Bayern Autogroup Pladesmed

Karrosseritekniker søges til Bayern AutoGroup i Aalborg - BMW & MINI

Vi søger en dygtig karrosseritekniker / pladesmed til Bayern AutoGroup i Aalborg

Er du vores nye karrosseritekniker?

Er du en dygtig karrosseritekniker eller mekaniker med et skarpt øje for detaljer og kvalitet? Drømmer du om at arbejde med BMW & MINI og udvikle dig i et ambitiøst bilhus med styr på tingene? Så er det måske dig, vi leder efter!

Dét bliver du en del af

Hos Bayern AutoGroup Aalborg bliver du en del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde, hvor vi gennem den seneste tid har gennemgået en større forandring, så vi nu står skarpt på vores arbejdsgange, processer og standarder, både internt og ud mod forsikringsbranchen. Du kommer til at indgå i et stærkt team med kompetent sparring, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, i et miljø hvor alle deler din passion for biler. Udviklingsmæssigt kan du bl.a. få mulighed for at opnå BMW Body Master Technician-certificeringen, den højeste uddannelse inden for karrosseriteknik.

Som karrosseritekniker / pladesmed vil du primært håndtere skader på BMW & MINI, udføre opretning og reparation af karrosseriskader, og sikre, at alt arbejde er af højeste kvalitet. Samarbejde er nøglen, og du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer for at levere den bedste service til vores kunder.

Hvem er du?

  • Du er uddannet karrosseritekniker / pladesmed eller mekaniker og har erfaring fra en lignende rolle
  • Du brænder for at levere høj kvalitet og god service til kunderne
  • Du er en engageret holdspiller, der værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø
  • Du har sans for detaljer og går aldrig på kompromis med kvaliteten.

Sammen med dig vil vi skabe mere…

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW & MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i forretningen i Aalborg, hvor du vil blive en del af et bilhus med godt internt samarbejde, og hvor dygtige og engagerede kolleger ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup bliver du desuden en del af Nic. Christiansen Gruppen og NCG Skadecenter, som begge er i rivende udvikling, hvor det daglige arbejde kredser rundt om biler og mobilitetsløsninger.

Sammen med dine cirka 1.200 kolleger i Danmark, Tyskland, Finland og Baltikum får du blandt andet adgang til:

  • Gode medarbejdervilkår med pension, sundhedsforsikring, flere årlige udviklingssamtaler og et arbejdsmiljø i topklasse
  • Uddannelse og træning - Vi investerer i vores medarbejderes fremtid med træningsprogrammer og mulighed for efteruddannelse
  • Teamkultur - Vi har en stærk teamånd, hvor samarbejde og kollegial støtte er i fokus og hvor vores værdier ordentlighed, ambition, sammenhold og passion skinner igennem, både i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
  • Firmature og sociale arrangementer - Deltag i vores mange arrangementer, der styrker fællesskabet
  • Attraktive medarbejderrabatter hos koncernens samarbejdspartnere.

Klar til at tage næste skridt?

Er du klar til at blive en del af vores team og udvikle dig i et af Danmarks bedste bilhuse? Så send din ansøgning hurtigst muligt! Vi behandler ansøgninger løbende og afholder samtaler, når de rette kandidater dukker op.

Har du spørgsmål eller vil du gerne mødes uformelt for at høre mere om jobbet? Så er du altid velkommen til at kontakte skadechef Mike Gregersen på 3062 5547 eller mikgre@bag.dk

Om Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar og nu også Omoda & Jaecoo. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om vores kollegaer og hvad du kan blive en del af? Følg os på Instagram - NCG People og LinkedIn

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Bayern Autogroup Aalborg Facade
bayern-autogroup-bmw-og-mini-2022.jpg
Arbejdsgiver
Bayern AutoGroup A/S - Aalborg
Jyllandsgade 26
9000, Aalborg
Telefon: 98 16 55 55
Kontaktperson
Mike Gregersen
Annonce ID: 21339
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

C. A. Larsen Værksted 1 2026
Indrykket 03. februar 2026
Pladesmed / Karrosseritekniker søges til Skadescenter i Viby – C. A. Larsen Automobiler A/S

Til vores Skadescenter i Viby på Rudolfgårdsvej 15 søger vi en pladesmed / karrosseritekniker. Er du erfaren pladesmed – eller nyudlært med lyst til at udvikle dig i et professione…

C. A. Larsen Automobiler A/S - Skadescenter Viby
Ejner Hessel Mekaniker Pladesmed
Indrykket 03. februar 2026
Værkstedschef til vores pladeværksted hos Ejner Hessel i Kastrup

Har du det forkromede overblik over personalet, kunderne og bilerne - er du samtidig udadvendt og trives med stort ansvar og medindflydelse? Så er det måske dig, vi leder efter! Ej…

Ejner Hessel A/S - Kastrup / Amager
Caripo Biler Facade
Indrykket 02. februar 2026
Caripo Biler A/S søger ny kollega (Pladesmed / Karrosseritekniker) til vores Skadescenter i Horsens

Hos Caripo Biler A/S oplever vi øget travlhed på vores Skadescenter og søger lige nu en ny kollega til at indgå i et team på 4 kollegaer. Primære opgaver: Du kommer til at arbejde…

CARIPO BILER A/S
Autohuset Vestergaard Mekaniker 2026
Indrykket 27. januar 2026
Pladesmed / Karrosseritekniker / Mekaniker søges til Autohuset Vestergaard A/S Rødekro

Er du en haj til at fikse biler og har hænderne skruet rigtigt på? Vi søger dig, der elsker at arbejde med skader og ønsker at arbejde i en større koncern! Vi har travlt på vores s…

Autohuset Vestergaard A/S - Rødekro
Bjarne Nielsen Pladesmed 2025
Indrykket 26. januar 2026
Pladesmed / karrosseritekniker søges til Bjarne Nielsen i Slagelse

Er du en dygtig pladesmed eller karrosseritekniker med sans for kvalitet og godt håndværk? Så er det måske dig, vi søger til vores skade- og pladeværksted hos Bjarne Nielsen i Slag…

Bjarne Nielsen A/S - Slagelse
Terminalen Biler 2026
Indrykket 20. januar 2026
Pladesmed til Terminalen i Birkerød

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team med en kultur, hvor sammenhold og anerkendelse skaber medarbejdertilfredshed, der ligger i toppen af branchen? Så er her en spænde…

Terminalen Birkerød