Ejner Hessel Salg 2 Xpeng 2025

Garantibehandler til XPENG hos Ejner Hessel i Albertslund

Vi søger en garantibehandler i Albertslund til en nyoprettet nøglestilling med fokus på XPENG – et af vores nyeste og mest fremadstormende bilmærker i Danmark. Er du klar til at blive specialist på fremtidens elbilsteknologi og spille en central rolle i vores organisation?

Du får din daglige gang på vores afdeling i Albertslund, som er én af vores fire Hessel-afdelinger med XPENG. Her bliver du en del af et miljø tæt på forretningen, samtidig med at du arbejder på tværs af organisationen på koncernniveau. Som garantibehandler bliver du nemlig en vigtig vidensperson i huset, når det gælder XPENG. Du vil få en central rolle i opbygningen og udviklingen af vores garantiarbejde på mærket.

Vi tilbyder et administrativt og udfordrende job i et uformelt og teamorienteret miljø i en stor koncern med 1.950 medarbejdere fordelt på 35 landsdækkende afdelinger, hvor vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste løsninger.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Håndtering og fakturering af garantisager med fokus på XPENG
  • Revisionssikring af arbejdsordrer
  • Sikring og videreudvikling af garanti-processer relateret til XPENG
  • Bidrage til intern vidensdeling omkring XPENG og garantiarbejde

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra autobranchen – fx som mekaniker, reservedelsekspedient eller lignende
  • Har erfaring med garantiarbejde og de tilhørende procedurer
  • Har interesse for elbiler, ny teknologi og digitale løsninger
  • Arbejder struktureret og trives med administrative opgaver
  • Er stærk kommunikativt på både dansk og engelsk skriftligt og mundtligt
  • Har gode IT-kompetencer og er komfortabel med tal og systemer
  • Er en teamplayer med godt humør og gåpåmod
  • Trives i en rolle, hvor du får ansvar og mulighed for at præge udviklingen

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en central del af opbygningen af vores XPENG-setup og arbejde med den nyeste teknologi inden for elbiler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Koncernen er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Virksomheden tilbyder både personbiler, varebiler, lastbiler og busser og dækker dermed hele transportområdet fra privat mobilitet til tung erhvervstransport.

Ejner Hessel fungerer desuden som importør af både lastbiler og busser. Derudover har koncernen sit eget samlede leasingselskab, Hessel Solutions, som tilbyder fleksible leasing- og finansieringsløsninger til både private og erhverv.

Ejner Hessel blev etableret i 1968 og har gennem årene ekspanderet og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,5 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Albertslund

Send ansøgning
Ejner Hessel Salg Xpeng 2025
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Albertslund
Roskildevej 20
2620, Albertslund
Telefon: 73 12 58 00
Kontaktperson
Eftermarkedschef Renault, XPENG og Ford Claus Fisker
Annonce ID: 24302
Indrykket: 09. april 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

KIA 5 Biler 2026
Indrykket 05. maj 2026
Garanti- og reklamationsspecialist søges til Nellemann Automotive Distribution i Fredericia

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknik, kundeservice og forretning – og være med til at sikre høj kvalitet i vores garanti- og reklamationsprocesser?Hos Nellemann Automotive Di…

Nellemann Automotive Distribution A/S
Ejner Hessel Salg Xpeng 2025
Indrykket 24. april 2026
Garantibehandler søges til XPENG hos Ejner Hessel Aarhus

Vi søger en garantibehandler i Aarhus til en nyoprettet nøglestilling med fokus på XPENG – et af vores nyeste og mest fremadstormende bilmærker i Danmark. Er du klar til at blive s…

Ejner Hessel A/S - Århus