Ejner Hessel Reservedele Line 2024

Handelselev med speciale i reservedele og logistik søges til vores afdeling i Aars

Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos Ejner Hessel får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedition – vigtige kerneområder, der binder hele vores forretning sammen.

Som handelselev kommer du i løbet af det toårige elevforløb til at specialisere dig i nogle af de mest efterspurgte kompetencer i bilbranchen og skabe fundamentet for en spændende karriere med gode fremtidsmuligheder.

Om stillingen

I rollen som handelselev hos Ejner Hessel i Aars bliver du en del af et engageret team og en flad organisation, hvor dine ideer tæller fra dag ét. Du vil blive grundigt oplært i arbejdet med reservedele, herunder ordre- og lagerstyring, logistik, indkøb og kundeservice. Du får hurtigt dit eget ansvar og bliver dygtig til at hjælpe både kolleger og kunder. Ansættelsesstart vil være august eller september måned - dette aftale nærmere ved en evt. samtale.

Dine arbejdsopgaver

  • Varemodtagelse, udpakning og pluk af reservedele.
  • Indkøb og disponering af reservedele til lager.
  • Opfølgning og eskalation af restordrer.
  • Generel lagerstyring og -optimering.
  • Forberedelse af kommende bookninger.
  • Ekspedition af mekanikere på eget værksted.
  • Ekspedition af eksterne kunder i butikken samt pr. telefon.
  • Salg og tilbudsgivning på dæk, tilbehør, mm. til salgsafdeling.
  • Samarbejde og ekspedition med øvrige Ejner Hessel afdelinger.

Din udvikling

Uddannelsesforløbet hos Ejner Hessel varer to år, og du vil blive oplært i Mercedes-Benz, Renault og Dacia sideløbende med, at du gennemfører uddannelsen til handelsassistent (AUTO) ved Business College Syd i Mommark. Når du afslutter din uddannelse, vil du stå solidt rustet til en karriere i bilbranchen med eftertragtede kompetencer inden for indkøb, lager, logistik og med specialviden inden for tilbehør og reservedele. Vi sætter en stor ære i at uddanne egne fremtidige medarbejdere, hvorfor din kommende karriere inden for branchen, faget og ved en af Danmarks bedste og største aktører starter her.

Hvem er du?

Vi søger dig, der enten har en ungdomsuddannelse som STX, HHX, HTX eller EUD/EUX Business – eller en anden relevant baggrund med erfaring fra detailhandel. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX, EUD/EUX Business, så skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Du er som person struktureret, god til at skabe overblik og brænder for at levere god service i et travlt miljø. Du trives med at tage ansvar og bidrager med god energi og gåpåmod - ligesom dine nye kolleger!

Vi tilbyder

  • En spændende studietur til Tyskland sammen med dine medstuderende fra Ejner Hessel.
  • Faglige skoleophold på Business College Syd, hvor der prioriteres fællesskab, relationer og godt studiemiljø.
  • En flad organisationsstruktur med kort vej til beslutninger og ansvar.
  • En humoristisk og uformel arbejdsplads, hvor vi glæder os til at få dig med på holdet!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:

Det første år: 15.705 kr.
Det andet år: 16.980 kr.

Der ydes et tillæg på 1.120 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år og godkendt til at modtage voksenlærlingetilskud gennem det lokale jobcenter. Her vil satsen være 21.828 kr. pr. måned.

Kontakt lagerchef i Aars Bent Sørensen på tlf. 2550 2251, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Aars
Tolstrup Byvej 1
9600, Aars
Telefon: 72 11 68 00
Kontaktperson
Lagerchef Bent Sørensen
Annonce ID: 21779
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ejner Hessel Værksted MB 2024
Indrykket 27. juni 2025
Mekanikerlærling søges til vores Mercedes-Benz og Renault personvognsværksted i Hjørring

Vi søger en dygtig mekanikerlærling til personvognsværksted i Hjørring, der er autoriseret værksted for Mercedes-Benz og Renault personbiler. Hvert år uddanner vi mange unge mennes…

Ejner Hessel A/S - Hjørring
Autohuset Vestergaard Salgafdeling 2025
Indrykket 26. juni 2025
Salgstrainee søges til bilbranchen hos Autohuset Vestergaard i Svendborg

Har du en drøm om at sælge biler, så har du nu muligheden for at lære det. Hos Autohuset Vestergaard får du friheden til realisere dine ambitioner samt udvikle dig både fagligt og…

Autohuset Vestergaard A/S - Svendborg
Autohuset Vestergaard Eftermarked Dame 2025
Indrykket 26. juni 2025
Eftermarkedselev til Autohuset Vestergaard i Odense SV

Kan du se dig selv arbejde som bindeled mellem vores gode kunder og vores dygtige værksted? Kan du lide at yde den bedste service, har gode samarbejdsevner og drømmer om at arbejde…

Autohuset Vestergaard A/S - Odense SV
Autohuset Vestergaard Salg, Kontor, Eftermarked 2025
Indrykket 26. juni 2025
Eftermarkedselev til Autohuset Vestergaard i Odense S

Kan du se dig selv arbejde som bindeled mellem vores gode kunder og vores dygtige værksted? Kan du lide at yde den bedste service, har gode samarbejdsevner og drømmer om at arbejde…

Autohuset Vestergaard A/S - Odense S
Peugeot E 5008 Allure 2024 Grå
Indrykket 24. juni 2025
Salgstrainee søges til C. A. Larsen Automobiler Peugeot og Hongqi i Aarhus / Viby

Kunne du tænke dig et job som salgstrainee og sætte speed på din karriere? Så har du chancen her! Du gennemgår en professionel 2-årig uddannelse, der kombinerer intensivt eksterne…

C. A. Larsen Automobiler A/S - Aarhus / Viby
Semler Elever 2025
Indrykket 23. juni 2025
Servicerådgiverelev til Semler Mobility i Odense

Har du lyst til at blive en del af en stor bilkoncern med dedikerede kolleger og gode muligheder for at udvikle dig i dit arbejde? Søger du en elevplads med varierende opgaver, et…

Semler Mobility Odense