Ford og Hyundai salgsassistent til Brdr. Hosbond i Aalborg
Brdr. Hosbond er eneforhandler af Ford og Hyundai i Nordjylland, og vi har brug for en ekstra fuldtids salgsassistent til vores afdeling i Aalborg.
Om jobbet
Som salgsassistent i et af de største bilhuse i Aalborg bliver du en central medarbejder i salgsafdelingen – både for Ford og Hyundai. Du skal ikke sælge biler, men du får en vigtig nøglerolle i at få hele salgsprocessen og kundeoplevelsen til at hænge sammen. Du kommer således til at arbejde tæt sammen med vores sælgere, klargøringsafdeling og værksted – og du bliver et kendt ansigt i huset, for både kunder, kolleger og samarbejdspartnere.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- Koordinering af billeverancer i samarbejde med værksted og klargøring.
- Oprettelse og opdatering af bilannoncer på digitale platforme.
- Klargøring af salgsmateriale og kundemapper.
- Kundekontakt – både i showroom og telefonisk. Weekendarbejde må påregnes.
- Deltagelse i eksterne salgsevents – eksempelvis i storcentre mv.
- Administrative ad hoc opgaver, der får afdelingen til at køre effektivt.
- Sende kunder ud på prøveture i vores nye og brugte biler.
- Modtagelse og oprettelse af nye biler til showroom og lager.
- Udlevering af nye og brugte biler til kunder, og support opfølgning på disse.
Vi forestiller os at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling – gerne i bilbranchen, men det er ikke et krav.
- Er struktureret, detaljeorienteret og trives med masser af bolde i luften.
- Er serviceminded, engageret og imødekommende overfor både kunder og kolleger.
- Har en generelt positiv tilgang til hverdagen, og er pligtopfyldende overfor dine opgaver.
- Har kørekort B.
Skal du med på rejsen?
Hvis dine kvalifikationer matcher stillingen, og du har lyst til at komme med på en spændende rejse, i en dynamisk bilvirksomhed med en markant position i Nordjylland, så send os din ansøgning snarest muligt. Som eneforhandler af to velkendte og populære bilmærker – med spændende nye modeller på vej - byder vi på gode fremtidsperspektiver og rigtigt gode udviklingsmuligheder i flere bilhuse.
Hvis du er den rigtige kandidat, så tilbyder vi en fuldtidsstilling med en konkurrencedygtig lønpakke og gode ansættelsesvilkår, med start så hurtigt som muligt - men senest 1. november 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som bedes fremsendt til driftsdirektør Mikkel Hosbond senest 30. september, på mhr@hosbond.dk
Send gerne ansøgningen tidligere – hvis den rigtige kandidat dukker op, så er vi klar til at ansætte straks.
Kontakt evt. Mikkel Hosbond direkte på telefon 22 73 51 73, hvis du har spørgsmål eller andet.
Vi glæder os til at høre fra dig
Om Brdr. Hosbond
Brdr. Hosbond er en af Nordjyllands største bilforhandlere, med afdelinger i Aalborg, Hjørring og Brønderslev. Vi er eneforhandler af Ford og Hyundai i Nordjylland, og sælger årligt flere end 2.500 nye og brugte biler, og har flere end 10.000 biler gennem vores værksteder og skadecentre. Ud over salg af biler og værkstedsydelser, er vi en af landsdelens største forhandlere af dæk, og sælger flere end 20.000 dæk hvert år. Vi har dedikerede Ford PRO Erhvervscentre i Aalborg og Hjørring, og har 9 gange modtaget Ford Motor Companys Presidents Award, på baggrund af tilfredshedsundersøgelser blandt vores kunder. I Hjørring er vi også aut. værksted for Mazda.