Bilernes Hus Bjarne Nielsen Værksted

Dygtig, erfaren mekaniker søges til værksted i Herning

Er du uddannet mekaniker? Og vil du være en del af et moderne værksted med mulighed for at udvikle dig? Så er det nu, du skal søge stillingen som mekaniker hos Bjarne Nielsen i Herning.

Vi søger lige nu en mekaniker til vores værksted, hvor vi er autoriseret for Renault, Dacia, Ford, Volvo og Polestar, ligesom vi håndterer alle andre mærker også. Vi har derfor et bredt udvalg af biler på værkstedet, og vi mangler ekstra hænder til at håndtere dem. Det er et krav, at du er uddannet mekaniker, og du må meget gerne have nogle års erfaring.

Derudover er det vigtigt, at du er en holdspiller, troværdig og pligtopfyldende. Du er serviceminded og formår at præsentere dig både i tale og skrift. Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel med fokus på respekt, kvalitet, engagement for hinanden og det arbejde, vi leverer.

Det daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Reparationer på personbiler
  • Videogennemgang af bilerne til kunderne
  • Montering af udstyr og tilbehør på solgte biler
  • Mekanisk klargøring
  • Serviceeftersyn

Din profil:

  • Du er udlært mekaniker - gerne med nogle års erfaring
  • Du er en habil IT-bruger og har god erfaring med ”testere” samt el- og diagnoseudstyr. Du får eget PC-udstyr
  • Du finder glæde og stolthed ved veludført arbejde

Vi tilbyder:

  • Moderne faciliteter med alt i specialværktøj og indretning
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Stærkt fællesskab og gode kollegaer
  • En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver
  • Lønpakke efter kvalifikationer

Hos Bjarne Nielsen er vi en del af NIELSEN CAR GROUP. Tilsammen er vi mere end 500 ansatte på tværs af landet. Du får derfor mange kolleger at sparre med, og har du lyst, tilbyder vi også gode muligheder for at gøre karriere indenfor bilbranchen i vores store fællesskab.

Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag. Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte værksteds- og lagerchef Klaus Grud Kjer på telefon 99 29 18 83 eller mail: klgk@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bjarne Nielsen Pladesmed
Dygtig, erfaren mekaniker søges til værksted i Herning video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Herning
Silkeborgvej 110
7400, Herning
Telefon: 96 26 24 68
Kontaktperson
Klaus Grud Kjer
Annonce ID: 21052
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Koch Biler Værksted 1 2025
Indrykket 04. februar 2025
Tekniker med VAG-erfaring søges til vores værksteder hos Koch Biler i Aarhus

Hos Koch Biler søger vi en passioneret og erfaren tekniker med erfaring fra VAG-koncernens mærker. Du kommer primært til at arbejde med CUPRA & SEAT, hvor du bliver en del af e…

Koch Biler A/S - Egå
Volkswagen Service Fabriksbillede 2 2024
Indrykket 03. februar 2025
Tekniker søges til Semler Mobility på Amager

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så er du måske vores nye kollega! Et dynamis…

Semler Mobility Amager
Ejner Hessel Værksted MB 2024
Indrykket 03. februar 2025
Dækmontør / arbejdsmand søges til Ejner Hessel i Vejle

Vi søger en dækmontør eller arbejdsmand/-kvinde til lettere mekaniske opgaver på vores autoriserede Mercedes-Benz værksted i Vejle. Værkstedet har travlt, og derfor har vi brug for…

Ejner Hessel A/S - Vejle
Krogsgaard-Jensen Pylon
Indrykket 31. januar 2025
Vi søger en værkfører til vores travle værksted i Herlev

Vi søger efter ekstra hænder til vores travle værksted i Herlev. Kan du tænke selvstændigt, lede et hold dedikerede mekanikere og forstår du vigtigheden af fuldkommen tilfredse kun…

Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev
MLA Motors Porsche I Værksted
Indrykket 31. januar 2025
Mekaniker / Autotekniker søges til vores værksted i Rødovre hos MLA Motors

MLA Motors søger en fuldtidsmekaniker / tekniker til vores værksted i Rødovre Jobbeskrivelse Som mekaniker / tekniker vil du skulle udføre arbejde inden for servicering, reparation…

MLA Motors - Rødovre
Super Dæk Service Mekaniker BOSCH Car Service 2024
Indrykket 31. januar 2025
Mekaniker søges til Super Dæk Service og Bosch Car Service Aalborg Syd

Er du klar til en hverdag med HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE i fokus? Så er du måske vores nye værkførerassistent! Om jobbet: Du bliver en vigtig del af den daglig…

Super Dæk Service - Aalborg Syd