Indkøber & Porteføljemanager søges til Gadeberg Auto i Fredericia
Har du et skarpt blik for de rigtige biler, markedet og den gode handel?
Til Gadeberg Auto & Leasing i Fredericia søger vi en indkøber & porteføljemanager, der får en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomhedens brugtbilsforretning. Du bliver ansvarlig for både det løbende bilindkøb og den professionelle styring af porteføljen – med fokus på at sikre de rigtige biler, til den rigtige pris og med den rigtige omsætningshastighed.
Det er en rolle for dig, der ikke alene kan analysere markedet, men som også trives med at handle på din viden, forhandle direkte med leverandører og gennemføre handlerne.
Få ansvar fra indkøb til omsætning
Dit overordnede ansvar bliver at styrke Gadeberg Autos kompetencer inden for strategisk bilindkøb og porteføljestyring. Du får det samlede overblik over brugtbilsporteføljen og skal sikre en attraktiv balance mellem indkøbspris, salgspris, avance, kapitalbinding og lagerdage.
En væsentlig del af din hverdag bliver det aktive bilindkøb. Du følger auktioner og øvrige indkøbskanaler, vurderer biler, afgiver bud og tager direkte kontakt til eksisterende og nye leverandører. Samtidig får du en vigtig opgave i at udbygge virksomhedens direkte sourcing – særligt i Tyskland og resten af Europa. Rejser i forbindelse med forhandling og køb af biler må derfor forventes.
En veldrevet bilforretnings med korte beslutningsveje
Gadeberg Auto & Leasing er en moderne og veldrevet bilforretning med mere end 20 års erfaring inden for køb, salg og leasing af kvalitetsbiler. Virksomheden har gennem årene haft en solid udvikling og har opbygget et stærkt netværk af leverandører og samarbejdspartnere i både Danmark og udlandet.
Her er der ikke langt fra idé til handling, og den enkelte medarbejder får mulighed for at påvirke både den daglige forretning og virksomhedens videre udvikling.
Du kender bilmarkedet og ved, hvornår du skal slå til
Vi forestiller os, at du allerede har solid erfaring fra autobranchen og eksempelvis arbejder eller tidligere har arbejdet som bilindkøber hos en mærkeforhandler, større brugtbilsforhandler, leasingvirksomhed, bilauktion eller anden professionel bilhandel.
Du har en indgående forståelse for brugtbilsmarkedet og kan hurtigt vurdere, hvilke biler, modeller og varianter der er attraktive. Samtidig har du den nødvendige tekniske forståelse til at vurdere bilens stand, udstyr, kilometer, historik og potentielle klargørings- eller reparationsrisiko.
Erfaring med beregning af registreringsafgift samt køb og salg af biler på det europæiske marked er vigtigt. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau, og kan du også kommunikere på tysk, er det en fordel.
Som person er du analytisk og struktureret, men du bliver ikke siddende foran regnearket. Du er handlekraftig og har lyst til at gennemføre handlerne.
Interesseret?
Kan du se dig selv i denne rolle, bedes du uploade dit CV samt en evt. beskrivelse af din motivation til jobbet ved at klikke på “Send ansøgning” her på siden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Partner hos FRONTPEOPLE Peter Thyssen på telefon 20 93 37 34.
Vi glæder os til at høre fra dig
FRONTPEOPLE – Headhunting & Executive Search, er eksperter i Headhunting og Executive Search, og har med base i Vejle og Brøndby arbejdet med rekruttering over hele landet siden 2007. Vi går altid til opgaven med fuld fortrolighed. Du kan derfor forvente, at dit kandidatur aldrig diskuteres med virksomheden uden din accept.
Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld fortrolighed.
Såfremt at du ser annoncen genindrykket, er der ikke tale om en ny proces, blot at processen endnu ikke er afsluttet. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte den ansvarlige konsulent eller FRONTPEOPLE A/S på tlf. 75 19 19 38.
Hos FRONTPEOPLE A/S arbejder vi med Headhunting og Executive Search, hvilket betyder at vi inkluderer kandidater i processen, som er fundet via egne netværk og databaser. Ønsker du at uploade dit CV til vores database, så klik her.
Har du spørgsmål vedr. vores behandling og indsamling af personoplysninger, kan du læse mere om vores persondatapolitik her.