Bayern Autogroup Pladesmed

HV Tekniker søges til Bayern AutoGroup Kolding

Vil du være en del af en energisk virksomhed i vækst, hvor du kan udvikle dig i et ambitiøst arbejdsmiljø omgivet af dygtige kolleger. Så er det måske dig, vi mangler som HV Tekniker til Bayern AutoGroup i Kolding!

Høje ambitioner og mange muligheder

Du bliver en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde i et professionelt og moderne bilhus, hvor vi samarbejder om at give vores kunder en service, der matcher brandets høje kvalitet.

Hos Bayern AutoGroup i Kolding får du en nøglerolle i arbejdet med fremtidens mobilitet. Som HV Tekniker bliver du specialist i højvoltsystemer på el- og hybridbiler og får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for BMW og MINI.

Vi tilbyder spændende og teknisk udfordrende opgaver, hvor sikkerhed, kvalitet og faglig stolthed er i fokus og hvor du løbende får mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem målrettet uddannelse.

Specialist med stor faglighed og disciplin

Du er uddannet autotekniker eller mekaniker og har erfaring med, eller ambition om at arbejde med højvoltsystemer. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og har en naturlig respekt for de sikkerhedskrav, der følger med HV-arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Er certificeret HV-tekniker eller ønsker at blive det
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde på værkstedet
  • Har lyst til løbende at udvikle dig fagligt

Hos os er sparring og sammenhold en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, altid med kunden i centrum.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af Nic. Christiansen Gruppen, en af Danmarks største bilkoncerner og får cirka 1.600 kolleger på tværs af organisationen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Gode medarbejdervilkår med pension og sundhedsforsikring
  • Flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og specialiseret træning inden for højvolt og ny teknologi
  • En stærk teamkultur, hvor værdierne ordentlighed, ambition, sammenhold og passion er fundamentet for vores hverdag
  • Firmature og sociale arrangementer
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere

Skal du med på holdet?

Lyder det som noget for dig, og kan du se dig selv udvikle dig som HV-specialist i et moderne bilhus med høje ambitioner, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Henrik Jespersen Kyster på tlf. 4214 1194.

Om Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, Ford, BYD, Jaecoo, Omoda, Land Rover, Jaguar, NIO og firefly samt Honda i Finland og Baltikum. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, ERA BILER, May & Olde (pt. 12 BMW-forhandlere i Slesvig-Holsten), Terminalen og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Importer Finance.

Nic. Christiansen Gruppen har mere end 1.600 ansatte, der er fordelt over koncernens aktiviteter i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du en del af Nic. Christiansen Gruppen, der siden 1967 har samlet på stærke brands og dygtige folk. Drevet af ordentlighed, integritet, sammenhold, passion og ambitioner er vi i dag en af Nordens største koncerner i bilbranchen: Vi arbejder hver dag på at gøre gode ting bedre – og på at levere mobilitetsløsninger, der både flytter mennesker og fremtiden med.

Søg jobbet hos Bayern AutoGroup A/S - Kolding

Send ansøgning
Bayern Autogroup Mekaniker 2025
bayern-autogroup-bmw-og-mini-2022.jpg
Arbejdsgiver
Bayern AutoGroup A/S - Kolding
Trianglen 5
6000, Kolding
Telefon: 70 11 22 77
Kontaktperson
Eftermarkedschef Henrik Jespersen Kyster
Annonce ID: 24089
Indrykket: 05. marts 2026
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt STS Biler Personale 1 2026
Indrykket 27. marts 2026
Er du vores nye servicerådgiver til kundemodtagelse og service hos STS Biler i Herning

Bliv en del af Danmarks stærkeste Toyota team! Hos STS Biler i Herning leder vi ikke bare efter en ny medarbejder, vi leder efter den helt rigtige til vores team. Du vil primært ha…

Toyota Herning - STS Biler A/S
Nyt HC Odder Værksted
Indrykket 27. marts 2026
Mekaniker / Tekniker søges til vores Bosch Car Service værksted hos HC Auto i Odder

Vi søger uddannet mekaniker til vores Bosch Car Service værksted Vil du gerne være en del af et stort netværk af Bosch Car Service værksteder og få viden om fremtidens teknologi? B…

HC Auto Odder A/S
Nyt Semler Volkswagen Mekaniker / Pladesmed Tablet 2024
Indrykket 26. marts 2026
Tekniker søges til Volkswagen Erhvervsbiler i Højbjerg - En del af Semler Mobility

Vi søger en dygtig automekaniker, der kan sit håndværk og har lyst til at skrue på Volkswagen Erhvervsbiler hos os i Højbjerg. Hvem er vi? Vi er et lille, stærkt team på fire tekni…

Semler Mobility Højbjerg
Nyt Audi Service 2024 5
Indrykket 25. marts 2026
Servicerådgiver til Audi Amager - en del af Semler Mobility

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega! Om jobbet Din vigtigste opgave er at sikre gode kun…

Audi Amager - En del af Semler Mobility
Nyt Ejner Hessel Jesper Værkfører 2024
Indrykket 24. marts 2026
Erfaren og dedikeret værkfører søges til Mercedes-Benz og Renault varebiler til Ejner Hessel A/S i Avedøre

Vi søger en erfaren og dedikeret værkfører til Mercedes-Benz og Renault varebiler  Der er tale om en spændende stilling på et velfungerende og travlt varevognsværksted med man…

Ejner Hessel A/S - Avedøre
Nyt Terminalen Sælger Telefon 2024
Indrykket 24. marts 2026
Værkfører til Terminalen i Viby J

Brænder du at skabe overblik, struktur og gode kundeoplevelser og har du lyst til at blive en del af et stærkt værkstedsteam med dygtige og dedikerede kollegaer? Så er det måske di…

Terminalen Viby J