Diagnosetekniker / Mekaniker til Semler Fleet Logistics i Vamdrup
Trives du med at løse komplicerede opgaver, og har du lyst til at arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker? - Så er du måske vores nye kollega.
Hos Semler Fleet Logistics er der fuld fart på udviklingen. Som en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern – investerer vi massivt i fremtidens mobilitetsløsninger og i at skabe en endnu stærkere logistik- og klargøringsforretning.
Vi har pr. 1. oktober åbnet en helt ny værkstedshal i Vamdrup og søger nu en diagnosetekniker til vores værkstedsteam.
Om jobbet
Du skal primært beskæftige dig med fejlfindingsopgaver, diagnosticering og reparationsarbejde af f.eks. undervogn, motor og gearkasse – men også på bilens software, hardware og ledningsnet.
Du får dit eget værktøj, arbejdsstation samt din egen tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer samt diagnoseværktøjer.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med at udføre fejlfinding og diagnosticeringsopgaver og er omhyggelig samt effektiv – en skarp problemknuser. Med din positive attitude bidrager du desuden til den gode stemning på værkstedet.
Vi forventer, at du:
- Har kørekort (B)
- Trives med selvstændigt arbejde
- Er kvalitetsbevidst – og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde
Det er en fordel, hvis du er certificeret Diagnose / Servicetekniker på Audi, Skoda eller Volkswagen, eller er højvoltstekniker-uddannet. Ligesom det er ønskeligt, at du har taget basiskurserne GT003, BT070 og AB071 – ellers vil de blive tilbudt.
Arbejdssted: Koldingvej 7, 6580 Vamdrup.
Derfor skal du vælge os
Hos Semler Fleet Logistics får du ikke bare et job – du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor du er med til at bygge fremtidens mobilitetsforretning.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at være med til at få en ny værkstedshal godt fra start
- En arbejdsplads med ordnede forhold, stærkt samarbejde og fokus på kvalitet
- Stabile arbejdstider og et job med variation i opgaverne
- Faglig udvikling og mulighed for at lære nye løsninger / udstyr
- Et stabilt job i Danmarks største bilkoncern - Semler Gruppen
Hvad kan du forvente af din leder?
Driftsleder Kevin Heumann udtaler: ”En nærværende og tydelig leder, der gør sig umage og leder med nysgerrighed og fokus på kvalitet. Du får frihed under ansvar, støtte til din udvikling og opbakning til at tage ejerskab. Sammen spiller vi hinanden gode og skaber stærke resultater i et trygt arbejdsmiljø med energi og arbejdsglæde”.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøg venligst via linket ”Send ansøgning".
Ansøgningsfrist er den 8. november – men send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Kevin Heumann på telefon 23 23 03 47.
Om os
Semler Fleet Logistics er en del af Semler Gruppen og er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.
Vi er i rivende udvikling og investerer løbende i nye faciliteter, nye kompetencer og nye måder at drive mobilitetsforretning på.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din vej. Fælles fremtid
Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.
At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.
Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.
Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.
Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.
Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.