Bjarne Nielsen Erhvervssælger 2025

Kan du sælge nye og brugte varebiler? Så har vi jobbet til dig som Erhvervskonsulent i vores bilhus i Holstebro

Hos Bjarne Nielsen brænder vi for at gøre en forskel. Vi forsøger at tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Er varebiler noget, du kan sælge? Er du klar på en udfordrende hverdag med mange bolde i luften? Så har vi jobbet til dig! Vi søger nemlig en erhvervskonsulent til vores bilhus i Holstebro.

Vi forhandler nye varebiler fra Ford, som er et af de stærkeste brands på markedet. Ford har været den mest solgte varebil de seneste otte år, og derudover har vi et udvalg af brugte varebiler fra alle mærker.

Som erhvervskonsulent er du ude i ”marken”. Du opdyrker kundeemner gennem canvas, kundemøder og relationer. Har du styr på dine ting, og kan du levere høj kundeservice, vil du opleve, at dit vigtigste salgsværktøj er snakken, der går fra mund-til-mund. Har du succes, vil kunderne således med tiden begynde at opsøge dig fremfor omvendt – det kalder vi relationer, og det er helt essentielt i B2B-salg.

Måske kommer du fra en tilsvarende stilling og har allerede opbygget et netværk - det vil naturligvis være en fordel, men det kan også være, du er ny som erhvervskonsulent, men har gå-på-mod og ønsker at lære.

Dit daglige arbejde omfatter blandt andet:

  • Opsøgende salg af varebiler og serviceydelser til nye såvel som eksisterende kunder i Holstebro og omegn
  • Salg af totalløsninger inden for finansiering, service og opbygninger
  • Løbende ajourføring af kundedatabasen via CRM-system og salgsrapportering
  • Aktiv deltagelse i udstillinger, kurser og salgsfremmende kundeevents

Hvem er du?

Som person er du:

  • Resultatorienteret salgskonsulent med lyst til at rådgive erhvervskunder
  • Selvstartende, har et stort drive og trives i en hverdag med højt tempo
  • Engageret, smilende, udadvendt og imødekommende over for vores kunder og kolleger
  • Erfaren og har arbejdet med B2B-salg og CRM-systemer (vil være en fordel)

Vi tilbyder:

Din succes er vores succes, og det betyder, at du selvfølgelig vil blive klædt godt på til dine opgaver. Du kommer til at få et netværk af erhvervskonsulenter både i bilhuset og fra resten af koncernen, og vi bruger hinanden meget i hverdagen.

Det får du:

  • Muligheden for at arbejde med et af de stærkeste brands indenfor varebiler
  • Gode kollegaer og sociale arrangementer
  • Attraktiv lønpakke med mulighed for firmabil
  • Løbende relevante kurser og uddannelser

Der kan forekomme kundeevents og andre arrangementer udenfor normal arbejdstid.

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Dahl Pedersen, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Stillingen er på 37 timer.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte filialchef Henrik Tholstrup Hansen på telefon 9929 1896 eller mail: heha@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 800 medarbejdere fordelt blandt vores 22 bilhuse i Bjarne Nielsen-kæden, 3 bilhuse i Dahl Pedersen-kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Hyundai, Zeekr, Polestar, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat, Cupra og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bjarne Nielsen A/S - Holstebro

Send ansøgning
Bjarne Nielsen Erhvervssælger 1 2025
Kan du sælge nye og brugte varebiler? Så har vi jobbet til dig som Erhvervskonsulent i vores bilhus i Holstebro video
bjarne-nielsen.jpg
Arbejdsgiver
Bjarne Nielsen A/S - Holstebro
Sletten 3
7500, Holstebro
Telefon: 97 42 62 00
Kontaktperson
Filialchef Henrik Tholstrup Hansen
Annonce ID: 22670
Ansøgningsfrist: 13. oktober 2025
Indrykket: 09. september 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Ayvens Møde 2 2025
Indrykket 09. september 2025
Commercial Consultant til Ayvens Danmark i Brøndby

Hos Ayvens starter fremskridtet med dig. Vores ambitioner om at forme fremtiden for bæredygtig mobilitet er drevet af vores talent. Bliv en del af os, og bliv bedre med hvert skrid…

Ayvens Danmark - Brøndby
Nyt Audi R8 Fabrik 2024
Indrykket 08. september 2025
Salgschef til Audi Aarhus - En del af Semler Mobility

Har du en stærk salgsbaggrund og ledelseserfaring? Vil du være med til at gøre Audi Aarhus en endnu mere synlig og attraktiv spiller på markedet, og løfte salgsafdelingen til next…

Audi Aarhus - En del af Semler Mobility
Audi Sælger 2024
Indrykket 04. september 2025
Weekendhjælper søges til Audi Amager - en del af Semler Mobility

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? Vi søger lige nu en weekendmedhjælper til vores Audi afdeling på Amager med tiltrædelse hurtigst mul…

Audi Amager - En del af Semler Mobility
Salgsafd. 3 Istock 2025
Indrykket 04. september 2025
Erhvervsrådgiver søges til P. Christensen Kolding

Brænder du for det personlige og opsøgende erhvervssalg, og motiveres du af at give kunderne den bedste oplevelse og service, når de køber deres varebil hos os? Så er du måske vore…

P. Christensen - Kolding
Ejner Hessel Serviceaftale 1 2024
Indrykket 01. september 2025
Key Account Manager til ZhongTong busser hos Hessel Bus A/S i Køge

Har du ambitioner om at fortsætte lanceringen af et helt nyt busmærke på det danske marked? Motiveres du af at tage ejerskab, skabe resultater og bygge noget op fra bunden? Så er d…

Ejner Hessel A/S - Køge
Autocentralen VW Bil Med Logo I Farver
Indrykket 28. august 2025
Erfaren og energisk bilsælger søges til Volkswagen i Vejen

Erfaren og branchekendt bilsælger med ambitioner om mere end "blot at sælge biler" søges til vores Volkswagen bilhus i Vejen hurtigst muligt. Huset rummer et mindre sammentømret te…

Autocentralen A/S - Vejen