Bjarne Nielsen Volvo 2024

Erfaren salgskonsulent søges til Volvo hos Bjarne Nielsen i Herning

Er du udadvendt, serviceminded og kvalitetsbevidst? Har du erfaring som salgskonsulent i bilbranchen og ønsker nye udfordringer? Så kan du roligt læse videre.

Hos Bjarne Nielsen i Herning søger vi lige nu en dygtig salgskonsulent til vores Volvo-afdeling. Vi har et af de mest moderne og flotte bilhuse i området, og udover Volvo har vi nyvognsmærkerne Ford og Renault, ligesom vi sælger mange nyere, brugte biler.

Vi skal være de bedste til at sælge Volvo

Som vores nye salgskonsulent skal du indfri dit personlige salgsbudget - herunder også i forhold til salg af serviceaftaler og finansiering - og naturligvis sikre kvalitet i alle handler. Vi har en ambition om at være de bedste til at sælge Volvo, og du kommer til at indgå i et team af kolleger, der alle er fagligt dygtige og yderst dedikerede.

Du skal have erfaring med salg af biler - og har du erfaring med Volvo, vil det naturligvis være en fordel. Du er hurtig til at scanne kundens behov og til at pejle dig ind på, i hvilken retning bildrømmene kører for den enkelte kunde.

Personligt er du smilende, udadvendt og serviceminded. Du sætter en ære i dit arbejde, og du brænder for at levere kundeservice af allerhøjeste karakter. Det er nemlig tilfredse kunder, vi lever af.

Vi har brug for, at du blandt andet er skarp på følgende:

  • Forståelse for tal og købmandsskab
  • Rådgivning af kunder i vores bilhus
  • Håndtering af leads
  • Skabe en god kundeoplevelse – vi lever af tilfredse kunder
  • Udarbejdelse af tilbud - både i forbindelse med køb og finansiering
  • Prissætning af byttebiler

Det får du:

Vi tilbyder et godt og professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, løn efter kvalifikationer (fast grundløn + provision) samt en attraktiv pensionsordning.

Du skal være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige weekender. Vi har åbent alle ugens syv dage, så skæve tidspunkter må påregnes. Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den helt rette kandidat.

Hos Bjarne Nielsen bliver du en del af en stor bilkoncern, Nielsen Car Group, der har brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder. Der er mange udviklingsmuligheder i koncernen, og vi brænder for at gøre en forskel. Vi skal tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Sådan søger du stillingen:

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte salgschef Thomas Johnsen på mail thoj@bn.dk eller tlf. 9929 1806 (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Herning

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Sælger 2024
Erfaren salgskonsulent søges til Volvo hos Bjarne Nielsen i Herning video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Herning
Silkeborgvej 110
7400, Herning
Telefon: 96 26 24 68
Kontaktperson
Salgschef Thomas Johnsen
Annonce ID: 21822
Ansøgningsfrist: 12. maj 2025
Indrykket: 08. april 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 24. april 2025
Salgschef søges til vores moderne bilhus hos Via Biler A/S - Toyota Odense

På den lange bane med Via Biler. Drømmer du om at stå i spidsen for et stærkt team og sætte retningen i en dynamisk og moderne bilforretning? Hos Via Biler søger vi en ambitiøs sal…

Via Biler A/S - Toyota Odense M
Nyt Autohuset Vestergaard Sælger 2025
Indrykket 24. april 2025
Salgskonsulent søges til Autohuset Vestergaard i Svendborg

Vil du være en del af en succesfuld bilkoncern og er du en erfaren, passioneret bilsælger? Brænder du for kundekontakt, sætter en ære i god service og synes du det er sjovt at sælg…

Autohuset Vestergaard A/S - Svendborg
Nyt Bilernes Hus Salgsafdeling
Indrykket 22. april 2025
Værdifastsætter søges til Nielsen Car Group i Silkeborg

Hos Nielsen Car Group arbejder vi med biler. Mange biler. Du kender os måske som Bilernes Hus A/S, Bjarne Nielsen A/S eller LEASING DK, og vi sælger, servicerer og reparerer biler.…

Nielsen Car Group A/S - Silkeborg
Sørby Autocenter Facade
Indrykket 11. april 2025
Vi søger en erfaren BILSÆLGER evt. med potentiale som partner til Sørby Autocenter

Sørby Autocenter er et stort og veletableret bilhus der startede tilbage i 1995 af samme ejer som i dag, nemlig Brian Gryning. Vi har altid et stort udvalg af biler i alle prisklas…

Sørby Autocenter
Semler Mobility Sælger / Weekendhjælper 2024
Indrykket 10. april 2025
Weekendhjælper til Semler Mobility på Amager

Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierende arbejdsopgaver – så er dette job lige noget for dig! Vi søger lige nu weekendmedhjælpere til vores salgsafdeling i SKODA, SE…

Semler Mobility Amager
Bjarne Nielsen Erhvervssælger 2025
Indrykket 08. april 2025
Kan du sælge Transit og Master? Stort bilhus søger erhvervskonsulent til Bjarne Nielsen i Herning

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner. Er vare…

Bjarne Nielsen A/S - Herning