Bjarne Nielsen 2 Personer i Varebil 2024

Energisk erhvervskonsulent søges til Nordsjælland

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Har du erfaring med at sælge varebiler? Og vil du være med til at skabe det bedste og mest foretrukne erhvervscenter i Nordsjælland? Så har vi stillingen til dig!

Vi søger en energisk erhvervskonsulent, der skal varetage opsøgende salg fra vores lokationer i Hillerød, Birkerød og Hørsholm. Vores mål er at skabe det bedste erhvervscenter i Nordsjælland, og det gør vi blandt andet gennem god service, det rette udvalg af varebiler og tilpasninger - og dig, som kan sælge hele pakken til vores kunder.

Daglige opgaver:

  • Rådgivning og udarbejdelse af tilbud indenfor erhvervssalg
  • Udarbejdelse af tilbud på finansiering og leasing
  • Opsøgende salg hos virksomheder
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents

Som erhvervskonsulent er du vores mand i ”marken”. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer. Har du styr på dine ting, og kan du levere høj kundeservice, vil du opleve, at dit vigtigste salgsværktøj er snakken, der går fra mund-til-mund. Har du succes, vil kunderne således med tiden begynde at opsøge dig fremfor omvendt – det kalder vi relationer, og det er helt essentielt i B2B-salg.

Hvem er du?

Det er et krav, at du har erfaring med salg af varebiler, ligesom du skal have kørekort og kunne fremvise straffeattest. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er energisk, ambitiøs og drevet af at nå dine mål
  • Sætter en ære i at levere den gode kundeoplevelse
  • Arbejder godt med frihed under ansvar

Vi tilbyder:

Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Vi vil skabe det bedste erhvervscenter i Nordsjælland, og der er stor ledelsesmæssig opbakning til projektet. For os er der et stort potentiale i Nordsjælland, og vores målsætning er at udvide vores markedsandele i regionen.

Vi har tre bilhuse i området i Birkerød, Hillerød og Hørsholm, og du får mulighed for at arbejde fra alle lokationer, men vil selvfølgelig også være meget ude af huset.

Det får du:

  • Muligheden for at opbygge et erhvervscenter i Nordsjælland
  • Gode kollegaer at sparre med både i området og i resten af koncernen
  • Attraktiv lønpakke

Du får reference til Jacob Poulsen, der er salgschef for erhverv. Her får du en erfaren sparringspartner og chef. Jacob har mere end 20 års erfaring med salg af varebiler, opbygninger og finansiering.

Stillingen er på 37 timer, og tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Charley Schibsbye på telefon 9929 1877 eller mail chsc@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bjarne Nielsen Renault Hillerød
Energisk erhvervskonsulent søges til Nordsjælland video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Birkerød Kongevej 37 - 39
3460, Birkerød
Telefon: 70 80 86 60
Kontaktperson
Charley Schibsbye
Annonce ID: 20375
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Semler Mobility Sælger 2024
Indrykket 20. december 2024
Salgsrådgiver søges til Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet? Vi søger lige nu en erfaren salgsrådgiver fra autobranchen, der er klar på at betje…

Audi Gladsaxe
Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024
Indrykket 18. december 2024
Salgsrådgiver til Semler Mobility i Glostrup

Er du en erfaren bilsælger med en passion for Volkswagen? Vil du være en del af Danmarks største bilvirksomhed? Så er det dig, vi søger! Vi søger en dygtig og engageret salgsrådgiv…

Semler Mobility Glostrup
Henrik Wessel Erhvervsbiler 2024
Indrykket 16. december 2024
Energisk Salgstalent til Henrik Wessel Amager

Er du insisterende og med et højt drive? Vi har brug for et talent til opsøgende erhvervssalg, der med høj motivation vil afsøge markedet for salg af varebiler. Du vil indgå i sama…

Henrik Wessel AS - Amager
Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 13. december 2024
Kan du sælge nye og brugte biler? Vi søger en erfaren salgskonsulent til vores afdeling i Birkerød hvor vi sælger Ford og Kia

Har du erfaring med salg og opkøb af nye og brugte biler? Så er det måske dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Birkerød. Her har vi brug for en skarp salgskonsulent, der kan afdække…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 09. december 2024
Erfaren og skarp salgskonsulent søges til vores store og moderne Bilhus i Køge

Er du en af branchens bedste til at sælge nye og brugte biler? Og formår du altid at få finansieringsaftalen med i handlen? Så er det dig, vi søger hos Bjarne Nielsen i Køge, hvor…

Bjarne Nielsen A/S - Køge
Semler Salgsrådgiver Kvinde 2024
Indrykket 03. december 2024
Salgsrådgiver til Semler Mobility Valby

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility Valby