Ejner Hessel Line På Lager 2024

Lagermedarbejder til reservedelslager hos Ejner Hessel i Holstebro

Er du struktureret, god til at følge opgaver til dørs og kribler det i fingrene, når du tænker på bremseskiver, oliefiltre og andre reservedele?

Så er du måske Ejner Hessels nye lagermedarbejder i Holstebro.

Vi søger en lagermedarbejder til vores afdeling i Holstebro, der er autoriseret forhandler af og værksted for Mercedes-Benz person-, vare- og lastbiler.

Vi kan tilbyde et aktivt og alsidigt job hos en af Danmarks største bilforhandlere. Her vil din opgave være at hjælpe til på reservedelslageret med forfaldende arbejde, som bl.a. indebærer varemodtagelse, plukning og omplacering af varer. Du bliver en del af det lokale team i Holstebro med 38 dygtige kolleger, ligesom du også bliver en del af vores store Hessel-team, som rummer 1.800 medarbejdere fordelt på 32 afdelinger rundt om i landet.

Dine kommende arbejdsopgaver indbefatter bl.a.:

  • Modtagelse, udpakning og pladslægning af dagligt indkomne ordrer fra leverandører.
  • Kørsel i forbindelse med afhentning og levering af reservedele og øvrige varer.
  • Lagerstyring, herunder løbende oprydning, optælling og sikring af orden og overblik på lageret.
  • Forefaldende opgaver på reservedelslageret, med fokus på effektiv drift og struktur.

Du er…

  • Struktureret og detaljeorienteret, med en stærk ordenssans og evnen til at bevare overblikket.
  • Arbejdsom og ansvarsbevidst, med flair for tal og systematik – især i forhold til håndtering af reservedelsnumre.
  • Imødekommende og fleksibel, ikke bange for at tage fat og yde en ekstra indsats, når det kræves.
  • Besidder kørekort kategori C1 og truckcertifikat – begge anvendt aktivt i dagligdagen.

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning og dit CV vores vej!

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart.

Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. I koncernen indgår desuden et ejendomsselskab, som ejer og udlejer erhvervsejendomme til andre af koncernens selskaber.

Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.

Ansøgningsfristen er desværre udløbet
Ejner Hessel Karina Og Nicolai Reservedel 2024
ejner-hessel.jpg
Arbejdsgiver
Ejner Hessel A/S - Holstebro
Lundholmvej 27
7500, Holstebro
Telefon: 72 116 300
Kontaktperson
Reservedelschef Torben Bøgild Jensen
Annonce ID: 21901
Del jobopslag
Ansøgningsfristen er desværre udløbet

Nyeste relaterede jobs

Reservedele 5 Istock 2026
Indrykket 01. april 2026
Reservedelsekspedient søges til BMC Leasing A/S i Horsens

For snarlig tiltrædelse søger vi en dygtig Reservedels-ekspedient til vores Bilhus i Horsens Vi forventer, at du er: Engageret og struktureret og kan arbejde selvstændigt Fleksibe…

BMC Leasing A/S
Autohuset Vestergaard Medarbejdere 2024
Indrykket 09. marts 2026
Ansvarlig for reservedele på skadescenter hos Autohuset Vestergaard i Kolding

Har du en interesse i krydsfeltet mellem salg, kundeservice og lagerstyring? Trives du i et job, hvor du får en stor kontaktflade til både kunder, kolleger og leverandører? Hos os…

Autohuset Vestergaard A/S - Kolding
Auto House Facade Cupra 2024
Indrykket 05. marts 2026
Reservedelsekspedient søges til Auto-House Køge A/S

Hos Auto-House Køge A/S er der gang i både salget og eftermarkedet. Derfor søger vi snarest muligt en kompetent og serviceminded reservedelsekspedient, der kan indgå i vores efterm…

Auto-House Køge A/S