Dækmontør til aftenhold hos Audi Hørsholm - En del af Semler Mobility
Er du klar til at blive en del af et stærkt team, hvor tempo, kvalitet og godt humør går hånd i hånd? Så er du måske vores nye dækmontør til den kommende hjulskiftesæson.
Om jobbet
Som dækmontør hos Audi Hørsholm bliver du en vigtig del af vores team i hjulskiftesæsonen.
Du får blandt andet ansvar for:
- Professionelt hjulskifte på Premiumbiler
- Kontrol af dæktryk, slid og skader, da vi ikke går på kompromis med sikkerheden
- Afbalancering af hjul for optimal kørekomfort
- Rengøring og opmærkning af hjul til opbevaring
- Samarbejde med teknikere og værkstedsledelse for at sikre en effektiv drift
- Kvalitetssikring af dit arbejde, så vores kunder altid får den bedste oplevelse
Du bliver en del af et team, hvor effektivitet, kvalitet og præcision er nøgleord, og hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre, at hver bil forlader værkstedet i topform.
Stillingen er på vores aftenhold mandag til torsdag kl. 15.30-21.00. Det er en tidsbegrænset ansættelse på ca. 2-3 måneder med opstart den 14. september, men med mulighed for en eventuel fastansættelse for den rette person.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Trives i et højt tempo og bevarer overblikket
- Har øje for detaljer og leverer høj kvalitet hver gang
- Er en holdspiller med godt humør, som bidrager positivt til teamet
Derudover forventer vi, at du har kørekort (minimum kategori B).
Erfaring med hjulskifte, dækmontering eller andet værkstedsarbejde samt kendskab til Audi er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger større vægt på din motivation og lyst til at lære, og sørger for en grundig oplæring, så du får de nødvendige kompetencer til rollen.
Om os
Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi se frem til at se din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedchef Lars la Cour Kramer på mail larkr@audi.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din vej. Fælles fremtid
Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.
At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.
Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.
Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.
Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.
Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.