Bjarne Nielsen Sælger 2024

Kia-ansvarlig søges til Danmarks største bilhus – Bilernes Hus i Silkeborg

Er du udadvendt, serviceminded og kvalitetsbevidst? Har du godt styr på dit købmandsskab? Og kan du sælge biler i midten af Jylland? Så kan du roligt læse videre.

Hos Bilernes Hus i Silkeborg søger vi lige nu en super skarp salgskonsulent, der bliver Kia-ansvarlig. Vi er autoriseret forhandler af nye Kia, som du får ansvaret for, og du kommer til at referere til vores salgschef, Andreas Nørgaard.

Vi tilbyder en stilling i et af de mest moderne og flotte bilhuse i området – måske endda i hele landet. Og vi har store ambitioner for både vores nybilssalg og salget af brugte biler.

Vi har brug for, at du blandt andet er skarp på følgende:

  • Forståelse for tal og købmandsskab
  • At holde fokus i en travl hverdag
  • Rådgivning af kunder i vores bilhus og håndtering af leads
  • Skabe en god kundeoplevelse – vi lever af tilfredse kunder
  • Udarbejdelse af tilbud - både i forbindelse med køb, leasing og finansiering
  • Prissætning af byttebiler

Hvem er du:

Som Kia-ansvarlig skal du have erfaring med at sælge biler, og du skal kunne indfri dit personlige salgsbudget - herunder også salg af serviceaftaler og finansiering - og naturligvis sikre høj kvalitet i alle handler. Men du skal fremfor alt være hurtig til at scanne kundens behov og til at pejle dig ind på, i hvilken retning bildrømmene kører for den enkelte kunde.

Personligt er du smilende, udadvendt og serviceminded. Du sætter en ære i dit arbejde, og du brænder for at levere kundeservice af allerhøjeste karakter. Det er nemlig tilfredse kunder, vi lever af.

Det får du:

Vi tilbyder et godt og professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, løn efter kvalifikationer (fast løn og provision) samt en attraktiv pensionsordning. Du skal være villig til at arbejde, når kunderne er der - det vil også sige weekender. Vi har åbent alle ugens syv dage, så skæve tidspunkter må påregnes.

Hos Bilernes Hus bliver du en del af en stor bilkoncern, Nielsen Car Group, der har brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk og Motorpoint. Der er mange udviklingsmuligheder i koncernen, og vi brænder for at gøre en forskel. Vi skal tænke nyt og udvikle os, så vi i fællesskab kan videreudvikle en af Danmarks mest moderne bilkoncerner.

Vi har en moderne ledelsesform, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den helt rette kandidat.

Sådan søger du stillingen

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Send ansøgning”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte salgschef Andreas Nørgaard på mail: anno@bilerneshus.dk eller tlf. 7210 0633 eller filialchef Thomas Stenstrup på mail: thst@bilerneshus.dk eller på tlf. 8188 8455 (fortrolighed er en selvfølge).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Nielsen Car Group A/S er en af Danmarks største bilkoncerner. Tilsammen er vi mere end 500 medarbejdere fordelt blandt vores 10 bilhuse i Bjarne Nielsen kæden, Bilernes Hus i Silkeborg, leasingfirmaet LEASING DK samt Motorpoint. I Jylland driver vi bilforretninger i Ringkøbing, Herning, Holstebro, Silkeborg og Skive samt to i Esbjerg. På Sjælland er vi til stede i Køge, Birkerød, Hørsholm og Hillerød. Vi er autoriseret forhandler af bilmærkerne Ford, Volvo, Mazda, Renault, Kia, Dacia og Nissan - og vi har derudover autoriseret service af Audi, BMW, Skoda, Seat og Volkswagen.

Vi har mere end 35 års erfaring som forhandler af nye og brugte personbiler og varevogne til private og erhvervslivet. Vi lever af glade kunder, og vi brænder for at gøre en forskel, så vores kunder aldrig er i tvivl om, hvor de skal købe deres næste bil. Samtidig skal Nielsen Car Group altid være det naturlige valg, når det gælder service og reparation. Det betyder også, at vi går "det ekstra skridt" for at yde professionel rådgivning i særklasse, så vi kan sikre den ultimative kundeoplevelse.

Søg jobbet hos Bilernes Hus A/S

Send ansøgning
Bilernes Hus Salgsafdeling
Kia-ansvarlig søges til Danmarks største bilhus – Bilernes Hus i Silkeborg video
bilernes-hus.jpg
Arbejdsgiver
Bilernes Hus A/S
Bredhøjvej 5
8600, Silkeborg
Telefon: 72 100 200
Kontaktperson
Andreas Nørgaard
Thomas Stenstrup
Annonce ID: 20069
Ansøgningsfrist: 30. juli 2024
Indrykket: 18. juni 2024
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Ford Explorer Hero Fabrik 2024
Indrykket 28. juni 2024
Salgsrådgiver til Selandia Automobiler - Ford i Ringsted

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest attraktive bilmærker? Så er du måske vores nye kollega! …

Selandia Automobiler A/S - Ringsted
Porsche 718 Spyder 2024
Indrykket 28. juni 2024
Salgsrådgiver søges til Porsche Center København - En del af Semler Premium

Brænder du for af at skabe langvarige kunderelationer og besidder du en høj grad af motivation for at skabe din egen succes? – Så har du muligheden nu! En af Danmarks mest eksklusi…

Porsche Center København
Via Biler Sælger 2 2024
Indrykket 27. juni 2024
Bilrådgiver søges til Via Biler A/S Brøndby

Ønsker du at være en del af en bilforretning, hvor det gode kollegaskab, købmandskab og kunderne sættes i højsædet? Er du sælger helt ind til benet? Drives du af glæden og lysten t…

Via Biler A/S - Brøndby
Max Due Næstved Facade
Indrykket 25. juni 2024
MAX DUE A/S søger en medarbejder til at styrke vores salgsafdeling i Næstved

Vi har travlt og søger en medarbejder til salgsafdelingen i Næstved. Som vores nye kollega skal du indgå i et team på 4, der deler ansvaret for salg af KIA og brugte biler. Du skal…

MAX DUE A/S - Næstved
MAN 4 Lastbiler 2024 Fabr.
Indrykket 25. juni 2024
Salgskonsulent søges til MAN Nordjylland

Til MAN Nordjylland søger vi en erfaren lastvogns sælger til afdelingerne i Svenstrup & Thisted, som sammen med det øvrige salgsteam skal videreudvikle salgspotentialet i Nordj…

Hoyer Rekruttering
Semler Mobility Volkswagen Rådgiver 2024
Indrykket 24. juni 2024
Salgsrådgiver til Volkswagen København - en del af Semler Mobility

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og kan du se dig selv i en fremtid som salgsrådgiver for et af de mest innovative bilmærker i verden? Så er du måske vores nye…

Semler Mobility København