgaver.
  • Evner at sætte sig ind i nye problemstillinger og finde gode og effektive løsninger.
  • Branchekendskab er en fordel, men ikke et krav.

Du kan blandt andet se frem til:

  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en alsidig hverdag med ansvar, indflydelse og tæt samarbejde med økonomichefen
  • dygtige og engagerede kolleger samt et stærkt fagligt fællesskab
  • en værdibåret og succesfuld koncern med en stærk historie og ambitioner for fremtiden
  • attraktive ansættelsesvilkår med løn, pension, sundhedsforsikring og øvrige fordelagtige medarbejdergoder.

Vi glæder os til at høre fra dig

Kan du se dig selv som en del af Nellemann, glæder vi os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Karsten Andersen på tlf. 2077 0095 eller mail: kaa@nellemann.dk

Arbejdssted: Nellemann A/S, Jens Juuls Vej 14, 8260 Viby

Nellemann er en af de førende aktører på det danske bilmarked

I mere end 125 år har Nellemann været førende på det danske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 dedikerede medarbejdere. Vores aktiviteter kredser om biler, som vi både importerer, sælger, servicerer og leaser. Hertil kommer import og salg af professionelle maskiner til park, vej, landbrug m.m.

Nellemann har stærke, forankrede værdier

For Nellemann er troværdighed og kvalitet selve grundstenene i forretningen. Vi ønsker en tillidsfuld og ærlig relation til både kunder og samarbejdspartnere, som kan stole på at Nellemann altid leverer den bedst mulige løsning. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i vores kunders og samarbejdspartneres individuelle behov og ønsker, og finder en løsning, der passer netop til det.

Nellemann er kendt for at være en dynamisk virksomhed, og den kultur vil vi gerne værne om. For os er proaktivitet helt essentielt, fordi vi vil være med til at skabe nye muligheder og være på forkant med udviklingen. Samtidig har vi skabt en organisation, der er så agil, at vi hurtigt kan navigere efter skiftende markedstendenser og –udvikling.

Vores forretning er drevet af både købmandskab og passion, og det betyder blandt andet at vi gennem årene har opbygget en stærk lokal viden, både om branchen, de forskellige spillere og om kunderne.

Vi bruger vores lokale forankring og viden som et aktiv, når vi hjælper globale spillere med at bygge brands og skabe en unik kundeoplevelse på det skandinaviske marked. Vi nærer dyb respekt for de brands, vi arbejder med og vi har altid dedikerede teams, der fokuserer på at styrke hvert enkelt brand.

Læs mere om Nellemann her Nellemann Group - Vi skaber stærke brands og kundeoplevelser

Søg jobbet hos Nellemann A/S - Aarhus

Send ansøgning
Nellemann KIA Facade 2026
nellemann.jpg
Arbejdsgiver
Nellemann A/S - Aarhus
Jens Juuls Vej 14
8260, Viby J
Telefon: 86 28 28 22
Kontaktperson
Karsten Andersen - Økonomichef
Annonce ID: 25711
Indrykket: 01. november 2026
Del jobopslag

Seneste jobs