Salgsafd. 8 Istock 2026

Erhvervssalgskonsulent søges hos Krogsgaard-Jensen A/S i Herlev – til dig der kan mere end “bare” sælge biler

Hos Krogsgaard-Jensen A/S leder vi efter en erfaren erhvervssælger, der trives i krydsfeltet mellem relationer, rådgivning og forretning – og som motiveres af at finde den rigtige løsning for kunden, ikke bare den hurtigste.

Det her job skal sælges på, at vi er et anderledes bilhus med en særlig historie – og på at vi har det godt med hinanden. Samtidig giver vi vores erhvervssælgere tid og frihed til at gøre det, de er bedst til: at skabe forretning gennem relationer,” fortæller Finn Vidø, erhvervssalgschef og en af dine kommende kollegaer.

Lyder det som noget for dig? Så kan du være den, vi mangler i vores erhvervsteam i Herlev.

Et bilhus med ordentlighed – også i erhvervssalget

Krogsgaard-Jensen A/S er et traditionsrigt, men moderne bilhus med rødder helt tilbage til 1924 og et stærkt lokalt brand i Storkøbenhavn.

Vi er kendt for:

  • ordentlighed i vores rådgivning
  • langvarige relationer frem for hurtige handler
  • en uformel kultur med højt fagligt niveau og godt humør

Som erhvervssalgskonsulent bliver du en del af et lille, dedikeret erhvervsteam, hvor samarbejde, tillid og korte beslutningsveje er en naturlig del af hverdagen. Her er plads til både ansvar, selvstændighed og sparring – og en reel interesse i, at du lykkes.

Erhvervssalg med bredde og ansvar

I rollen arbejder du med hele paletten inden for moderne B2B-bilsalg – fra opsøgende relations arbejde til rådgivning om flåder, leasing og individuelle løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opsøgende og relations baseret salg til virksomheder i lokalområdet
  • Rådgivning om erhvervsbiler og mobilitetsløsninger – primært Toyota og Renault
  • Udarbejdelse af leasing- og finansieringsløsninger tilpasset kundens forretning
  • Udvikling og vedligeholdelse af eksisterende erhvervskunder
  • Deltagelse i netværk, erhvervsarrangementer og lokale salgsaktiviteter

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring med B2B-salg – gerne fra bilbranchen
  • Trives med opsøgende salg og kan opbygge tillid på både kort og lang sigt
  • Har forretningsforståelse og evner at rådgive frem for blot at sælge
  • Bevarer overblikket, når der er mange bolde i luften
  • Kender – eller har lyst til at lære – erhvervslivet i Storkøbenhavn at kende
  • Sætter pris på friheden til selv at planlægge din hverdag og blive målt på resultater
  • Har erfaring med Autodesktop og DRACAR+ (eller lærer hurtigt nye systemer)

Det får du hos os

  • En attraktiv lønpakke med fast løn, provision, firmabil, pension og sundhedsforsikring
  • En hverdag med høj faglighed, god energi og plads til udvikling
  • Mulighed for at arbejde med nogle af markedets mest efterspurgte bilmærker
  • Et team og kollegaer, der spiller hinanden gode – også på de travle dage

Vi leder efter dig, der er tillidsvækkende, loyal og nysgerrig på både mennesker og forretning. Har du drive og ordentlighed med i tasken, skal resten nok komme,” siger Finn Vidø, Erhvervssalgschef.

Er du nysgerrig?

Så ring gerne til Finn Vidø på 44 52 50 64 for en uforpligtende snak – eller send din ansøgning og dit CV senest 31. maj 2026 til fv@krogsgaard-biler.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, når den rette er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os:

Krogsgaard-Jensen A/S er autoriseret forhandler af Toyota, Renault og Dacia og beskæftiger ca. 120 medarbejdere på 7 lokationer i Storkøbenhavn – fra København N og Rødovre til Herlev, Birkerød og Gentofte.

Søg jobbet hos Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev

Send ansøgning
Krogsgaard-Jensen Pylon
krogsgaard-biler.jpg
Arbejdsgiver
Krogsgaard-Jensen A/S - Herlev
Herlev Hovedgade 197
2730, Herlev
Telefon: 72 112 110
Kontaktperson
Finn Vidø
Annonce ID: 24466
Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
Indrykket: 01. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Semler Mobility Servicerådgiver 2026
Indrykket 21. maj 2026
Skoda Ekspert til Semler Mobility i Gladsaxe

Vil du have muligheden for at være blandt de første til at opleve den nyeste teknologi i bilbranchen? Kan du skabe begejstring og brænder du for at levere 5-stjernede kundeoplevels…

Semler Mobility Gladsaxe
Nyt Terminalen Sælger Telefon 2024
Indrykket 20. maj 2026
Salgschef til Terminalen i Odense

Er du en motiverende leder, der brænder for salg af biler, ordentlighed og ambitioner og tror du på sammenhold som drivkraft? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Salgschef!…

Terminalen Odense
Nyt Via Biler Sælger Nøgle 2024
Indrykket 19. maj 2026
Erfaren Erhvervsrådgiver søges til Toyota Fyn hos Via Biler A/S

Hos Via Biler søger vi en erfaren og struktureret erhvervsrådgiver til Via Biler Fyn. Du vil i Via Biler få engagerede og dygtige kolleger, som altid står klar med sparring, faglig…

Via Biler A/S - Toyota Odense M
Terminalen Sælger
Indrykket 18. maj 2026
Salgskonsulent søges til Used Cars / Terminalen Aarhus

Har du flair for salg af brugte biler og kunderådgivning i topklasse? Hos Terminalen Aarhus får du nu muligheden for at blive en del af en ambitiøs forretning, hvor brugtvognssalg…

Terminalen Aarhus
Ejner Hessel Salg 2025
Indrykket 13. maj 2026
Back office-assistent til Hessel HiRE hos Ejner Hessel i Roskilde

Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor tempoet er højt, opgaverne varierede, og samarbejdet stærkt? Så kan du være den nye back office-assistent i vores Hessel HiRE-afde…

Ejner Hessel A/S - Roskilde
Autohuset Vestergaard Salgafdeling 2025
Indrykket 13. maj 2026
Erfaren salgskonsulent til større bilhus hos Autohuset Vestergaard i Kolding

Har du erfaring med bilsalg, et stærkt købmandskab og elsker kundekontakt? Får du energi af at skabe resultater og levere personlig og professionel rådgivning? Så er du måske vores…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding