
Karrosseritekniker søges til P. Christensen Skejby / Aarhus N
Har du erfaring med skades- eller automontørarbejde, og ønsker du at blive del af et bilhus med gode arbejdsforhold? - så er du måske vores nye kollega i vores afdeling i Skejby.
Hos P. Christensen udvider vi vores skadesarbejde i Aarhus, hvorfor vi søger en Karosseritekniker til vores nye skadecenter i Skejby. Du vil indgå i et dedikeret team, hvor fagligheden er høj og humøret tilsvarende. Vi stiller de tekniske hjælpemidler til rådighed samt gode arbejdsforhold i et lyst og rummeligt skadecenter, hvor du vil blive klædt bedst muligt på til opgaverne.
Dine opgaver:
- Reparation af skader og opretning på biler
- Undersøge og vurdere omfanget af skader på biler
- Slutkontrol
Vi søger dig, som:
- Har erfaring som pladesmed, automontør eller mekaniker
- Er omhyggelig og har fokus på kvalitet i det udførte arbejde
- Er serviceminded og sætter en ære i god service
- Er engageret og godt humør
Vi er igennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, der udover de professionelle kompetencer, også byder på godt samarbejde, sparring og tæt kollegaskab.
Skal du med på holdet?
Så søg stillingen hurtigst muligt via linket "Send ansøgning" eller ræk ud til Eftermarkedschef Jeppe Bækgaard Pedersen på tlf. 2189 6003 for en nærmere samtale omkring jobbet - og har du en arbejdsmakker, som du gerne vil have med, så hører vi gerne fra jer begge.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 9 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, smart, Opel, Peugeot, Citroën, Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Honda. Tilsammen beskæftiger vi mere end 400 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkelt medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.
Søg jobbet hos P. Christensen - Skejby
Send ansøgning