Klargøringsmedhjælper søges til P. Christensen Albertslund
Har du sans for detaljen og lyst til at arbejde med nogle af markedets mest anerkendte biler? Så er du måske vores nye Klargøringsmedhjælper til Mercedes-Benz i Albertslund.
Hos P. Christensen i Albertslund søger vi en serviceminded og kvalitetsbevidst kollega til kosmetisk klargøring af servicebiler. Du bliver en vigtig del af teamet bag kulisserne, hvor du er med til at sikre, at bilerne altid står skarpt og lever op til vores høje standard - både visuelt og i oplevelsen for kunden.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Indvendig og udvendig rengøring af biler, herunder vask, støvsugning m.m.
- Polering af biler
- Hente og bringe samt flytte biler
- Forefaldende opgaver
Der er tale om et fysisk arbejde, så det er vigtigt, at du trives med at være aktiv og har et godt øje for detaljer. Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort, da stillingen indebærer kørsel. Erfaring med polering af biler er et plus, men ikke et krav.
Hos P. Christensen lægger vi stor vægt på kvalitet, samarbejde og godt kollegaskab. Du bliver en del af et engageret team med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på at levere den bedste kundeoplevelse - hver gang.
Vi arbejder ud fra vores værdier Modig, Ansvar og Passion som betyder, at vi tør tage ansvar, brænder for det, vi laver og møder både kolleger og kunder med ægte engagement og respekt.
Er det dig, vi leder efter?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsansvarlig Rasmus Tikjøb på tlf. 5114 0678.
Om os
Hos P. Christensen A/S har vi solgt og serviceret biler siden 1924. Men der er sket meget siden dengang. I dag er vi en af landets ældste, største og mest innovative bilkoncerner med forretninger i det meste af landet fordelt på 12 lokationer, hvor vi repræsenterer nogle af de mest anerkendte bilmærker som Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën, Opel, Hongqi, VOYAH, Fiat, Jeep og Mitsubishi. Tilsammen beskæftiger vi mere end 500 dedikerede medarbejdere.
Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer og har en åben og flad organisation, hvor den enkelte medarbejders potentiale hele tiden bliver set og udviklet. Vi tror på, at hver enkel medarbejder bidrager til vores succes, således vi kan fastholde et meget højt serviceniveau og give vores kunder en troværdig samt personlig rådgivning.