Ejner Hessel Sælger Renault 2025

Handelselev søges til eftermarkedet hos Ejner Hessel i Vejle

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning i Vejle - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat.

Hos os er der rig mulighed for en unik uddannelse i bilbranchen. Skal du med på Hessel-holdet?

Vi kan tilbyde dig en udfordrende og indflydelsesrig elevplads hos en af Danmarks største bilforhandlere.

Du bliver en del af det lokale Hessel-team i Vejle, der består af 100 flinke og dygtige kolleger, ligesom du selvfølgelig bliver en del af det samlede Hessel-team med over 1.800 medarbejdere fordelt på vores 32 afdelinger rundt om i landet. Hos Ejner Hessel vil du få rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, ligesom du vil opleve et uhøjtideligt, humoristisk arbejdsmiljø og trygge arbejdsforhold i Vejle.

I din elevtid vil du blive oplært i at varetage opgaver tilknyttet værkstedet og indskrivningen. Arbejdsopgaverne indbefatter blandt andet:

  • Kundemodtagelse og indskrivning.
  • Prisberegning og udarbejdelse af tilbud.
  • Fakturering og håndtering af kundeklager.
  • Forefaldende administrative arbejdsopgaver.

Du har formentligt gennemført en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, EUD/EUX Business eller lignende) eventuelt kombineret med et par års erhvervserfaring. Alternativt har du taget en elevuddannelse i detailbranchen og har nu blod på tanden for at prøve kræfter med bilbranchen. Du skal være opmærksom på, at hvis ikke du kommer fra en HHX, EUD Business og EUX Business, så skal du på et fem-ugers grundforløb, inden du kan påbegynde hovedforløbet, hvilket vi naturligvis kan hjælpe dig videre med. Derudover har du stor interesse i handel og service, arbejder struktureret og kan holde orden i sagerne, også når det går stærkt. Desuden er du selvfølgelig initiativrig, energisk og brænder for at skabe resultater - ligesom os!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:
Det første år: 16.335 kr.
Det andet år: 17.660 kr.

Der ydes et tillæg på 1.140 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år. Her vil satsen være 21.828 kr. pr. måned.

Det to-årige uddannelsesforløb består typisk af 94 ugers praktik hos Ejner Hessel og 10 ugers skoleophold, hvor du bor på skolehjemmet hos Business College Syd i Mommark sammen med vores øvrige elever.

Kontakt værkstedschef Brian Jensen på tlf. 2085 0773, hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil vide mere om Ejner Hessel som arbejdsplads.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Vejle
Niels Finsensvej 2
7100, Vejle
Telefon: 72 11 66 00
Kontaktperson
Værkstedschef Brian Jensen
Værkstedschef Brian Jensen
Annonce ID: 22360
Ansøgningsfrist: Udløbet
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Nyt Bjarne Nielsen Salg
Indrykket 01. april 2026
Bliv salgstrainee i Danmarks største bilhus - Bilernes Hus i Silkeborg

Bilernes Hus er Danmarks største bilhus, og vi har over 300 biler i udstillingen, som venter på deres næste ejer. Vil du være med til at finde den næste ejer? Så bliv salgstrainee…

Bilernes Hus A/S - Silkeborg
Semler Elever 2025
Indrykket 31. marts 2026
Reservedelsrådgiverelev søges til Semler Mobility i Ringsted

Er du klar til en elevplads, hvor du får lov til at nørde teknik, arbejde med logistik og få styr på en masse spændende administrative opgaver i et moderne bilhus? Så er det her, d…

Semler Mobility Ringsted
Ejner Hessel Sælger Renault 2025
Indrykket 27. marts 2026
Handelselev med speciale i reservedele og logistik søges til Ejner Hessel i Randers

Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos Ejner Hessel får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedit…

Ejner Hessel A/S - Randers
Carto Servicerådgivertrainee 2026
Indrykket 26. marts 2026
Servicerådgiver-trainee til Carto i Kalundborg

Skab de bedste kundeoplevelser gennem service, koordinering af opgaver og salg til gæster på værkstedet! Vores servicerådgivere er nøglen, der forbinder gæster, værksted og salg. S…

Carto A/S - Kalundborg
Skorstensgaard Computer 2026
Indrykket 25. marts 2026
Eftermarkedselev til Skorstensgaard i Ballerup

Kom ind på et værksted, der har styr på din læring! Du får kun én elevtid. Det tager vi alvorligt. Og derfor sørger vi for, at du får mest muligt ud af den. Vi giver dig lov til at…

Skorstensgaard A/S - Ballerup
Skorstensgaard Computer 2026
Indrykket 25. marts 2026
Eftermarkedselev til Skorstensgaard i Skive

Kom ind på et værksted, der har styr på din læring! Du får kun én elevtid. Det tager vi alvorligt. Og derfor sørger vi for, at du får mest muligt ud af den. Vi giver dig lov til at…

Skorstensgaard A/S - Skive