
Kundemodtagere søges til eftermiddagstimerne hos Ejner Hessel i Kastrup
Har du tid og lyst til at gøre en forskel i eftermiddagstimerne – og møder du altid folk med et smil? Så er du måske vores nye kollega til Ejner Hessel i Kastrup.
Om jobbet
Vi søger deltidsmedarbejdere, der kan hjælpe med kundebetjening i vores indskrivning i Kastrup på hverdagseftermiddage mandag til fredag kl. 14.00 – 17.30, hvor vagterne kan fordeles fleksibelt hen over ugen. Du bliver en del af Ejner Hessel i Kastrup, som består af 70 dygtige og flinke kollegaer. Derudover bliver du en del af det samlede Hessel-hold, der består af 1.800 kollegaer fordelt over vores 32 landsdækkende afdelinger.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Udlevering af kundebiler og udlejningsbiler i dagens sidste timer
- Kundemodtagelse og betjening – både fysisk og telefonisk
- Håndtering af diverse ad hoc-opgaver i indskrivningen
Vi forestiller os, at du:
- Måske er efterlønner, fleksjobber eller har tid og lyst til nogle faste ugentlige timer
- Er smilende, imødekommende og glad for at yde god service
- Trives med kundekontakt og kan skabe en god oplevelse for dem, du møder
- Har gåpåmod og tager gerne fat i praktiske opgaver
- Bevarer overblikket og det gode humør – også når der er travlt
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedskoordinator Rasmus Worre Brøste på tlf. 61 19 89 12.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.
Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.
Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.
Søg jobbet hos Ejner Hessel A/S - Kastrup
Send ansøgning
