Nellemann PV5 Cargo 2025

Country Manager til erhvervsbiler hos Nellemann Automotive Distribution i Fredericia

Den helt nye PBV-flåde fra Kia har taget bileksperter verden over med storm med innovativt funktionelt design, høj komfort og konkurrencedygtige priser. Bilerne lander meget snart i Danmark – klar til at rulle ud på vejene og sætte nye standarder for elektrisk erhvervsmobilitet.

I den forbindelse søger vi en Country Manager, der brænder for at sætte strøm til den danske erhvervsbilflåde gennem samarbejde med forhandlere, leasingselskaber og andre aktører.

Et vigtigt led i værdikæden

Som Country Manager bliver du et vigtigt led i værdikæden. Du får ansvar for at udvikle og drive salget af erhvervsbiler og samarbejde med nøglekunder, leasing- og finansieringsselskaber samt vores landsdækkende forhandlernet.

Du bliver en del af et stærkt internt team i Nellemann Automotive Distribution, hvor vi importerer Kia, MG og Isuzu og brænder for at holde vores kunder godt kørende. Du vil opleve et effektivt og professionelt arbejdsfællesskab med faglig sparring og arbejdsglæde kolleger imellem.

Afvekslende hverdag med fokus på kundetilfredshed og salg

Din hverdag bliver afvekslende og dine opgaver mangeartede. Du:

  • Får ansvar for B2B-salget af erhvervsbiler via vores forhandlernet på tværs af mærker (men med absolut fokus på Kias nye PBV-linje)
  • Får ansvar for B2B-salget af erhvervsbiler via vores forhandlernet på tværs af mærker (Kia og MG)
  • Er et relationsskabende bindeled mellem producenter, leasingselskaber, forhandlere og andre aktører, og du sikrer herigennem en professionel kundeoplevelse og høj kundetilfredshed
  • Sætter, i samspil med dine kolleger, strategisk retning ift. prisstruktur, markedsføring, indkøb, lagerbeholdning, produktsammensætning, forhandleraktiviteter m.m.
  • Er ekspert på leasing og udbud og kan servicere med økonomiske oplæg m.m.
  • Ved alt om bilerne og er en kompetent sparringspartner
  • Analyserer markedstendenser, konkurrencen og kundeindsigter for løbende at optimere værditilbud og strategier
  • Bidrager til at positionere vores bilmærker inden for elektriske erhvervsbiler.

Du er en selvstændig og kommercielt stærk profil

  • Du trives med ansvar og har fokus på resultater og relationer. Vi forestiller os, at du har:
  • Erfaring med flåde- eller B2B-salg inden for bilbranchen, leasing, mobilitet eller lignende
  • En stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte strategi til konkrete salgsaktiviteter
  • Gode samarbejdsevner – både internt og med eksterne partnere
  • Interesse for elbiler og nye mobilitetsløsninger.

Du vil matche jobbet og vores kultur rigtig godt, hvis du:

  • Er imødekommende, servicemindet og løsningsorienteret
  • Har et højt energiniveau, gode kommunikationsevner og et naturligt drive
  • Kan kommunikere på engelsk i skrift og tale og har gode it-kompetencer
  • Er en god kollega, som både tager ansvar for dine egne opgaver og som medvirker til at løfte i flok.

En del af Nellemann

Hos Nellemann Automotive Distribution bliver du en del af Nellemann Gruppen, som er en dynamisk og ambitiøs organisation med en stærk kultur og over 125 års erfaring i bilbranchen. Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i udviklingen af vores erhvervssalg
  • Stor frihed og mulighed for at præge strategien i et marked i rivende udvikling
  • Stærke brand med god markedsposition
  • Et engageret team og et arbejdsmiljø præget af engagement og loyalitet.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du finder stillingen interessant, glæder vi os meget til at høre fra dig. Ansøgningerne behandles løbende og vi holder løbende samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Salgsdirektør Thomas Lund på telefon 81 880 280.

OBS

Stillingen som Country Manager:

  • Er på fuld tid
  • Kræver gyldigt kørekort B
  • Indbefatter cirka 20-25 rejsedage om året
  • Har hele Danmark som dækningsområde (landsdækkende forhandlernet, eksterne samarbejdspartnere, messer osv.)
  • Har base på vores kontor i Fredericia
Nellemann er en af de førende aktører på det danske bilmarked

I 125 år har Nellemann været førende på det danske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 dedikerede medarbejdere. Vores aktiviteter kredser om biler, som vi både importerer, sælger, servicerer og leaser. Hertil kommer import og salg af professionelle maskiner til park, vej, landbrug m.m. Ydermere arrangerer vi Copenhagen Historic Grand Prix - et flagskib i dansk motorsport.

