Klargørings- og dækspecialist til Semler Fleet Logistics
Vil du være med til at sikre, at vores kunders biler altid står snorlige, er mekanisk gennemtjekket og klar til vejen?
Vi søger en alsidig og kvalitetsbevidst medarbejder til både kosmetisk og teknisk klargøring samt dæk- og hjulskift.
Hos Semler Fleet Logistics har vi travlt. Vi søger derfor en ny kollega, der har passion for biler, teknisk snilde og sans for detaljen. Du bliver en central del af vores team, hvor du sørger for, at bilerne er klar, både visuelt og mekanisk – inden de overdrages til kunden.
Arbejdssted: Søborg, men der flyttes til Ringsted ved slutningen af 2026.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Teknisk klargøring: Udføre modtagekontrol, nulstille servicelamper, tjekke og påfylde væsker (olie, sprinklervæske, kølervæske) samt udføre mindre tekniske justeringer og fejlfindingsopgaver.
- Kosmetisk klargøring: Grundig vask, støvsugning, indvendig rengøring, ruderens og vinylpleje samt polering og lakforsegling.
- Dæk- og hjulskift: Montering, afbalancering og skift af sommer-/vinterhjul samt kodning af TPMS-ventiler (dæktrykssensorer).
- Kvalitetssikring: Slutkontrol og prøvekørsel af bilerne for at sikre, at alt fungerer fejlfrit før aflevering.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med bilklargøring, dækarbejde eller har en baggrund som mekaniker, mekanikerlærling, e.l. (det vigtigste er din tekniske forståelse).
- Har et gyldigt kørekort (kategori B).
- Er systematisk, kvalitetsbevidst og tager stolthed i, at bilen ikke har nogen fejl, når den sendes videre til vores salgshuse.
- Kan betjene basale diagnosetestere og IT-systemer til nulstilling af bilens systemer.
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, selvom der er travlt i dæksæsonerne.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret hverdag, hvor du arbejder med mange forskellige bilmodeller.
- Gode, ordnede arbejdsforhold med moderne testudstyr, værktøj og professionelle produkter.
- Et uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme og engagerede kolleger.
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.
Hvad kan du forvente af din leder?
Værkfører Martin Hjorth udtaler: ”Jeg lægger stor vægt på trivsel og involverer mine medarbejdere aktivt i driften. Du får frihed til at tage ansvar, og jeg tror på, at tillid og engagement skaber de bedste resultater. Det er vigtigt for mig at have et team, hvor der er plads til godt humør og udvikling”.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Værkfører Martin Hjorth på telefon 24 23 48 52.
Om Semler Fleet Logistics
Semler Fleet Logistics er en del af Semler Gruppen og er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.
Vi er i rivende udvikling og investerer løbende i nye faciliteter, nye kompetencer og nye måder at drive mobilitetsforretning på.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din vej. Fælles fremtid
Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler.
At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.
Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på.
Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i.
Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål.
Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.
Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.