Ejner Hessel Karina Reservedele 2024

Handelselev med speciale i reservedele og logistik søges til Ejner Hessel i Viborg

Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos Ejner Hessel får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedition – vigtige kerneområder, der binder hele vores forretning sammen.

Som handelselev kommer du i løbet af det toårige elevforløb til at specialisere dig i nogle af de mest efterspurgte kompetencer i bilbranchen og skabe fundamentet for en spændende karriere med gode fremtidsmuligheder.

Om stillingen

I rollen som handelselev hos Ejner Hessel i Viborg bliver du en del af et engageret team og en flad organisation, hvor dine ideer tæller fra dag ét. Du vil blive grundigt oplært i arbejdet med reservedele, herunder ordre- og lagerstyring, logistik, indkøb og kundeservice. Du får hurtigt dit eget ansvar og bliver dygtig til at hjælpe både kolleger og kunder. Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt - dette aftales nærmere ved en evt. jobsamtale.

Dine arbejdsopgaver bliver primært:

  • Varemodtagelse, udpakning og pluk af reservedele.
  • Indkøb og disponering af reservedele til lager.
  • Opfølgning og eskalation af restordrer.
  • Generel lagerstyring og -optimering.
  • Forberedelse af kommende bookninger.
  • Ekspedition af mekanikere på eget værksted.
  • Ekspedition af eksterne kunder i butikken samt pr. telefon.
  • Salg og tilbudsgivning på dæk, tilbehør, mm. til salgsafdeling.
  • Samarbejde og ekspedition med øvrige Ejner Hessel afdelinger.

Din udvikling

Uddannelsesforløbet hos Ejner Hessel varer to år, og du vil blive godt oplært i Mercedes-Benz og Renault sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark. Når du afslutter din uddannelse, vil du stå solidt rustet til en karriere i bilbranchen med eftertragtede kompetencer inden for indkøb, lager, logistik og med specialviden inden for tilbehør og reservedele. Vi sætter en stor ære i at uddanne egne fremtidige medarbejdere, hvorfor din kommende karriere inden for branchen, faget og ved en af Danmarks bedste og største aktører starter her.

Hvem er du?

Vi søger dig, der enten har en ungdomsuddannelse som STX, HHX, HTX eller EUD/EUX Business – eller en anden relevant baggrund med erfaring fra detailhandel. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX, EUD/EUX Business, så skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Du er som person struktureret, god til at skabe overblik og brænder for at levere god service i et travlt miljø. Du trives med at tage ansvar og bidrager med god energi og gåpåmod - ligesom dine nye kolleger!

Vi tilbyder dig:

  • En spændende studietur til Tyskland sammen med dine medstuderende fra Ejner Hessel.
  • Faglige skoleophold på Business College Syd, hvor der prioriteres fællesskab, relationer og godt studiemiljø.
  • Grundig oplæring og faglighed i vores mærker.
  • En flad organisationsstruktur med kort vej til beslutninger og ansvar.
  • En humoristisk og uformel arbejdsplads, hvor vi glæder os til at få dig med på holdet!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:

Det første år: 16.905,00 kr.
Det andet år: 18.275,00 kr.

NB. Der ydes desuden et tillæg på 1.240,00 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år og godkendt til at modtage voksenlærlingetilskud gennem det lokale jobcenter. Her vil satsen være lidt højere.

Kontakt vores reservedelschef Niels Erik B. Christensen på tlf. 7211 6770, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Viborg

Send ansøgning
Ejner Hessel Reservedele Line 2024
Handelselev med speciale i reservedele og logistik søges til Ejner Hessel i Viborg video
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Viborg
Ålandsvej 5
8800, Viborg
Telefon: 72 11 67 00
Kontaktperson
Reservedelschef Niels Erik B. Christensen
Annonce ID: 24041
Indrykket: 03. marts 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bjarne Nielsen Kvindelig Salgsrådgiver 2024
Indrykket 03. marts 2026
Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse hos Bjarne Nielsen i Birkerød?

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold hos Bjarne Nielsen i Birkerød I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team…

Bjarne Nielsen A/S - Birkerød
Semler Fleet Logistics Tablet 2024
Indrykket 25. februar 2026
Reservedelsrådgiverelev til Semler Mobility i Glostrup

Drømmer du om at få en elevplads, hvor du både skal arbejde med teknik, logistik samt administrative opgaver i et moderne bilhus? – Så er denne læreplads lige noget for dig! Du kan…

Semler Mobility Glostrup
Bjarne Nielsen Div
Indrykket 25. februar 2026
Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse hos Bjarne Nielsen i Hillerød?

Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold. I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at sælge bi…

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød
Nellemann Valby Elev Reservedele
Indrykket 20. februar 2026
Eftermarkedselev søges til Nellemann i Valby

Er du nysgerrig og videbegærlig? Er du frisk på spændende arbejdsopgaver? Vil du være en del af et stærkt team af dygtige ildsjæle? Vil du kickstarte en karriere i bilbranchen – så…

Nellemann A/S - Valby
Pladesmed 2 Istock 2026
Indrykket 20. februar 2026
Vi søger en Karrosseriteknikerlærling til Crashpoint i Vejle

Hos Crashpoint tror vi på, at det betaler sig at uddanne nye karrosseriteknikere. Vi investerer i vores lærlinge, fordi vi ved, at faglig stolthed, kvalitet og grundig oplæring ska…

Crashpoint Skadecenter Vejle
Audi Servicerådgiver 2 pers 2026
Indrykket 19. februar 2026
Servicerådgiverelev søges til Audi Fredericia - En del af Semler Mobility

Har du en passion for biler og en drøm om at arbejde med kundekontakt og service i bilbranchen? Vi tilbyder en elevplads i Danmarks største bilkoncern med dedikerede kolleger og go…

Audi Fredericia - En del af Semler Mobility