Semler Mobility Tekniker Mekaniker 2024

Erhvervstekniker til Semler Mobility i Silkeborg

Hos Semler Mobility i Silkeborg søger vi en dygtig og engageret erhvervstekniker, der vil være med til at holde vores erhvervskunder kørende – hver dag.

Vil du arbejde med den nyeste teknologi, stærke brands og et team, der spiller hinanden bedre? Så læs videre.

Hvad får du hos os?

  • Arbejde med nogle af branchens mest innovative bilmærker og nyeste teknologier
  • En hverdag med variation, faglige udfordringer og løbende efteruddannelse
  • Din egen lift, værktøjskasse og IT-udstyr fra dag ét
  • Et stærkt team med god energi, humor og højt fagligt niveau

Din rolle

Du bliver en central del af værkstedet, hvor du arbejder med service og vedligeholdelse af erhvervsbiler. Du samarbejder tæt med kolleger på tværs af værksted, salg og lager – og er med til at sikre, at vores kunder hurtigt og effektivt kommer videre.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet tekniker – gerne med erfaring fra erhvervssegmentet
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj kvalitet
  • Er nysgerrig på ny teknologi – især inden for elbiler
  • Har et stærkt servicegen og sætter kunden i centrum
  • Har kørekort (kategori B)

Kendskab til vores mærker er en fordel – men ikke et krav. Har du erfaring med andre mærker, sørger vi for, at du bliver klædt godt på med de rette certificeringer.

Om os

Semler Mobility i Silkeborg er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Du vil få en leder, der går op i din trivsel og faglige udvikling og som praktiserer frihed under ansvar. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet. Der findes ingen dumme spørgsmål og nye idéer er altid velkomne.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning allerede i dag – vi indkalder løbende til samtale.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, så er du er velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Skov Mølgaard på tlf. 81 88 45 42.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Søg jobbet hos Semler Mobility Silkeborg

Send ansøgning
Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Erhvervstekniker til Semler Mobility i Silkeborg video
Semler
Arbejdsgiver
Semler Mobility Silkeborg
Lillehøjvej 44
8600, Silkeborg
Telefon: 86 82 00 01
Kontaktperson
Servicechef Jesper Skov Mølgaard
Annonce ID: 24615
Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
Indrykket: 21. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Alex Og Oliver Ved Skrivebordet 2024
Indrykket 21. maj 2026
Administrativ værkfører til lastbiler hos Ejner Hessel i Avedøre

Vi søger en administrativ værkfører til vores afdeling i Avedøre. Da vi har rygende travlt på værkstedet, har vi brug for dig snarest muligt. Vi kan tilbyde dig et udfordrende og a…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Bilhuset Laursen Værkstedschef
Indrykket 21. maj 2026
Værkstedsassistent søges til Bilhuset Laursen A/S i Køge

Er du typen der trives på et værksted, kan lide tempoet, stemningen og glæden ved at få tingene til at fungere? Hos Bilhuset Laursen søger vi en værkstedsassistent til den daglige…

Bilhuset Laursen A/S
Nyt Matchbiler Personale I Fodboldtrøjer 2026
Indrykket 21. maj 2026
Tekniker eller mekaniker søges til et rigtigt godt job hos Matchbiler i Viby J

Har du lyst til at blive en del af et værksted, hvor faglighed, fællesskab og ordentlighed går hånd i hånd Hos Matchbiler har vi travlt, og derfor søger vi en eller flere nye tekni…

MATCHBILER A/S
Nyt Ejner Hessel Værksted Renault 4 2024
Indrykket 21. maj 2026
Tekniker til brugtvognstjek hos Ejner Hessel i Odense

Er du en dygtig automontør eller mekaniker med sans for kvalitet og detaljer, og har du lyst til at arbejde med brugtvognstjek i en moderne og nyrenoveret afdeling? Så er du måske…

Ejner Hessel A/S - Odense
Nyt XPENG Biler 2025
Indrykket 21. maj 2026
XPENG tekniker til Ejner Hessel i Odense

Er du skarp og erfaren inden for elbilsteknologi, og har du lyst til at blive en del af et moderne bilhus? Så er du måske en af den elbilstekniker, vi søger til vores afdeling i Od…

Ejner Hessel A/S - Odense
Nyt Ejner Hessel Værksted Renault 2 2024
Indrykket 21. maj 2026
Mekaniker til varebiler hos Ejner Hessel i Albertslund

Er du en erfaren varevognsmekaniker med stor passion for godt håndværk? Så er det måske dig, vi søger til Ejner Hessel i Albertslund! Vi leder efter en dygtig og engageret mekanike…

Ejner Hessel A/S - Albertslund