Bjarne Nielsen Dækcenter 2026

Dæk- og lagermedarbejder søges til Bjarne Nielsen i Køge

Har du ordenssans, trives du med fysisk arbejde, og kan du lide en hverdag, hvor der er fart på? Så er det måske dig, vi søger til vores lager og dækhotel hos Bjarne Nielsen i Køge.

Som dæk- og lagermedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift i bilhuset. Du får ansvar for at holde styr på vores cirka 1.500 sæt hjul og er med til at sikre, at hjul, reservedele og øvrige lagervarer er på rette sted, når kollegerne skal bruge dem.

Arbejdet er fysisk og varieret, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af lager, værksted og de øvrige afdelinger i bilhuset. Der vil naturligt være ekstra travlt i sæsonerne for sommer- og vinterhjulskift.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Håndtering og organisering af vores ca. 1.500 sæt hjul.
  • Ind- og udlevering af hjul i forbindelse med dækskift.
  • Plukning og klargøring af reservedele.
  • Almindeligt lagerarbejde.
  • Bidrage til at holde lageret struktureret og velfungerende.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der tager ansvar for sine opgaver og bidrager positivt til hverdagen. Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring fra bilbranchen, men det er vigtigt, at du har lyst til at lære og ikke er bange for at tage fat.

Vi forestiller os, at du:

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og har et godt humør
  • Har ordenssans og arbejder struktureret
  • Trives med fysisk arbejde og en aktiv arbejdsdag
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, når der er travlt
  • Er en holdspiller, der hjælper dine kolleger
  • Har kørekort til kategori B
  • Gerne har truckcertifikat, men det er ikke nødvendigvis et krav

Hvem er vi?

Bilhuset i Køge er et sted med stor energi. Hos os skal det ikke bare være sjovt at gå på arbejde – det er sjovt.

Vi har en uformel tone, store armbevægelser og et stærkt sammenhold. Vi hjælper hinanden, spiller hinanden gode og fejrer vores fælles succeser. Den energi kan du mærke, fra du træder ind ad døren.

Hos Bjarne Nielsen i Køge sælger vi Ford, Hyundai og Volvo, og vi har både salg, værksted og reservedele samlet i bilhuset. Du bliver en del af Nielsen Car Group, som er en af Danmarks største bilkoncerner med bilhuse flere steder i landet.

Vi tilbyder

  • Et fast fuldtidsjob under ordnede forhold
  • En varieret arbejdsdag med ansvar og praktiske opgaver
  • Gode kolleger og et stærkt fællesskab
  • En uformel arbejdsplads med højt humør
  • Ansættelse i en stor bilkoncern med gode udviklingsmuligheder

Løn efter kvalifikationer og aftale. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Sådan søger du stillingen

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, kan du kontakt Carsten Furman Ruhnau på mail cafu@bn.dk eller tlf. 99 29 19 88

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 900 medarbejdere fordelt blandt vores bilhuse under brands som Bjarne Nielsen, Dahl Pedersen, Bilernes Hus i Silkeborg samt leasingfirmaet LEASING DK. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Alpine, Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Dacia, Nissan, Omoda og Jaecoo - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Kia, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Køge

Send ansøgning
Bjarne Nielsen 3 Personer
Dæk- og lagermedarbejder søges til Bjarne Nielsen i Køge video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Køge
Tangmosevej 108
4600, Køge
Telefon: 56 67 70 00
Kontaktperson
Filialchef Carsten Furman Ruhnau
Annonce ID: 24991
Ansøgningsfrist: 23. august 2026
Indrykket: 10. juli 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Mekaniker 5 Istock 2025
Indrykket 29. juli 2026
Erfaren MEKANIKER søges til MAX DUE A/S i Næstved

Vi har meget travlt og søger i den forbindelse en ekstra mekaniker til vores MG & KIA afdeling i Næstved. Vores primære arbejdsområde er MG & KIA, som vi er autoriseret for…

MAX DUE A/S - Næstved
Nyt Ejner Hessel Jesper Værkfører 2024
Indrykket 29. juli 2026
Værkfører søges til vores store lastbilværksted hos Ejner Hessel i Avedøre

Har du solid teknisk erfaring, ledertalent og lyst til at tage ansvar i et miljø, hvor tempoet er højt og sammenholdet stærkt? Så er du måske den nye værkfører på lastvognsværksted…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Semler Mobility Volkswagen Rådgiver 2024
Indrykket 28. juli 2026
Servicerådgiver søges til Semler Mobility i Silkeborg

Er du et servicetalent med drive, der kan skabe gode kundeoplevelser og trives i rollen som bindeled mellem kunder og værksted? Så er det måske dig, vi glæder os til at byde velkom…

Semler Mobility Silkeborg
Semler Fleet Logistics Tablet 2024
Indrykket 27. juli 2026
Værkførerassistent til opbygning af varevogne søges til vores nye værkstedshal hos Semler Fleet Logistics i Vamdrup

Vil du være tæt på driften og sikre høj kvalitet og godt samarbejde? Hos Semler Fleet Logistics investerer vi i fremtiden. Vores nye værkstedshal i Vamdrup står klar den 1. septemb…

Semler Fleet Logistics Vamdrup
XPENG L03 2026
Indrykket 27. juli 2026
Bliv High-Tech Elbiltekniker hos XPENG Fredericia

Glem rustne biler og olieskift – bliv High-Tech Elbiltekniker hos XPENG Fredericia. Er du træt af de samme gamle rutiner, fastgroet snavs og mekanisk arbejde på fortidens biler? Ho…

XPENG - Fredericia
Toyota Mekaniker 2026 Fabr.
Indrykket 22. juli 2026
Tekniker / Mekaniker søges til stærkt team og en spændende fremtid hos Toyota Køge

Brænder du for godt bilhåndværk og vil være en del af et solidt team, hvor vi løfter i flok? Vi har utroligt travlt på vores mekaniske værksted, og med en forventet stigning i bils…

Toyota Køge - Niels & Morten Petersen A/S