Kontor 1 Istock 2025

Flådemanager / Fleetmanager til Kalundborg Kommune

Vi søger en flådemanager, der vil stå i spidsen for udvikling, administration og effektivisering af kommunens bilflåde. Med ca. 270 køretøjer og en målrettet strategi om at blive emissionsfri inden 2030, er dette en unik mulighed for at gøre en forskel i en offentlig organisation i udvikling.

Fra 1. januar 2025 har Kalundborg Kommune samlet ejerskab og styring af kommunens biler i én enhed. Formålet er at optimere og effektivisere indkøb, vedligehold og drift – og sikre, at antallet af biler løbende tilpasses på et datadrevet grundlag.

Samtidig har vi påbegyndt implementeringen af aftalen mellem regeringen og KL om, at alle kommunale bilflåder skal være emissionsfri senest i 2030. Det betyder, at kommunens ca. 270 biler gradvist skal udskiftes til elbiler. Som flådemanager bliver du nøgleperson i denne grønne omstilling og i at opbygge de strukturer, der understøtter skiftet til 0-emissionsdrift.

Dine opgaver

Som flådemanager får du ansvaret for at konsolidere og udvikle kommunens flådestyring. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • sikre samarbejdsorganisationen omkring bilerne
  • varetage økonomien for den samlede bilflåde
  • deltage i udbud og indhentning af tilbud på biler, serviceydelser, reparationer m.v.
  • overvåge bilflåden via flådestyringssystemet og udarbejde rapporter
  • sikre rettidig service, syn og dækskift på bilerne
  • være i løbende dialog med brugere af bilerne samt eksterne leverandører
  • håndtere skadesindberetninger og vurdere skader
  • implementere fleet optimizer (nyt it-system til optimering af bilflåden)
  • implementere Kalundborg Kommunes strategi for omstilling til 0-emissionsdrift
  • udvikle flådestyringen løbende – med fokus på effektivitet og reduktion af omkostninger

Du bliver ikke alene om opgaven. Du får tæt samarbejde med en teknisk servicemedarbejder, udbudskonsulenter og sekretariatsmedarbejdere, som bidrager til både drift og udvikling.

Din profil

Vi leder efter en kollega, der:

  • har indgående kendskab til biler og branchen, samt interesse for den teknologiske udvikling
  • har indsigt i økonomi og logistik knyttet til flådestyring
  • har flair for både projektledelse og administration
  • kan analysere data og omsætte dem til praksis
  • går naturligt i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere for at finde de bedste løsninger
  • trives i et miljø med mange parallelle opgaver, hvor du arbejder struktureret og med blik for både detaljer og helhed
  • har forståelse for de særlige krav, der gælder for offentlig administration og indkøb (kommunal erfaring er en fordel, men ikke et krav)

Hos os indkøber vi biler ud fra princippet need-to og ikke nice-to. Pris, sikkerhed, arbejdsmiljø, kvalitet og konkrete kørselsbehov vægter derfor tungt i beslutningerne.

Om Teamet

Stillingen er placeret i Team Jura, Udbud og Forhandling i organisationsstaben, hvor vi, ud over flådestyring, understøtter den samlede organisation på tværs af juridiske områder, udbud, indkøb og forhandling. Teamet består af 15 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse efter nærmere aftale, forventeligt 1. november 2025.

Hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores nuværende flådemanager Jonas Anderberg på 20 59 20 45 eller leder af Jura, Udbud og Forhandling Martin Damm på tlf. 23 74 50 78.

Ansøgning

Ansøgning, CV, samt andre relevante dokumenter fremsendes via ansøgningslinket i dette stillingsopslag senest mandag den 22. september 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. og 25. september 2025.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Søg jobbet hos Kalundborg Kommune

Send ansøgning
Kontor 5 Istock 2025
Kalundborg Kommune
Arbejdsgiver
Kalundborg Kommune
Holbækvej 141B
4400, Kalundborg
Telefon: 5953 4400
Kontaktperson
Leder af Jura, Udbud og Forhandling Martin Damm
Flådemanager Jonas Anderberg
Annonce ID: 22695
Indrykket: 15. september 2025
Del jobopslag
Nyt Kontor 1 Istock 2025
Indrykket 15. september 2025
Flådemanager / Fleetmanager til Kalundborg Kommune

Vi søger en flådemanager, der vil stå i spidsen for udvikling, administration og effektivisering af kommunens bilflåde. Med ca. 270 køretøjer og en målrettet strategi om at blive e…

Kalundborg Kommune
Nyt Andersen Biler Tekniker 2024
Indrykket 15. september 2025
Tekniker søges til Andersen Biler Taastrup

Er du uddannet tekniker og klar på at levere gode kundeoplevelser? Og har du lyst til at være med fra start, når vi den 1. oktober 2025 udvider med Citroën og Peugeot? Vil du være…

Andersen Biler A/S - Taastrup
Nyt Salgsafd. 4 Istock 2025
Indrykket 15. september 2025
Salgskonsulent til Andersen Biler i Ballerup

Har du lysten og begejstringen til at give kunderne hos Andersen Biler de bedste oplevelser både før, under og efter et salg? Tror du også på de vedvarende relationer til selv samm…

Andersen Biler A/S - Ballerup
Nyt Peugeot Tekniker 2024
Indrykket 14. september 2025
Vi søger en TR og en mekaniker til vores Varde-afdeling hos Burgaard Sørensen A/S

Er du en fagligt stærk og samvittighedsfuld mekaniker, som har lyst til at blive en del af et moderne og velfungerende bilhus? Så er det måske dig, vi søger! Om jobbet Vi leder eft…

Burgaard Sørensen A/S - Varde
Nyt Mekaniker 7 Istock 2025
Indrykket 12. september 2025
Automontør til værksted og intern klargøring hos Bjørn Caning Autoservice i Måløv

Vi har dejlig travlt på vores værksted og interne klargøring i Måløv, derfor søger vi netop nu efter en top motiveret og selvstændig Automontør. Vi søger dig som vil hoppe med ombo…

Bjørn Caning Autoservice Måløv
Nyt Reservedele 4 Istock 2025
Indrykket 12. september 2025
Crashpoint Skadecenter søger Eftermarkedselev til vores afdeling i Odense

Er du nysgerrig på bilbranchen, brænder du for teknik og kundeservice, og vil du kickstarte din karriere i Danmarks førende skadescenter? Så er det måske dig, vi leder efter. Om st…

Crashpoint Skadecenter Odense