Carto AS Køge Facade 2026

Eftermarkedselev søges til stærkt team og en spændende fremtid hos Toyota Køge

Har du interesse for biler og lyst til at rådgive kunder på bedste vis? Så tilbyder vi en spændende elevplads, hvor du bliver oplært fra bunden og bliver en vigtig del af hverdagen på vores eftermarked.

En virksomhed med historie, visioner – og en grøn førerposition

Toyota Køge (Niels & Morten Petersen A/S) blev grundlagt i 1964 som en af de første Toyota-forhandlere i Europa. Dengang spåede mange ikke mærket store chancer, men i dag er Toyota en af verdens største bilproducenter – og førende inden for hybrid- og elektrificerede biler. På verdensplan har Toyota solgt over 30 millioner elektrificerede biler.

Vores grønne førerposition præger også vores egen hverdag. Vi er stolte af at være miljøcertificeret efter ISO 14001 og af aktivt at minimere vores miljøaftryk. Samtidig vægter vi arbejdsmiljøet højt – vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Hos os passer vi både på naturen og på hinanden.

Hos os mærker du Toyotas japanske rødder i hverdagen. Vi arbejder efter principper som kaizen og lean – løbende forbedringer, orden i tingene og fokus på at gøre arbejdet lidt bedre hver dag. Det er ikke teori på et stykke papir, men måden vi driver bilhuset på.

I dag er vi 35 topmotiverede medarbejdere i Køge, som alle arbejder målrettet mod vores fælles vision: At fremstå som et professionelt bilhus, der skaber tilfredse kunder, gennem tilfredse medarbejdere. Vores ultimative mål er altid at gøre kunden så tilfreds, at de vil anbefale os til andre.

Vi kigger samtidig ind i en spændende fremtid. Fra den 1. januar 2027 bliver vi en del af Carto – et stærkt fællesskab af otte Toyota-bilhuse på Sjælland og Lolland-Falster. Det giver os et endnu stærkere fundament, og du får muligheden for at starte din karriere i virksomheden på et tidspunkt, hvor du for alvor kan være med til at præge rejsen.

Hvad er eftermarked?

Eftermarkedet er alt det, der sker, efter bilen er solgt – altså primært vores værksted og reservedelsafdeling. Det er her, kunderne booker service, får repareret deres bil og henter de dele, der skal til. Som eftermarkedselev bliver du bindeleddet mellem kunden, mekanikerne på værkstedet og reservedelslageret.

Din profil

Du brænder for autobranchen og er klar på at lære en masse nyt. Erfaring forventer vi ikke – det vigtigste er dit engagement og dit gode humør. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har gennemført HHX, HTX, STX, HF, EUX, EUD eller HG2.
  • Trives i en travl hverdag og kan bevare overblikket.
  • Har flair for IT.
  • Har kørekort.

Om uddannelsen og din hverdag

Som eftermarkedselev bliver du oplært i de mange opgaver, der får et travlt værksted og en reservedelsafdeling til at køre. Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne spænder bredt:

  • Planlægning og booking af service.
  • Håndtering af kunder fysisk og telefonisk.
  • Bestilling af reservedele og andre daglige opgaver på eftermarkedet.

Du står aldrig alene med opgaverne. Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden gennem en travl hverdag, og du får erfarne kolleger ved din side hele vejen.

Uddannelsen strækker sig over 2 år med løbende skoleophold på Business College Syd på Mommark, kombineret med den praktiske læring, der foregår hos os.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at arbejde med ét af branchens stærkeste brands.
  • En grundig oplæring og en sjov og lærerig hverdag.
  • En arbejdsplads med et fantastisk kollegaskab, en uformel tone og højt til loftet.
  • En praktisk og virkelighedsnær tilgang til læring. Vi ved, at man lærer bedst med hænderne på rattet – derfor får du blandt andet mulighed for at låne og teste nye biler, så du lærer dem at kende i praksis frem for kun at læse om dem.
  • Moderne faciliteter med adgang til det nyeste udstyr.
  • En tryg elevplads i et bilhus i rivende udvikling.
  • Mulighed for at hjælpe i salgsafdelingen og få erfaring med hele bilhuset.

Lyder det som noget for dig?

Vi søger en elev med opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når det rette match er fundet.

Send din ansøgning og dit CV til Kaare Kristiansen på: kk@toyota-koege.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaare Kristiansen for en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet hos Toyota Køge - Niels & Morten Petersen A/S

Send ansøgning
Toyota Kunderådgiver 2026
toyota-koege-niels-og-morten-petersen.jpg
Arbejdsgiver
Toyota Køge - Niels & Morten Petersen A/S
Tangmosevej 106
4600, Køge
Telefon: 56 63 70 00
Kontaktperson
Kaare Kristiansen
Annonce ID: 25019
Ansøgningsfrist: 23. august 2026
Indrykket: 22. juli 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bjarne Nielsen Zeekr Udstilling 2026
Indrykket 10. august 2026
Bliv salgstrainee - og kom med på vores vækstrejse med Zeekr hos Bjarne Nielsen i Hørsholm

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold. I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at sælge bi…

Bjarne Nielsen A/S - Hørsholm
P. Christensen Eftermarked 2026
Indrykket 07. august 2026
Reservedelselev til P. Christensen Odense

Er du klar til at kickstarte din karriere i bilbranchen, er du ambitiøs og har du lyst til at arbejde med et Premium bilmærke i udvikling Så er du muligvis vores nye Reservedelsele…

P. Christensen - Odense
Bilernes Hus Facade 2026
Indrykket 28. juli 2026
Bliv salgstrainee i Danmarks største bilhus - Bilernes Hus i Silkeborg

Hvad vil det betyde for dig at lære salgsfaget fra bunden i Danmarks største bilhus? Hvem er du? Det er et krav, at du har B-kørekort og en gymnasiel uddannelse. Det må meget gerne…

Bilernes Hus A/S - Silkeborg
Skorstensgaard Mekaniker Med Ryggen Til
Indrykket 10. juli 2026
Eftermarkedselev til Reservedele hos Skorstensgaard i Odense

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Så er du muligvis vores nye eftermarkedselev i Reservedelsafdelingen hos Skorstensgaard Odense. Du få…

Skorstensgaard A/S - Odense SV
Bayern Autogroup Sælger Rådgiver  4 Personer 2024
Indrykket 02. juli 2026
Eftermarkedselev søges til Bayern AutoGroup Kolding

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Vil du være en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde og medvirke til at sikre fremtidens…

Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 26. juni 2026
Handelselev søges til eftermarkedet (lastbiler) til Ejner Hessel Nykøbing Falster

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning på lastbiler i Nykøbing Falster - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette…

Ejner Hessel A/S - Nykøbing Falster