Ejner Hessel Salg 2025

Handelselev til eftermarked ved Mercedes-Benz hos Ejner Hessel i Aarhus / Tilst

Vi søger en engageret handelselev tilknyttet vores værkstedsindskrivning på Mercedes-Benz i Aarhus / Tilst. Start din karriere som handelselev hos os!

Vi tilbyder:

Opstart er snarest muligt – men vi venter selvfølgelig også på den rette kandidat, hvis du først søger elevplads efter sommerferien.

Du får en spændende og udfordrende elevplads hos Danmarks største bilforhandlere, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Du vil blive en del af et stærkt elev- og lærlingenetværk på 200 unge mennesker, der også er i gang med en læreplads hos Hessel.

I din elevtid vil du blive oplært i at varetage opgaver tilknyttet værkstedet og indskrivningen for Mercedes-Benz personbiler i Aarhus. Arbejdsopgaverne indbefatter blandt andet:

  • Kundemodtagelse og indskrivning.
  • Fakturering, prisberegning og udarbejdelse af tilbud.
  • Forefaldende administrative arbejdsopgaver tilknyttet værkstedsdriften.

Vi søger dig, der:

  • Har gennemført en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, EUD / EUX Business eller lignende) og gerne lidt erhvervserfaring.
  • Er serviceminded og dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
  • Er struktureret, grundig, administrativ stærk og kan holde overblikket, også når det går stærkt.
  • Har interesse for kunderelationer- og service, og brænder for at skabe resultater - ligesom os!

Vores elevløn følger Industriens Funktionæroverenskomst og udgør følgende satser pr. måned:

  • Det første år: 16.905 kr.
  • Det andet år: 18.275 kr.

Der ydes et tillæg på 1.140 kr. pr. måned til ovennævnte satser til elever med forudgående HHX-eksamen. Vi tilbyder også en uddannelsesaftale for elever, der er over 25 år og som kan få voksenlærlingetilskud gennem det lokale jobcenter. Her vil satsen være højere.

Det to-årige uddannelsesforløb består typisk af 94 ugers praktik hos Ejner Hessel og 10 ugers skoleophold, hvor du bor på skolehjemmet hos Business College Syd i Mommark sammen med vores øvrige elever. Et skoleophold, der udover en masse læring også byder på sjove aktiviteter og et stærkt fællesskab.

Send gerne dit CV og ansøgning i dag. Vi holder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Koncernen er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Virksomheden tilbyder både personbiler, varebiler, lastbiler og busser og dækker dermed hele transportområdet fra privat mobilitet til tung erhvervstransport.

Ejner Hessel fungerer desuden som importør af både lastbiler og busser. Derudover har koncernen sit eget samlede leasingselskab, Hessel Solutions, som tilbyder fleksible leasing- og finansieringsløsninger til både private og erhverv.

Ejner Hessel blev etableret i 1968 og har gennem årene ekspanderet og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 2.000 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,5 mia. kr.

Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Århus

Send ansøgning
Ejner Hessel Charlotte Og Magnus I Showroom
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Århus
Agerøvej 49
8381, Tilst
Telefon: 72 11 50 00
Kontaktperson
Værkstedchef Mercedes-Benz personbiler Jesper Damgaard
Værkstedchef Mercedes-Benz personbiler Jesper Damgaard
Annonce ID: 24487
Indrykket: 04. maj 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Autohuset Vestergaard Elever 2 2025
Indrykket 22. maj 2026
Reservedelselev søges til en spændende uddannelse hos Autohuset Vestergaard i Nærum

Trives du i rollen som bindeled mellem salg, værksted og lager? Motiveres du af at give god service til kunder, kolleger og leverandører? Hvis du også er god til at holde styr på f…

Autohuset Vestergaard A/S - Nærum
Nyt Terminalen Værkfører 2025
Indrykket 22. maj 2026
Eftermarkedselev søges til Terminalen Aarhus

Har du interesse for biler og trives du i en hverdag med fart over feltet og godt humør? Vil du kickstarte din karriere i autobranchen og lære af de bedste? Så er der her en spænde…

Terminalen Aarhus
Nyt Ejner Hessel Mekaniker Pladesmed
Indrykket 21. maj 2026
Handelselev til vores eftermarked med lastbiler hos Ejner Hessel i Aalborg

Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores indskrivning på lastbiler i Aalborg - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat…

Ejner Hessel A/S - Aalborg
Nyt Ejner Hessel Salg Xpeng 2025
Indrykket 21. maj 2026
Handelselev til vores eftermarked hos Ejner Hessel i Slagelse

Vil du starte din karriere hos Danmarks største bilforhandler og blive en del af et stærkt fællesskab med masser af udviklingsmuligheder? Vi søger en engageret handelselev til vore…

Ejner Hessel A/S - Slagelse
Skorstensgaard Computer 2026
Indrykket 18. maj 2026
Eftermarkedselev til Skorstensgaard i Herning

Eftermarkedselev - kom ind på et værksted, der har styr på din læring. Du får kun én elevtid. Det tager vi alvorligt. Og derfor sørger vi for, at du får mest muligt ud af den. Vi g…

Skorstensgaard A/S - Herning
C. A. Larsen Sælger 1 2026
Indrykket 18. maj 2026
Salgselev søges til C. A. Larsen Automobiler A/S i Ringe

Til vores afdeling i Ringe søger vi en salgselev med opstart efter aftale. Vi søger gerne en profil, som allerede har erfaring med salg og kundekontakt – gerne fra bilbranchen, det…

C. A. Larsen Automobiler A/S - Ringe