Nellemann har stærke, forankrede værdier

For Nellemann er troværdighed og kvalitet selve grundstenene i forretningen. Vi ønsker en tillidsfuld og ærlig relation til både kunder og samarbejdspartnere, som kan stole på at Nellemann altid leverer den bedst mulige løsning. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i vores kunders og samarbejdspartneres individuelle behov og ønsker, og finder en løsning, der passer netop til det.

Nellemann er kendt for at være en dynamisk virksomhed, og den kultur vil vi gerne værne om. For os er proaktivitet helt essentielt, fordi vi vil være med til at skabe nye muligheder og være på forkant med udviklingen. Samtidig har vi skabt en organisation, der er så agil, at vi hurtigt kan navigere efter skiftende markedstendenser og –udvikling.

Vores forretning er drevet af både købmandskab og passion, og det betyder blandt andet at vi gennem årene har opbygget en stærk lokal viden, både om branchen, de forskellige spillere og om kunderne.

Vi bruger vores lokale forankring og viden som et aktiv, når vi hjælper globale spillere med at bygge brands og skabe en unik kundeoplevelse på det skandinaviske marked. Vi nærer dyb respekt for de brands, vi arbejder med og vi har altid dedikerede teams, der fokuserer på at styrke hvert enkelt brand.

Læs mere om Nellemann her Nellemann Group - Vi skaber stærke brands og kundeoplevelser

Søg jobbet hos Nellemann Automotive Distribution A/S

Send ansøgning
Kontor 5 Istock 2025
nellemann.jpg
Arbejdsgiver
Nellemann Automotive Distribution A/S
Baronessens Kvarter 5
7000, Fredericia
Kontaktperson
Salgsdirektør Thomas Lund
Annonce ID: 23190
Ansøgningsfrist: 31. december 2025
Indrykket: 20. november 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Kontor 3 Istock 2025
Indrykket 29. december 2025
Salgskonsulent søges til Andersen Biler – Citroën og Leapmotor - Rødovre

Har du lysten og begejstringen til at give kunderne hos Andersen Biler de bedste oplevelser både før, under og efter et salg? Tror du også på de vedvarende relationer til selv samm…

Andersen Biler A/S - Rødovre
Ejner Hessel MB Sælger 2025
Indrykket 23. december 2025
Salgskonsulent til Mercedes-Benz personbiler hos Ejner Hessel i Aarhus

Hos Ejner Hessel er vi til lange relationer – både med vores kunder og med hinanden. Vi tror på ordentlighed, engagement og mennesker, der hver dag vil være med til at gøre en reel…

Ejner Hessel A/S - Århus
Bayern Autogroup BMW Motorcykler
Indrykket 23. december 2025
Brand Manager søges til BMW Motorcykler i Kolding

Brænder du for motorcykler, og har du solid erfaring i branchen? Har du lyst til at stå i spidsen for lanceringen og udviklingen af et nyt BMW Motorrad-forretningsområde hos Bayern…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Ayvens Møde 1 2025
Indrykket 23. december 2025
Head of Corporate Sales & IKA til Ayvens Danmark i Brøndby

Hos Ayvens starter fremskridt med dig. Vores ambitioner om at forme fremtiden for bæredygtig mobilitet er drevet af vores talent. Slut dig til os, og bliv bedre for hver bevægelse.…

Ayvens Danmark - Brøndby
Autohuset Vestergaard Salgafdeling 2025
Indrykket 19. december 2025
Volvo salgskonsulent til Autohuset Vestergaard i Hillerød

Har du et skarpt salgsgen, elsker kundekontakt og har du allerede erfaring som bilsælger? Motiveres du af at skabe resultater og levere personlig og professionel rådgivning? Så er…

Autohuset Vestergaard A/S - Hillerød
Autocentralen Facade Egtved Allé Kolding
Indrykket 19. december 2025
Brugtvognsansvarlig med naturligt købmandsgen og god energi søges til Autocentralen Kolding

Er du en erfaren brugtvognssælger og en dygtig indkøber? Brænder du for godt købmandskab og har du en naturlig interesse for biler? Kan du sikre både virksomheden og kunden en god…

Autocentralen A/S - Kolding