Er du en stærk købmand med passion for biler? Bilhuset Laursen søger vi en erfaren salgskonsulent
Hos Bilhuset Laursen søger vi en erfaren salgskonsulent, der brænder for biler, relationer og det gode købmandskab.
Erfaring fra bilbranchen er et krav. Du kender salgsprocessen, forstår dynamikken i bilhandel og leasing, og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser, stærke relationer og gode handler.
Vi er en stærkt lokalt forankret virksomhed, som gør meget ud af at være synlige i lokalområdet. Derfor deltager vi aktivt i arrangementer både i og uden for huset, og vi tror på, at de bedste forretninger skabes gennem nærvær, tillid og personlige relationer.
Hos os får du stor handlefrihed og mulighed for at præge din egen hverdag. Vi arbejder med alle typer biler – fra elbiler og familiebiler til premiumbiler og klassiske biler. Ingen dage er ens, tempoet er højt, og humøret er godt.
Derfor skal du vælge Bilhuset Laursen
Hos Bilhuset Laursen er vi ikke bundet af tunge fabriksstrukturer og unødige restriktioner, som ofte opleves i den mærkeautoriserede del af branchen. Vi tror på glæden ved den frie del af autobranchen, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får frihed til at gøre det, du er bedst til.
Vores mantra er:
"Det bliver premium at være personlig."
Derfor gør vi en dyd ud af at kende vores kunder og skabe en kundeoplevelse, der rækker langt ud over selve bilhandlen.
Hvad kan du forvente?
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Da vi har åbent alle ugens dage, indgår du i en turnusordning med weekendvagter svarende til cirka tre dage om måneden. Til gengæld har du en fast ugentlig fridag hver onsdag. Det værner vi om, fordi vi tror på, at en god balance mellem arbejdsliv og fritid er afgørende for både trivsel, arbejdsglæde og resultater.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og vægter godt kollegaskab højt. Vi arbejder i et højt tempo, men med plads til både humor og personlighed.
Vi tilbyder
- Stor handlefrihed og medbestemmelse
- Mulighed for at sælge alle typer biler – fra elbiler til klassikere
- En spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
- Attraktiv lønpakke med fast løn og provision
- Bilordning
- Pension, sundheds- og forsikringsordning
- Et stærkt team med god energi og humor
- Frihed under ansvar og korte beslutningsveje
Vi forestiller os, at du
- Har dokumenteret erfaring fra bilbranchen
- Har erfaring med salg, leasing og finansiering
- Er en dygtig købmand med blik for både kunden og forretningen
- Brænder for at skabe relationer
- Tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs
- Trives i et miljø med højt tempo og mange bolde i luften
- Er typen, der går den ekstra mil for kunden og kollegaerne
Om Bilhuset Laursen A/S
Bilhuset Laursen er et moderne brugtbilshus med fokus på kvalitetsbiler og høj kundetilfredshed. Vi sælger årligt omkring 1.000 biler og arbejder med alle typer biler – fra elbiler og familiebiler til klassikere og specialbiler.
Vores kundekreds tæller både private og erhvervskunder, og vi arbejder hver dag for at levere en personlig og professionel oplevelse.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til os allerede i dag.
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Civ Rønde, Forretningsudviklingschef, Bilhuset Laursen på tlf. 2028 5477 eller mail: civ@bhl.dk
Vi holder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.