Jan Nygaard AS BMW Front Rød 2024

Kvalitetsbevidst klargøringsmedarbejder søges til Jan Nygaard AS Amager - BMW og MINI

Har du hænderne skruet godt på, og er du detalje-orienteret og mødestabil? Har du lyst til at arbejde med klargøring af eksklusive BMW og MINI biler? Så er det måske dig, vi er på jagt efter.

Jan Nygaard AS er Danmarks førende eksklusive BMW og MINI forretning og servicerer årligt mere end 10.000 BMW- og MINI-ejere. Jan Nygaard AS består af fem afdelinger i henholdsvis Lyngby, Ejby/Glostrup, København, Hillerød og Ishøj. Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og de kommende år bliver ingen undtagelse. Derfor søger vi flere dygtige medarbejdere!

Vi står og mangler en engageret klargøringsmedarbejder til vores afdeling på Amager. Dit job bliver i fællesskab med det øvrige team at løfte servicen til det næste niveau, så vi kan blive ved med at have Danmarks mest tilfredse bilejere. Du bliver en vigtig brik i vores målsætning om at levere kvalitetsarbejde, som vi er stolte af, og som kan kvalificere os til at bevare den højeste kundetilfredshed blandt BMW-forhandlere i Danmark.

Vi tilbyder

Mulighed for at arbejde med to af verdens mest attraktive brands. Du bliver en vigtig del af vores serviceteam på en travl og innovativ arbejdsplads. Du vil komme til at arbejde i et godt og aktivt arbejdsmiljø blandt topprofessionelle kolleger, der alle ønsker at levere den bedste kvalitet og service både overfor kunderne og dig. Vi tilbyder desuden sundhedsforsikring, løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst, lækker frokostordning og gode personaleforhold.

Om dig

Til jobbet som klargøringsmedarbejder ser vi gerne, at du har erfaring fra lignende job, men det er ikke en nødvendighed. Vigtigst af alt er, at du har en udpræget kvalitetssans og arbejder struktureret, disciplineret og kan arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor teamsamarbejde går forud for alt andet. Du elsker at gøre en forskel for de kunder, som besøger os, og du giver gerne en ekstra hånd med, når der er travlt. Du er nemlig ambitiøs både på dine egne vegne og Jan Nygaard AS’ vegne, så alle går herfra med en ekstraordinær oplevelse.

Jobindhold

Som klargøringsmedarbejder er din fornemmeste opgave at sikre, at bilerne står snorlige og klar til kunden. Det gøres via følgende opgaver:

  • Teknisk og kosmetisk klargøring af nye biler, sommetider også brugte biler
  • Kørsel af biler
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder Hjulskift i højsæson sommer/vinter

Arbejdssted, Arbejdstid & ansættelsesstart

Arbejdsstedet er placeret på Englandsvej 389, 2770 Kastrup. Vi tilbyder 37 timer, hvor arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.30. Ansættelsesstart gerne hurtigst muligt.

Interesseret?

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Tanni Gjettermann på 52 13 13 29. Send din ansøgning og CV via "Send ansøgning".

For yderligere information vedrørende vores kultur og rekrutteringsproces henvises til vores karriereside: https://jan-nygaard.career.emply.com/da/om-os

Vi ser frem til at modtage og gennemgå din ansøgning

Søg jobbet hos Jan Nygaard AS - København / Amager

Send ansøgning
Mini Countryman JCW 2024
Kvalitetsbevidst klargøringsmedarbejder søges til Jan Nygaard AS Amager - BMW og MINI video
jan-nygaard-bmw-og-mini.jpg
Arbejdsgiver
Jan Nygaard AS - København / Amager
Bjørnbaksvej 8
2770, Kastrup
Telefon: 32 59 46 11
Kontaktperson
Tanni Gjettermann
Annonce ID: 22022
Indrykket: 19. maj 2025
Del jobopslag

Nyeste relaterede jobs

Nyt Semler Mobility Mekanikere 2025
Indrykket 19. maj 2025
Klargøringsmedarbejder til Semler Mobility i Ringsted

Er du serviceminded og kvalitetsbevidst? Så bliv en del af vores fantastiske team med opstart hurtigst muligt! Vi søger en engageret og dygtig klargøringsmedarbejder til vores klar…

Semler Mobility Ringsted
Autohuset Vestergaard Klargøring 2024
Indrykket 08. maj 2025
Klargøringsmedarbejder søges til Autohuset Vestergaard A/S i Nærum

Søger du nye udfordringer og betyder sammenhold, arbejdsglæde og personlig udvikling noget for dig i din faglige hverdag? Så har du nu muligheden for at blive en del af et rigtig s…

Autohuset Vestergaard A/S - Nærum
Autohuset Vestergaard Klargøring 2024
Indrykket 08. maj 2025
Klargøringsmedarbejder søges til Autohuset Vestergaard A/S Odense S

Søger du nye udfordringer og betyder sammenhold, arbejdsglæde og personlig udvikling noget for dig i din faglige hverdag? Så har du nu muligheden for at blive en del af et stærkt t…

Autohuset Vestergaard A/S - Odense S