Nellemann KIA Facade 2026

Forhandlerkonsulent til Nellemann Automotive Distribution i Fredericia

Salg og målopfyldelse, lokal branding, implementering af koncepter, sparring og oplæring, motivation og energi, messer og masser af besøg i moderne bilhuse.

Får de ansvarsområder og opgaver dig lyst til at sætte navigationen til nye højder og trykke speederen i bund, så er du måske vores nye forhandlerkonsulent.

Dit nummer er markeret som favorit hos vores forhandlere

Som forhandlerkonsulent er du den foretrukne kontaktperson, når vores forhandlere har brug for hjælp eller idérig og motiverende sparring. Du fungerer som et tæt og tilgængeligt bindeled mellem os, som importør, og forhandlere overalt i landet.

Du bliver en del af et stærkt internt team i Nellemann Automotive Distribution, hvor vi importerer Kia, MG og Isuzu og brænder for at holde vores kunder godt kørende. Du vil opleve et effektivt og professionelt arbejdsfællesskab med faglig sparring og arbejdsglæde kolleger imellem.

Udadvendt rolle, som spiller alle vores forhandlere gode og sikrer gode resultater

Din hverdag bliver udadvendt og har fokus på at sikre, at vores forhandlere kan lykkes. Du:

  • Får et selvstændigt og alsidigt ansvar for at, udvikle og følge op på forhandlere over hele landet – fra første præsentation til løbende sparring
  • Bliver den imødekommende og dynamiske kontaktperson, der sikrer, at forhandlerne føler sig trygge og motiverede i deres udvikling og drift, og at de får al nødvendig viden om vores mærker, produkter, systemer og processer
  • Afholder workshops, introduktionsforløb og opfølgningsmøder ude hos forhandlerne, så de er klædt på til at levere sublime kundeoplevelser og solide resultater
  • Følger aktivt op på nøgletal, salgsaktiviteter og kundetilfredshed – og bruger din indsigt til at spotte udviklingsmuligheder eller områder, der kan løftes og styrkes
  • Arbejder tæt sammen med både salg, service, marketing og produktteams for at sikre, at forhandlerne kender til de nyeste kampagner, tiltag, modeller m.m.
  • Fungerer som sparringspartner for forhandlerne og hjælper dem med alt fra praktiske spørgsmål til strategisk udvikling og videndeler best practice.

Du er en udadvendt, motiverende og dynamisk profil

Du trives i en selvstændig rolle, hvor du har fokus på uddannelse, udvikling og resultatskabelse. Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med stillingens kerneområder - måske som forhandler, konsulent, salgstræner eller i en lignende rolle, hvor du har arbejdet med netværk, relationer og udvikling
  • Har erfaring fra bilbranchen – ikke et krav, men et absolut plus
  • Er udadvendt, positiv og proaktiv, det vil sige, at du skaber tillid, energi og engagement i mødet med kolleger og samarbejdspartnere
    Har evnen til at motivere andre og trives med at dele ud af din viden – både én-til-én og på større workshops
  • Kan holde mange bolde i luften og har et naturligt overblik, der gør dig i stand til at strukturere din egen hverdag effektivt og prioritere indsatser og sætte fokus på det, der er vigtigt dag for dag
  • Er selvstændig, trives med eget ansvar og egen forhandlerportefølje, men samtidig er samarbejdsorienteret og værdsætter dialog på tværs af teams
  • Er klar til at besøge forhandlere i hele landet og holder af friheden ved at være på farten.

En del af Nellemann

Hos Nellemann Automotive Distribution bliver du en del af Nellemann Gruppen, som er en dynamisk og ambitiøs organisation med en stærk kultur og over 125 års erfaring i bilbranchen. Vi tilbyder:

  • En central rolle, hvor din indsats har direkte betydning for vores forhandleres succes og kundernes oplevelse med Kia og MG
  • Stor frihed og mulighed for at præge strategien i en branche i transformation og et marked i rivende udvikling
  • Stærke brands med god markedsposition
  • Et engageret team og et arbejdsmiljø præget af engagement og loyalitet.

Vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du finder stillingen interessant, glæder vi os meget til at høre fra dig. Ansøgningerne behandles løbende og vi holder løbende samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte salgsdirektør Thomas Lund på telefon 81 880 280.

OBS

Stillingen som Forhandlerkonsulent:

  • Er på fuld tid
  • Kræver gyldigt kørekort B
  • Indbefatter cirka 10-15 rejsedage til udland om året
  • Har hele Danmark som dækningsområde (landsdækkende forhandlernet, eksterne samarbejdspartnere, messer osv.)
  • Har base på vores kontor i Fredericia.
Nellemann er en af de førende aktører på det danske bilmarked

I mere end 125 år har Nellemann været førende på det danske bilmarked, og vi beskæftiger i dag ca. 325 dedikerede medarbejdere. Vores aktiviteter kredser om biler, som vi både importerer, sælger, servicerer og leaser. Hertil kommer import og salg af professionelle maskiner til park, vej, landbrug m.m.

Nellemann har stærke, forankrede værdier

For Nellemann er troværdighed og kvalitet selve grundstenene i forretningen. Vi ønsker en tillidsfuld og ærlig relation til både kunder og samarbejdspartnere, som kan stole på at Nellemann altid leverer den bedst mulige løsning. Derfor tager vi også altid udgangspunkt i vores kunders og samarbejdspartneres individuelle behov og ønsker, og finder en løsning, der passer netop til det.

Nellemann er kendt for at være en dynamisk virksomhed, og den kultur vil vi gerne værne om. For os er proaktivitet helt essentielt, fordi vi vil være med til at skabe nye muligheder og være på forkant med udviklingen. Samtidig har vi skabt en organisation, der er så agil, at vi hurtigt kan navigere efter skiftende markedstendenser og –udvikling.

Vores forretning er drevet af både købmandskab og passion, og det betyder blandt andet at vi gennem årene har opbygget en stærk lokal viden, både om branchen, de forskellige spillere og om kunderne.

Vi bruger vores lokale forankring og viden som et aktiv, når vi hjælper globale spillere med at bygge brands og skabe en unik kundeoplevelse på det skandinaviske marked. Vi nærer dyb respekt for de brands, vi arbejder med og vi har altid dedikerede teams, der fokuserer på at styrke hvert enkelt brand.

Læs mere om Nellemann her Nellemann Group - Vi skaber stærke brands og kundeoplevelser

Søg jobbet hos Nellemann Automotive Distribution A/S

Send ansøgning
Nellemann Salgsafdeling Valby
nellemann.jpg
Arbejdsgiver
Nellemann Automotive Distribution A/S
Baronessens Kvarter 5
7000, Fredericia
Kontaktperson
Salgsdirektør Thomas Lund
Annonce ID: 23693
Ansøgningsfrist: 01. marts 2026
Indrykket: 19. januar 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Kontor 5 Istock 2025
Indrykket 14. januar 2026
Filialchef til Bjarne Nielsens to bilhuse i Esbjerg

Kan du skabe resultater og nå salgsmål? Er du klar til at tage ansvaret for to bilhuse med ca. 50 medarbejdere i tæt samarbejde med den nuværende ledergruppe? Så er det måske dig,…

Bjarne Nielsen A/S - Esbjerg
Super Dæk Service Kunderådgiver 2 2026
Indrykket 14. januar 2026
Afdelingsleder til Super Dæk Service og Bosch Car Service i Glostrup

Vil du være en del af Danmarks og ”Branchens bedste” dæk- og værkstedskæde? Er du en dygtig leder og forretningsfører? Så er du måske vores nye leder af Super Dæk Service i Glostru…

Super Dæk Service - Glostrup
Super Dæk Service BOSCH Mekaniker 2 2025
Indrykket 03. december 2025
Afdelingsleder til Super Dæk Service og Bosch Car Service Esbjerg, Kjersing

Vil du være en del af Danmarks og ”Branchens bedste” dæk- og værkstedskæde? Er du en dygtig leder og forretningsfører? Så er du måske vores nye leder af Super Dæk Service og Bosch…

Super Dæk Service - Esbjerg, Kjersing